Knæk Cancer 2014

Fra TV2's kampagne: Knæk Cancer!

I indeværende uge kører TV2 og Kræftens Bekæmpelse den årlige kampagne: Knæk Cancer. Det er et super initiativ, de to organisationer her atter viser. Det er en umådelig vigtig sag, thi der er 235.000 danskere, som har fået stillet diagnosen: Kræft. Eller er det 239.000? Det er i sagens natur langt fra alle, der slipper fra denne diagnose med livet i behold. Så langt fra. Men en del patienter er alligevel blevet hjulpet og helbredt takket være bedre behandlinger og forskning. Hvad behandling af dette mangehovedet uhyre har brug for er penge (sic!). Derfor er det mere end velkomment med kampagnen. Jeg siger det, fordi jeg selv er blandt de 235.000, eller hvor mange det nu er. Kræft findes i uendelig mange former, desværre. Det er en frygteligt sygdom.

Egon

I mange år hvor jeg havde rigeligt med hår på hovedet, modsat i dag, kom jeg ofte hos Egon. For sjov skyld kaldte jeg ham æ hundklip. Men, Egon var en meget dygtig frisør. Han var en fin kammerat og hyggelig mand, og flot var han for sin alder. Masser af gyldent hår på hovedet, slank og sportstrænet. I årenes løb fik vi talt meget sammen, Egon og jeg. Altid fornøjelig at besøge ham. Da vi nærmede os pensionsalderen og alt var idyl, siger han så en dag: ”Jeg har fået prostatakræft! Jeg skal indlægges og have foretaget et mindre indgreb, derefter skal jeg have en hel ny form for medicin, et eksperimentelt produkt. Så bliver jeg rask. Jeg lukker min butik, derefter tager jeg på hospitalet og får det overstået. Kom til min afslutningsreception.”

Hvad han ikke havde tænkt på var øjensynligt, at når man allerede ved start af behandling skal gennemgå en eksperimentel behandling, er det fordi der ikke er andre muligheder. Første, eneste og sidste skud i bøssen.

Dagen oprandt, og jeg besøgte Egon for sidste gang uden at tænke nærmere over det, han ville jo blive helbredt, havde de sagt til ham! I døren blev jeg modtaget af en pilskaldet mand, jeg i og for sig ikke kendte. Det var Egon! Han ville ikke udsættes for, når han fik et eller andet medikament, at vågne om morgenen med det meste af håret liggende tilbage på hovedpuden, sagde han. Mægtig reception. Alle hans kunder gennem mange år var der.

Jeg så aldrig Egon mere.

To år efter, lørdag morgen ved morgenbordet, så jeg Egons dødsannonce. Et kæmpechok. Han skulle blive helbredt, ikke? Han var jo blevet stillet i udsigt, at han skulle blive rask!

Et halv år senere fik jeg selv diagnosticeret prostatakræft. 
- Jo, jeg er her endnu!

Så altså! Er der noget kræftbehandling og ditto forskning har brug for, så er det penge. Støt derfor kampagnen med et beløb. Det er uendelig vigtigt. Du kan se på nettet, hvordan man nemt kan deltage i indsamlingen. Om ikke for Gud skyld så for din egen!

Verner