Martini + Hvid + Hulthin spiller Bossa-Jazz & Blues
Københavns Jazz Festival 2012
|
Edvard er
en hyggelig, rar mand ca. på min egen alder, nu pensioneret. Så har man tid,
god tid! Erdvards ægtefælle havde arrangeret weekend for damernes ganggruppe i
sommerhuset med grill, overnatning etc., hvor min bedre halvdel deltog, så
Edvard syntes, at vi lige så godt kunne høre jazz sammen fredag, hvor Jazz
festival 2012 startede i det indre København. Edvard er kender og ved stort set
alt om jazz, tror jeg, hvilket er stik modsat mig selv. Det er meget lidt, for
nu at sige det mildt.
Første
forslag var:
Argentinsk vinbar Tango Y Vinos
Martini + Hvid + Hulthin spiller Bossa-Jazz & Blues!
Argentinsk vinbar ligger i Herluf Trolles Gade lige bag det Kgl.
Teater. Det er et lille lokale med en afdeling reserveret spisende gæster,
resten er vinbar. Hyggeligt sted. Vinsamlingen er til at overse, her er ikke
det store udvalg, heller ikke kvalitativt. Det lille lokale
blev hurtigt fyldt af jazz-aficionados. Vi indtog en stor fadøl. Den
lille jazzgruppe bestående af en syngende dame, en dame på bas og en mandlig
guitarist begyndte foredraget. De var gode. Fin stemning. Hyggeligt. Hvem
skulle lige have troet det? Efter en time blev der en pause. Min mentor,
Edvard, synes nu vi skulle prøve noget andet.
Vi gik videre til
Jazzcup i Gothersgade. Jazzcup er nyskabelsen i det københavnske jazzmiljø en kombineret
CD-shop, café og spillested. Her i Jazzcup spillede
BÜLOW/FRANCK/KRISTIANSEN KVINTET: Christina von
Bülow (as), Tomas Franck (ts), Søren Kristiansen (p), Daniel Franck (b), Frands
Rifbjerg (dr)
Dette
lokale er ikke meget større end det foregående, men propfyldt af cd’ere med
jazz, vel at mærke. Et entusiastisk publikum sad overalt på små skamler. Edvard
og jeg drak fadøl. Ensemblet spillede virkeligt godt, nærmest et professionelt
kvalitetsniveau, hvilket de måske også er, professionelle. Måske. Inspireret af
Bi bop. Det var et meget mere komplekst musikforedrag end det foregående. Helt
anderledes musik.
Sikken
en trængsel i det lille lokale og kun ét toilet til de mange gæster!
Efter
en time mente Edvard, at det nu var nok og ville hjemad.
Da jeg nu
ikke er kender, må jeg tilstå, at oplevelsen var bedre end ventet, og så var
det levende musik. Ingen konserves her.
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar