Søanemone. Jeg kan desværre ikke vise et billede af tilberedningen! |
I tv har man
fortløbende kunnet følge to interessante serier, hvor udvalgte
kendere af det skønne land, har rejst rundt og forevist tv-seerne de
mange uhyre interessante detaljer vedrørende kunst, geografi, mad
etc., etc.
Meget
oplysende, og synes jeg vedkommende. Så meget mere, som turen senere
på året går til Napoli og omegn.
I den ene af
disse serier fortæller en kunstkender og en super kok glødende og
entusiastisk, om deres kærlighed og kendskab til hver sit område.
Kokken fremstiller retter, som en dansker aldrig har hørt om. Sjovt
nok. Meget lækkert har det set ud. Der er andet end pasta! Strålende
tv-serie.
I den anden
også fortræffelige serie rejser et ungt par, italiensk født kvinde
og hendes danske mand, også kok, samt deres baby, rundt i
Italien, senest i Syditalien. Her var en scene, hvor man overværede
fangsten af søanemoner og deres tilberedning. Ret fantastisk.
Søanemoner
er ikke hav-blomster men havdyr!
Da de fangne
dyr var pillet af de sten, de sad på, blev renset og skyllet, var de
klar til tilberedning. De blev let opvarmet i en slags sauce, hvor
hovedbestanddelen var olivenolie, og efterfølgende blev der hældt
friskkogt pasta ned i gryden. Det hele blev omrørt og serveret.
Det
sympatiske unge par spiste denne besynderlige ret og berømmede den
lækre og fine smag. Ganske specielt.
Og dette er
vel noget andet end danskernes opfattelse af italiensk mad: Pasta
Bolognese, ikke?
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar