Lionel Messi |
I
en artikel på sportssiderne i går evaluerede flere forskellige personer
tilknyttet fodboldsporten, fænomenet Lionel Messi, om han, Messi altså, er den
største fodboldspiller gennem tiderne. Det var med henblik på denne aftens
finale i Champions league. Årets store fodboldfinale. Det halve af klodens
befolkning, eller sådan noget lignende, vil følge denne finale, som vanen tro
bliver transmitteret i tv. Selvfølgelig, for det er ikke fodbold alene, det
drejer sig om.
Omar Enrique Sivori |
Flere
af disse fortræffelige mennesker mente, at det forholdt sig på den måde, at
Messi måtte være den største til alle tider. Jeg mener ikke, at man kan stille
det op på den måde, thi der har været mange og meget store stjerner før Messi.
Jeg selv husker flere fra fortiden, der i hvert fald var på højde med Lionel
Messi.
Det
samme gør den store danske fodboldspiller Michael Laudrup. Han nævner bl.a.
Omar Sivori, som han selv har spillet sammen med. Omar Sivori kunne alt med en
bold, en troldmand, en levende legende. Jeg har også set ham i tv. Laudrup har
ret. Også Johan Cruyff, nævner Laudrup, og her er jeg også enig. Mega-stjerne.
Johan Cruyff |
Man
skal/bør ikke stille det op på denne måde. Der har tidligere været mange, mange
stjerner indenfor den ædle fodboldsport. Og i fremtiden vil der også være store
navne.
Jamen,
er Messi da ikke en stor stjerne. Jo, det ved gud.
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar