Arturo

Arturo Pérez-Reverte

Arturo Pérez-Reverte (født 1951) er en spansk forfatter. Uddannet journalist. Han er kendt for at have skrevet en række gode romaner, som læner sig op ad kriminal-genren. Samtidig vidner romanerne også om en meget grundig research af vidt forskellige emner, så som skak (Det flamske maleri), fægtning (Fægtemesteren) og søfart (De navnløse skibes kirkegård).

Oversigt over bøger skrevet af forfatteren:
Det flamske maleri
Dumas-klubben
Fægtemesteren
Trommeskindet
Kaptajn Alatriste
De navnløse skibes kirkegård
I Inkvisitionens kløer
Solen over Breda
Sydens Dronning

Så langt så godt. Jeg har i skrivende stund ikke engang læst alle hans bøger, hvoraf nogle, i hvert fald, er rigtig, rigtig gode. Nej, vel! Han er ikke en ny Goethe, men en forfatter, skribent om du vil, af tiden. Og så er han altså spanier, stammer fra et macho-samfund, forankret i en helt anden kultur end vor egen. Det gør en forskel. Musik, film, sprog, mad, omgangsformer, kultur etc., etc. Alt er anderledes, forfriskende anderledes end vor egen kultur, som endnu er germansk, men under hastig nedbrydning, under indtryk af de mange påvirkninger fra tv, radio, aviser, bøger og blade, alt sammen orienteret mod de angelsaksiske lande og deres kultur og sprog. Det står ikke godt til hos os på det punkt. Slet heller not. Jeg selv vil kalde det en pest!
På den Iberiske Halvø, og de lande i Sydamerika, som de engang underlagde sig, er det imidlertid noget andet, heldigvis. Det får mig til at mene, at vi kender alt for lidt til kulturen på netop den Iberiske Halvø. Vi har meget at lære endnu. Eller sagt på en anden måde; Vi har lang vej at gå!

Men så Arturo da?
Jeg vil anbefale de bøger af ham, jeg har læst, og som du også burde, skulle jeg mene.

De er som følger:
Det flamske maleri, Fægtemesteren, De navnløse skibes kirkegård og Sydens Dronning.

Du skulle læse Arturo Pérez-Reverte!

Verner

Nicklas Bendtner

Bendtner og Rommedal

Ifølge flere herværende dagblades sportssektioner d.d. udtaler Nicklas Bendtner i et interview, at netop i indeværende år vil han kulminere som forward og blive førende i Europa. Et stort ego har det unge menneske, det har vi alle oplevet for længst. Det er også nødvendigt for at klare sig på denne plads på et fodboldhold. Som forward er han næsten komplet. Stor, stærk, hurtig, boldsikker. Han er god til at få raget bolden til sig, og dækker den formidabelt. Og så scorer han mål. Måske ikke helt nok endnu, men det kommer. I Landskampen forleden mod Portugal demonstrerede han sine evner til fulde. Mage til hugormebid, da Bendtner scorede til 1-0, skal man lede længe efter, forrygende detalje.

I en eneste glidene bevægelse lykkedes det ham at springe højt til vejrs, tage bolden ned med brystet, og i boldens perfekte opspring fra græsset mødes den af Bendtners venstre fod, der tordner bolden i kassen helt oppe under nettaget. Ikke mange forwards viser den slags detaljer. Enormt flot.

Var målmanden kommet i vejen, hvad han ikke havde en kinamands chance for, var han med garanti blevet skadet.

Verner

Uhm . . .

Grøn fiskesuppeUhm . . .

I mange år havde jeg dagligt min gang på ugebladet Femina i Aller Press i Valby. Det var altid fornøjeligt, det skete en masse. Der var en masse søde damer (piger) ansat til at klare den daglige dont på et travlt ugeblad. Da jeg ligesom en masse andre måtte stoppe pga. rationalisering mv., fik jeg tilbudt at få to ugeblade gratis hver uge, og dem har jeg fået lige siden. Det ene er Femina, så jeg har kunnet f'ølge med i, hvad der rører sig i bladet. Der er f.eks. en hel del madopskrifter, nogle af dem er ret gode, skulle jeg hilse at sige, således også denne helt skønne fiskesuppe, som efter min mening ikke fås bedre på den franske Atlanterhavskyst, hverken i La Rochelle eller Calais!

Grøn fiskesuppe
Fiskesuppen er rigtig sommermad med alt det grønne i. Den er tilmed nem og hurtig. Mange slags fisk kan bruges med eller uden ben eller skind. Kog endelig skallen med på rejerne, de giver også smag. Men husk servietter, for fingrene bliver lidt snaskede.

(forret til 4/hovedret til 2 personer)
2 kartofler i tynde skiver
1 lille løg i tynde skiver
1 gulerod i tynde skiver
1 spsk. olie
1 tsk. karry
1 tomat i terninger
6 dl fiske- eller hønsebouillon
1 dl piskefløde
600-800 g frisk fisk (forfatteren brugte havbars i filet med skind)
4-8 store rejer med skal
1 dl grofthakkede spinatblade
1 kvist timian
1 dl klippet dild

Sautér kartofler, løg og gulerod i lidt olie i 1-2 minutter i en stor gryde. Drys karry over, og rør godt. Kom tomat og bouillon på, og lad det simre i 10 minutter. Tilsæt fløden, og kog op. Skær fisken i store stykker (med ben skæres den i skiver), ellers i store terninger el.lign. Kom fisk og rejer i, og kog det stille i ca. 5 minutter. Smag suppen til med salt og peber. Vend alt det grønne i, og sluk efter 1 minut.
Giv godt, hjemmebagt brød til.

Og hvad skal vi så drikke til? En umanérligt god, tør hvidvin hhv. rosé.

Et enkelt forslag:
Azienda Santa Barbara - Marche:
Verdicchio Classico Cru, le Vaglie

Men blot vinen altså er god - og tør!

Verner

Thøger versus Naser

Naser KhaderJeg er ikke medlem af Det Konservative Folkeparti. Det kunne jeg ikke drømme om. Til gengæld bryder jeg mig heller ikke spor om Thøger Seidenfaden og hans luften af personlige meninger i rubrikken Signatur i Politiken, hvor han, gud hjælpe mig, også er chefredaktør.

I et svar på en påstand i lørdagens Signatur (Politiken) hvor Thøger Seidenfaden postulerer, at Det Konservative Folkeparti med deres integrationsudspil, hvorunder der, som et blandt mange punkter, er et ønske om at få burka og niqab forbudt, gør alle, der ikke deler de konservatives synspunkter på dette område, til deres fjender, gør Naser Khader (Det Konservative Folkeparti) bl.a. gældende:

"Man kan vel næppe finde to mere forskellige mænd i højde, drøjde eller holdninger end Tøger og jeg. Og dog. Jeg må da lade Tøger, at vi er fuldkomne enige om, at wahabisme er motoren i den massive hverdagsundertrykkelse af især kvinder. Men det undrer mig, at Tøger, der jo demonstrerer ganske meget internationalt overblik i sin Signatur, ikke kan se, at den islamistiske ideologi ikke længere lader sig begrænse af landegrænser, hvilket terrorisme i øvrigt ikke har gjort i årevis. Derfor skal vi kæmpe imod på flere fronter end bare ’ude i verden’. Det skal man netop i loyalitet mod de universelle værdier. At tage kampen herhjemme også er ikke forræderi, som Tøger hævder. Jeg mener, at det er mest loyalt, at man kæmper på alle fronter, nationalt såvel som internationalt; helt til den demokratiske streg mod efterlevelsen af disse åndsformørkede dogmer, der pålægges, tvinges, presses, indlæres, forventes, og hvad man ellers kan forestille sig på både kvinder og mænd, af ’politikere’ forklædt som religiøse overhoveder og lærde."

Læs Signatur (Politiken): Burkaforbud er forkert

Verner

Mette Vibe Utzon

Mette

Når hun dukker op på skærmen, er jeg sikker på, at de fleste danske mænd tænker: "Ja, det er en rigtig dansk pige, køn og tiltrækkende". For mig er hun indbegrebet af den danske sommerpige. Dygtig er hun også, journalist, studievært, forfatter m.m., kendt i alle danske hjem fra tv. Heldigvis har hun også bevaret sin sociale indignation, indlevelse i andres aktuelle situation og empati med de mennesker hun møder forskellige steder i kraft af sit job. Disse egenskaber illustreres til fulde i Politiken d.d. i rubrikken Rejseminder.

Jeg forstod først . . . .
Hvor meget krig og fattigdom kan gøre ved mennesker, da jeg første gang var i Afghanistan som reporter og så ind i et par gadebarneøjne. De var så tomme. Han stod der og ville sælge tyggegummi - uden sko i sneen og med en hullet jakke. Jeg glemmer ham aldrig . . . .

Verner

Svensbygd

Rusken i Småland

Solnedgang

I den nys overståede weekend besøgte vi sammen med et par gode venner et andet venne-par i Svensbygd i Småland, beliggende tæt ved den store, smukke sø; Rusken. Det er ikke til at sige, hvor kendt i Danmark denne del af Sverige egentlig er, men tænk en gang på, at lige uden for ens hoveddør; 3½ times kørsel på motorvej, ligger denne smukke og storslåede natur. Det virker næsten som søen er uberørt, men det kan jo i hvert fald ikke passe. Mennesker bor der da rundt omkring. Enkelt huse, små samlinger af boliger og mindre byer dukker trods alt op hist og pist. Der er en del søer i området, hvoraf nogle store. Landskabet er præget af søerne og de vældige, endeløse skove. Dette er et must for naturelskere. Der er simpelthen så smukt.

Verner

Sommeren 2006

Anna Netrebko

Det er en solbeskinnet sommereftermiddag. Publikum er tusindtallig. Hun er godt nok sød, den lille pige på 4 år, tror jeg. Har man mødt sådan en lille størrelse, genkender man øjeblikkelig skønheden, sødmen og det meget givende. Hun er mulat og rigtig, rigtig køn. Hun står lige foran sine forældre og følger opmærksomt med. Jeg tror hun kender musikken hjemmefra. Hendes mor er også mulat, mere europæer end egentlig negroid. Hun er særdeles smuk, ung, velskabt og velklædt. Faderen, der sidder lige ved siden af, er eurasier (hvid europæer). Han er ligeledes ung, flot og velklædt. Det perfekte par med deres lille dejlige unge. Den lille pige bevæger kroppen en smule til musikken.
Kameraet panorerer frem og tilbage mellem det store publikum. Der er måske 15-20.000, hvem ved. Efter en fejende flot ouverture af Verdi, kommer de tre megastjerner på podiet, sammen eller hver for sig. De synger og synger, og ikke et øje er tørt. Den gamle, smukke musik går lige i publikum under øredøvende ovationer.
På et tidspunkt synger Placido Domingo og Anna Netrebko Othello og Desdemonas hjertegribende kærlighedsduet fra Othello. En duet der både handler om kærlighed, længsel, savn, et længe ventet gensyn, og om angsten for at miste, miste det menneske, der er universet absolutte midtpunkt. De to stjerner spiller og synger duetten, så det er lige før man får ondt. Netrebko er smukkere, end man overhovedet kan huske hende, og hendes stemme er en røst fra himmelen. Intet mindre.
De tre verdenstjerner skiftes til at synge, mens eftermiddagen går.
Mørket begynder så småt at falde på. Den lille, dejlige mulatpige sider nu på sin mors skød med hovedet mod hendes bryst. Hun sover. Hendes mor aer hende langsomt og forsigtig på kinden, en bevægelse, der har fået den lille til endelig at falde i søvn. Jeg lover dig, hun elsker den unge, sandsynligvis hendes førstefødte.
I mørkningen synger Rollando Villazon en spansk sang, hvor han med vanlig omhu giver alt, hvad han har i sig, et menneske der brænder sig selv op. Det var før han blev syg. Ikke at hans stemmes timbre (klang) er særlig smuk, slet ikke, men publikum elsker ham. Der er en fantastisk stemning.
Jeg selv holder mest af at tænke på den lille smukke mulatpige, som gammel bedstemor, om mange år fra nu. Måske sidder hun med sine små børnebørn på skødet og fortæller om dengang, hvor bedstemor var til operakoncert med far og mor, og hørte og så Netrebko og Domingo synge den berømte duet fra Othello, og som aldrig, aldrig nogensinde senere kunne glemme det.

Der er sommer, livet er på toppen.

Det er Waldbühne i Berlin, sommeren 2006.


Verner