Boldgeniet Christian Eriksen i aktion |
Efter vort fodboldlandsholds ene store flop efter det
andet i kvalifikationsrunden til VM i fodbold i Brasilien, var tiden kommet til
at rehabilitere sig i aftenens venskabslandskamp mod Polen på udebane. Nu skulle vores
spillere vise, at de er mere end gode nok, faktisk fremragende.
Da
kampen var 4 minutter gammel, siger og skriver fire minutter, scorede det
polske landshold til en 1-0 føring. Det var lige på det tidspunkt, at den
fremragende, kolde øl i mit glas nærmest visnede.
Åh
nej, ikke igen. Jo, den var god nok. Nu var det op ad bakke.
Men i løbet af
kort tid fik vort landhold så alligevel styr på sagerne, tiltvang sig
overherredømmet på midtbanen og udlignede til 1-1. Det var en sand perle af et
mål, direkte på frispark fra 28 m og lige i kassen, kreeret af Christian
Eriksen. Hvilken fantastisk detalje, værd at rejse langt efter. Efter kort tid
stod den 2-1 i danskernes favør. Ok, min øl var alligevel ikke totalt spildt.
Danskerne spillede fornemt fodbold.
Men
ak, hvor længe var Adam i Paradis?
Efter
en fin start for danskerne i begyndelsen af anden halvleg, fik polakkerne
hurtigt bragt sig foran 3-2, så let som ingenting, hjulpet godt på vej af et
rystende svagt dansk landsholdsforsvar.
Her
var det, at jeg ikke knappede en ekstra øl op. Tænk engang, det smagt mig
pludselig ikke mere!
Jeg skal gerne gentage, at efter min mening når vort fodboldlandshold ikke at kvalificere sig til det kommende VM. Det er jeg sikker på, at Morten Olsen også mener, efterhånden. Der bliver vel så heller ikke tale om en kontraktforlængelse for Morten Olsen, desværre?
Landstræner Morten Olsen efter kampen: |
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar