Forår

Vi er allerede inde i 1. forårsmåned. Ude er der fuld gang i blomster og dyreliv, bare se f.eks. solsortene. Der er masser af blomster nu, ikke bare vinterblomster, men og så rigtige forårsblomster. Det er årets bedste tid!

Våren

I mørke som gravens

en drøm i mig klang -

om dine træer og milde vinde

og om din duft og fuglenes sang.

Nu ligger du udbredt

i glans og pragt,

af lys overstrømmet,

som et under har vakt.

Du er her atter,

du er mig kær;

en skælven igennem mig iler,

når du, salige vår er nær.

Hermann Hesse

Oversættelse : Magna Blanke

Verner

David

Vi mødte David og hans kone (englændere) på Azorerne engang i foråret. Det er gået os fuldstændig af minde, hvad hans ualmindeligt søde kone hedder, men et usædvanligt herlig par at møde, og så helt ude i Midt Atlanten. I to dage kørte vi to par i en bil med en hollandsk chauffør og rejseleder og så hovedøen. Det var et fint miks vi fem. Hollænderen var også sjov, han stod for at flytte permanent til Azorerne, idet han skulle giftes med sin hjertenskær!

Men så første dag, på et tidspunkt, falder David og jeg i en mere seriøs samtale, end alt pjattet, og David var ked af det. Seriøst. Hvad han var ked af var Brexit. Den var helt gal, mente han. Det skulle aldrig have fundet sted. Jeg lyttede til ham, og pointerede, at der nu ikke var ret meget at gøre ved det. Nej, mente han, det kunne han godt se, dum var han jo ikke, gjorde han gældende. De forkerte kredse, hvoraf mange var flyttet til England, migranter o.lign. havde efter hans mening gjort udslaget, og nu var skaden sket. Nej, han havde ikke noget mod de fremmede, som han kaldte dem, ikke spor, de var flinke mennesker. Han og hans land skulle nok klare den, der havde været stor udfordringer før, han stolede på, at de skulle klare den. Men, David sagde jeg, idet jeg klappede ham trøstende på skulderen, I har gjort en kæmpe dumhed, det er en beklagelig kendsgerning. En gigantisk fejltagelse, hvor der nu ingen vej er tilbage. Sorry, old boy. David nikkede samtykkende. Han så på det tidspunkt endnu mere ked ud end før samtalen begyndte; jamen, Verner! Yes David; Det var virkelig en fejltagelse af dimensioner. Han nikkede, alt var nu sagt.

Vi fortsatte køreturen. Senere på dagen kom han ind på Brexit igen, idet han atter gjorde gældende at han forventede at hans land ville klare skærene. Jeg tror på ham.

Verner

From Sea to shinning sea

Det tog sådan cirka 400 år for amerikanerne at skabe deres stolte nation. Læsningen om landet mod vest er helt fantastisk, men endnu bedre, naturligvis, er det at besøge den store nation over there, på den anden side af Atlanten, Det burde forundes alle at opleve dette. En nation, som i mange år var garanten for frihed lighed og demokrati. Til at bygge sådan en nation er det nødvendigt at skabe personligheder, der som politikere, tænkere etc., både kan og vil opbygge landet og deltage internationalt, i hvad der rører sig. To gange har amerikanerne nærmest frelst Europa for en skæbne værre end døden, populært talt. Blandt de mange store mænd og kvinder har også været tidligere præsident George Herbert Walker Bush.

George Herbert Walker Bush,

Den tidligere amerikanske præsident, George Herbert Walker Bush, er død.

Buysh var den 41. præsident i USA i perioden 1989-1993. Forud var han vicepræsident for Ronald Reagan 1981-1989. Bush havde også været CIA-direktør, FN-ambassadør og dekoreret pilot i den amerikanske flåde under Anden Verdenskrig. Bush var præsident da muren faldt, og øst og vest blev genforenet. Han stod i spidsen for krigen mod Irakerne der førte til Kuwaits befrielse.

I 1992 tabte han præsidentvalget til Bill Clinton.

Bush blev begravet i går. En stor mand er gået bort.

America the Beautiful

beautiful for spacious skies

For amber waves of grain

For purple mountain majesties 
Above the fruited plain!

America! America!

God shed his grace on thee

And crown thy good with brotherhood

From sea to shinning sea!

Verner

- Og stubbene de golde . . .

I Dag lørdag 3. november, en tur i efterårsskoven. Helt ufattelig smuk, endnu med en hel del løv, der skønsmæssig forsvinder ved førstkommende storm. Turen gik til Bagsvær Sø en smule nord for København. Det var en af disse gyldne dage med blændende sol, hvor løvet bliver indfarvet af det ufattelige sollys. Vi sad på Sophienholms terrasse og drak et glas hvidvin, før turen gik videre, og kunne glædes og overvældes af sollysets genspejling i søens knaldblå vand.

Og søen blank og rolig står

med himlen i sin favn;
på dammen fjerne vogter går
og lover Herrens navn.

Heldigvis, vil jeg sige, havde en del andre også fundet derhen på denne efterårets måske smukkeste dag. Op til skoven for længst afhøstede marker, skoven selv alle mulige farvenuancer, grøn, gul, gylden, lysbrun, mørkebrun og rød, et farveorgie når solens stråler faldt på bladene.

Hvor marken bølged nys som guld
med aks og vipper bolde,
der ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde.

Her var naturglæde for alle pengene. Danmark, når det viser sig fra sin smukkeste side.

Verner

Bohemian Rhapsodi

Queen

Ny film om Freddie Mercury og popgruppen Queen har lige haft premiere. Meget seværdig film, men allerede udsat for en del kritik. Alle ville have lavet den anderledes. Fint, for så ved man, at den ikke rammer totalt ved siden af. I øvrigt er det snart mange år siden, at gruppen Queen og deres legendariske forsanger Freddie Mercury huserede. Nogle af dem kan tænkes at leve endnu, ikke Mercury, der for længst er afdød. Han døde af den frygtede sygdom AIDS. Hvilken tragisk skæbne, men det gjorde man i de dage, hvor sygdommen endnu var relativt ukendt.

Freddie Mercury

Og vist kan man klandre filmen for forskellige ting, men ihverttfald er den meget underholdende - og lydsiden? Jeg havde helt glemt, hvor gode Queen og Mercury egentlig var. Det er ikke en koncertfilm, men en skildring af episoder af især Mercurys liv. Han spilles af den amerikanske skuespiller Rami Malek, som, skal det siges, er superfin i rollen.  

Jeg selv sad og savnede en hel del af deres ikoniske numre, men mod slutningen kommer så en genskabelse, hvordan man ellers har lavet den, af koncerten på Wembley; Live Aid. Det er helt forrygende og skuespillerne, der gestalter Queen og Mercury går til stålet, som for øvrigt deres forbilleder også gjorde i sin tid. Det er næsten mageløst. Foran et gigantisk publikum leverer gruppen kanonmusik og -sang.

Rami Malek

Du godeste hvor var det godt. Hvilken musik, og så var der kul på! Der findes ikke noget lignende i dag, efter min mening i hvert fald! Nu har vi blot film og lydoptagelser af dem.

Verner

Torsdagskoncert

Lise Davidsen

En koncert skal opleves live!

Især en klassisk koncert har det bedst ved at blive hørt i en koncertsal. Således også torsdagskoncerterne. Nu havde det været en travl dag for sådan en aldrende mand, som jeg, hvilket jeg vidste på forhånd, så jeg tænkte, at jeg ville høre den på DR 2 (radiokanal). Det var ikke så godt, taget i betragtning, at det aldrende udstyr af og til svigtede, således også her.

Men det meste af første del af torsdagskoncerten i aftes (11.10.2018) fik jeg da hørt, og så steg frustrationerne ved ikke at være til stede og høre det, netop live!

Første del af koncerten

R. Strauss

Vier letzte Lieder

Morgen

Sunget af fænomenale Lise Davidsen

DR SymfoniOrkestret

Dir. Vasily Petrenko

Vasily Petrenko

Det er yndlingsmusik, der her blev forløst på smukkeste vis. Lise Davidsen, er nordmand bosat i København, international operastar og overdådigt syngende, ikke bare perfekt, men også betagende smukt. Orkestret ledet af Petrenko ydede det smukkeste akkompagnement, afklaret, roligt, en mesterdirigent værdig. Tilhørerne (mig selv inkl.) var i drømmeland. At R. Strauss så sent i livet, som tilfældet var, komponerede så underfuld skøn musik er godt nok utroligt. Det er musik, som jeg har båret med mig et helt liv.

Her kommer et eksempel fra: Vier letzte Lieder

Im Abendrot - (Tekst: J. Eischendorff)

Rings sich die Täler neigen,

es dunkelt schon die Luft,

zwei Lerchen nur noch steigen

nachträumen in den Duft

På dansk oversat af Magna Blanke:

Snart sover alle dale,

nu mørknes aftenluft.

To lærker endnu svirrer

beruset af dens duft.

Ikke underligt at disse fire sidste sange af R. Strauss er så livskraftige, som tilfældet er: Formidable tekstforlæg - evig ung vidundermusik.

Ligeså ekstranummeret Morgen (I morgen); den mest bedårende, lille kærlighedssang, som tænkes kan! Fuldstændig betagende sunget af Lise Davidsen!

Jo, jeg ville meget gerne have hørt det live.

Verner

Nu flyver fugle frit mod syd

Efterår

Det er endnu engang efterår, som følger en sommer, varm uden fortilfælde. Varmen er væk, løvet falder. Man gør sig selv en stor tjeneste at gå ud i blæsten, det relativt kølige vejr, for at nyde naturen. De fleste har et større eller mindre stykke rigtig natur i nærheden af deres bolig, så det skulle kunne lade sig gøre. Det gjorde jeg også lige her den anden dag. Det mest slående er stilheden. Jeg har før beskrevet det. Det er som naturen holder sig afventende, musestille, ikke en lyd. Vinteren kommer. 

Lige i det øjeblik kommer jeg i tanker om et digt af Lars Gustafsson

Store bløde landskaber

hvor kun gamle skovhuggere høres med deres økser

den friske lyd af stærke hunde om vinteren

og - som en klokke - skøjter, der bider i ny is

Uddrag af:  Verdens stilhed før Bach

Endnu dog kun efterår. Men se bare i dag; meget blæsende, hunde koldt. Gå ud i det alligevel!

Og så er der Michael Stoltze. Fin digter, en sprogets mester:

Nu flyver fugle frit mod syd

Nu flyver fugle frit mod syd

med spovefløjt og tranelyd
fra høje himmelveje,
mens gæs i rækker trækker bort,
og stære maler solen sort
i luftballetters lege.

De korte dage er på vej,
så folk og fæ må ruste sig
mod sneen og mod frosten.
Nu kommer årets huletid,
og musen må mod juletid
betænke vinterkosten.

Åh, var jeg fugl, så fløj jeg væk
med spover og med tranetræk,
men jeg må blive inde
og ruste mig, som var jeg mus,
og bygge hule i mit hus
mod bitterkolde vinde.

Så kom da bare, vintervejr!
Så længe jeg har varme tæer
og sul til sultne ganer,
er frost den rene poesi
og sneens tæppe hvid magi,
der smelter, før vi aner.

Michael Stoltze, 6. oktober 2011