Tjajkovski; Eugen Onegin

Valeri Gergiev

Iflg. dirigenten Valeri Gergiev blev han, og de andre håbefulde poder, i sin barndom hjemme i Sovjet nærmest tvangsfodret med Pushkins versroman Eugen Onegin (Jevgenij Onegin). Som musiker kender han også Tjajkovskis opera over denne roman. Denne mesterlige operamusik er i den grad lyrisk / melodiøs / romantisk, meget yndet og spillet. Handlingen om den rastløse, utilpassede Onegin, der keder sig og forårsager ulykker er mesterligt set. Det lykkedes Onegin, at afvise et frieri fra en ganske ung, smuk og dødeligt forelsket kvinde (Tatiana), slå sin bedste ven ihjel (Lenski), i en duel fremprovokeret af Onegin selv, for sluttelig at opsøge Tatiana år senere, fortælle om sin nyfundne, store og altfortærende kærlighed til hende, for nu selv at opleve en afvisning, der er lige så forfærdelig, som den han udsatte Tatiana for i sin tid. Det er historien om den helt store kærlighed, som misses af de to elskende. Stærkt russisk drama.

Metropolitan Opera

Blandt (MET's) Metropolitan Operas filmede forestillinger, vist i Operabio, er denne sæson også Eugen Onegin. Mesterlig iscenesat, meget russisk. Det er som at være på landet tæt på Skt. Petersborg, hvor handlingen foregår.

Valeri Gergiev dirigerer MET’s pragtfulde orkester, så musikken sidder lige i skabet. Hovedrollerne som Tatiana, Onegin og Lenski bliver sunget og spillet fremragende af Anna Netrebko, Mariusz Kwiecien og Piotr Beczala.

Beczala (tv) og Kwiecien (th)

Netrebko
Jo, hun har været yngre og slankere,
dog stadig meget smuk, og
formidabelt syngende! 

Verner

18. april 1864

Dybbøl Mølle, som den ser ud i dag

Det er ikke mere end en uge siden, jeg var i Sønderjylland, nærmere betegnet Broager, og i den forbindelse kørte forbi Dybbøl Mølle to gange. Møllen, som er et nationalt klenodie, er smukt renoveret af A.P.Møller-fonden og fremstår i dag så flot som ingensinde tidligere.

Om ikke ret længe er der premiere på en tv-serie basseret på Tom Buk-Swientys bog om 18. april 1864: Slagtebænk Dybbøl. Jeg vil gerne anbefale læsningen af denne bog, selvom jeg kun lige er begyndt på den, fordi det er et must at kende den historiske baggrund for, at Danmark blev forvandlet fra helstat til miniputstat.

Det er uhyggelig læsning, hvor man får indblik i, hvordan krig er et menneskeskabt helvede på jord. Bogstaveligt talt. Det er i den grad horror. Og det er kun læsning. Soldaterne og civilbefolkningen stod det igennem, døde som fluer.

Tusindvis danske og tyske soldater måtte lade livet, forårsaget af lederes svigt, uforstand og dumhed. Det gælder både officerer, kongelige og en hel nations storhedsvanvid.

Soldaterne gik i døden. Landet blev udsat for et næsten totalt sammenbrud. Intet af dette havde ret beset været nødvendigt.

Læsningen af denne bog er en næsten ubærlig oplevelse!

Møllen efter slaget 18. april 1864

Verner

Den Store Mannen

Den internationalt berømte
Superdirigent Herbert Blomstedt

Der stod han så (24.10.2013) ”Den Stora Mannen” nu i en alder af 86 år foran orkestret i det smukke Koncerthus i DR-byen. Herbert Blomstedt er fra Sverige og var i ti år, tilbage i 60’erne, chefdirigent for DR SymfoniOrkestret. I dag er han blevet en ældre herre, og han vælger at bruge sin tid på den musik, der ligger ham allermest nær. Det er især Bruckners symfonier: Stor og skøn musik, der skuer ud i evigheden. Ved torsdagens koncert dirigerede Blomstedt symfoni nr. 5, som varede næsten halvanden time. Bruckners symfonier er så lange, fordi han lader musikken folde sig roligt ud i flere dimensioner. Han skaber et musikalsk rum, der ofte er blevet sammenlignet med at træde ind i en katedral. Man føler sig som en lille brik i et stort puslespil, når man tager på rejse ud i kosmos med Bruckner. Det kræver en åndfuld vejviser med overblik og stor erfaring, og sådan en vejviser er Herbert Blomstedt.

Det eventyrlige er, hvordan den gamle maestro med kæmpe overblik og knusende ro får orkestret til at yde det sublime. De mange og kolossalt store indsatser i den lange symfoni blev nærmest født af gamlingens utrolige takteren og gestik. Pludseligt fremstrakte arme på én gang, og salen druknede i en sand lavine af vellyd fra de hundrede musikere. Her var Bruckner i de bedst tænkelige hænder, nemlig Blomstedts, og hvilken oplevelse.

Overskriften stammer fra en radioudsendelse med Blomstedt, hvor han under et besøg ved Bruckners sarkofag i en kirke i Insbruck ordret siger: ”Og her ligger han så, Den Store Mannen”.

Hvad Bruckners sublime musik skal forestille?

Ikke noget. Det er absolut musik. Musik for dens egen skyld!

Verner

DR's Koncerthus

DR's Koncertsal

Knæk cancer 2013 på TV 2

Uge 43 (denne uge) løber TV 2’s kampagne af stabelen. For et år siden havde tv-stationen en tilsvarende kampagne, hvor der blev indsamlet 110 mill. kr., som efterfølgende er blevet brugt til forskningformål vedr. kræftbekæmpelse.

1 ud af 3 får kræft, og vi er alle berørte af kræft i et eller andet omfang. Om det er naboen, kollegaen, konkurrenten – eller os selv! Mange organisationer støtter TV 2’s kampagne, foruden naturligvis privatpersoner. Mange har oplevet nære familiemedlemmer, venner og bekendte forlade denne verden på grund af den frygtede sygdom. Og forunderligt mange bærer selv på sygdommen. Lever med den, så godt det nu kan lade sig gøre. Lever med den og måske dør med den - eller af den. Alle ved det. Noget mere må gøres, end der i forvejen bliver gjort. Derfor er TV 2’s kampagne mere end velkommen.

Så sent som i morges talte jeg med en bekendt, der sjovt nok har samme fornavn som jeg, men det essentielle i samtalen var, at han, der også lider af prostata-kræft, der som nævnt en passant kan være dødelig, fornylig er blevet opereret for sygdommen, nu ville have mig til at fortælle sig, hvordan hans sygdom vil udvikle sig. Det skal siges, at hans såkaldte PSA-tal er lidt for højt, men faldende, som følge af en supplerende strålebehandling. Men – jeg var ude af stand til at fortælle ham, hvorledes det vil gå. Alle sygdomstilfælde af den art er forskellige, og jeg kunne derfor kun råde ham til at tale med de læger, som han hele tiden frekventerer. Der var ikke andet at gøre end at opmuntre ham, det bedste jeg nu kunne. Han virkede meget berørt af sin situation, men livede lidt op. Frygten er blevet hans følgesvend. Frygten for, hvad der vil ske med ham, for hvordan sygdommen vil udvikle sig, for konsekvenserne af det og for en måske alt for tidlig død. Han står som tidligere nævnt ikke alene her.

Om jeg forstår ham? Ja, det gør jeg.

Igen i år havde "Hvem vil være millionær?" fornøjelsen af at indlede TV 2s store Knæk Cancer-uge, hvor der blev samlet penge ind til at bekæmpe den farlige sygdom, som hver dag koster 42 danskere livet. Det var skuespiller Søs Egelind og producer og dj Rune RK, der var aftenens gæster i de varme stole hos Hans Pilgaard. Begge har haft kræften tæt inde på livet og havde derfor et stort ønske om at spille en rigtig flot check hjem til det gode formål. Og for kun anden gang i programmets historie kunne aftenens gevinst blive på hele to millioner kroner. HTH Køkkener havde nemlig lovet at fordoble aftenens præmie!

Sådan gik det desværre ikke.

Verner

Automne

Der er fuldstændig stille derude en efterårsdag som i dag, tyst, det er, som står naturen og ruger, venter på nogen eller noget, knapt en lyd høres, kun ganske sagte de faldende blade. Forfaldets pragt præger skoven og markerne, en død i blændende skønhed. . . 

”Store bløde landskaber

hvor kun gamle skovhuggere høres med deres økser”

"Gyldenbrunt blad på blad

falder fra høje akacietræ’er.

Sommer smiler forbavset svag,

I sin havedrøm, døden nær."

http://www.youtube.com/watch?v=oFZCVfRv_HA

Verner

Enhver må klare sig selv!

Indianer

Enhver må klare sig selv!

Sådan må kravet have været fra starten, da de første nybyggere ankom fra den gamle verden for at kolonialisere det ny land på den anden side af Atlanterhavet. En rigtig mand (og kvinde) klarede sig selv, var deres egen lykkes smed. Ingen fortæller om medaljens bagside, om alle de, der ikke kunne leve op til dette must. Udvandrere fra fattige lande i Europa, der ikke kunne klare sig i dette ny land, som enten levede et forfærdeligt fattigt liv, eller bukkede under for det ny livs barske alvor. Og tilværelsen dengang kunne være meget barsk, med sygdom, nød, fattigdom og tidlig død. Utallige farer lurede på én derude.

De må have drukket andet end tea?

Ser vi på dagens USA, er meget forandret i løbet af de 400 år, der er gået fra kolonialisationens start og til i dag. Desværre er det store smukke land, Guds eget land, efterladt godt på hælene i kølvandet på den gigantiske finanskrise. En kæmpe nedtur. Det ser desværre også ud til, at The Tea-party skal bringe nationen tilbage til nul. Zero. Et er, at der ikke kan skabes enighed mellem senat og kongres om finanslov, men om få dage rammer man Over there gældsloftet, og skal det Konservative Parti igen vælte læsset med et konsekvent nej til at løfte dette gældsloft, stærkt anført af The Tea Party, får det verdensomspændende følger, fuldstændigt katastrofale. Helt uoverskuelige. USA’s gæld er ustyrlig høj, nødvendiggjort af finanskrisen. Bare for at holde nationen kørende i en vis udstrækning.

Det er her den 17. i denne måned, det afgøres.

Pas på derude, det bliver hajfyldt farvand!

Gunslinger

Rattlesnake

Prærieulv

Borgerkrig

Verner

Majestic Maersk

Prinsessen døber Majestic -
Man kan komme langt med et smukt udseende
og en fin intelligens!

Kæmpeskibet kan ses langtfra Langelinie-kajen, hvor det i disse dage ligger. Helt oppe ved Østerport Station ses toppen af overbygningen på giganten. Det er verdens største skib pt. Beregnet på containertransport. Det kan fragte mange flere containere end andre skibe for tiden. Og her er tale om mange flere. Naturligvis er det et fantastisk syn med en kæmpe af denne størrelse, og de 40.000 billetter var revet væk på et øjeblik. De blev sandsynligvis solgt over nettet. Her sov man (jeg) i timen. Jeg ville godt have været rundt og set det indvendigt, men chance-køen rakte herfra og til Roskilde og tilbage igen. Jeg gad simpelthen ikke stå der i det fantastiske efterårsvejr, som det har været i dag. Men selvfølgelig går man en tur langs skibet og tilbage for rigtig at se på det. Hold da op, hvor er det gigantisk, sjældent eller aldrig har man set magen. På tilbageturen gik jeg oppe på balustraden, eller hvad man skal kalde det, godt hævet over vej-niveau, og her spadserede Michael Pram Rasmussen, Maersks bestyrelsesformand, sammen med et selskab, ude for at syne skibet kunne man tro. Har han ikke andet at foretage sig med sådan et kæmpefirma?

Majestic Maersk til havs

Ved kaj på langelinie

Her set nede fra kajen

Michael Pram Rasmussen
Maersk Bestyrelsesformand

Verner