Cirkus!

Fra det strålende Cirkus Schumann

Forleden dag gæstede vi Cirkus Arena tilsammen med søn, svigerdatter og børnebørn; Nu skulle vi rigtig se cirkus!

Inden vi kom så vidt, står byens borgmester pludselig lige foran mig, ved et tilfælde, og man kan lige så godt afprøve hans politikerrefleks. Den var faktisk fin. I det jeg sagde: God dag borgmester, skal du i cirkus, og rakte ham hånden, fór hans hånd frem til et fast håndtryk ledsaget af et stort smil. Den var god nok. Jeg kender ham ikke, skal det siges. Jo, han var der med børnebørnene. Sjovt, ikke?

Så skulle der lige købes popcorn til børnene, og et stykke legetøj til den yngste, en underlig ting, der snurrede rundt og lyste i forskellige farver.

Da vi havde fundet vores pladser, kravlede han, den mindste, op på farmors skød.

Forestillingen begyndte.

Cirkus Arenas forestilling er pæn, grænsende til det kedelige. Anderledes kan det ikke beskrives. Der var to ekvilibristiske topnumre, det må man medgive dem. Men resten nærmede sig det almene, set før - et cetera. Desuden var der en sprechstallmeister, kan vi jo kalde ham, han spillede kronprins, der kommunikerede (dvs. talte) med forestillingens klovn. Lange endeløse samtaler. Underligt, hører ikke hjemme i cirkus. Der var et hestenummer, ganske pænt, og et nummer med tre store elefanter.

Jeg tror alle børnene, der var til stede for at se på, var meget godt tilfredse, også taget i betragtning al det legetøj, som deres forældre købte til dem, plus popcorn, slush-ice mv.

Cirkus Schumann - The Rivels

I et flashback så jeg for mig barndommens cirkusforestillinger, dvs. Cirkus Benneweis og især Cirkus Schumann, hvor der var cirkusforestillinger i særklasse. I særklasse cirkuskunst. Her oplevede man meget store hesteshows, med mange smukke heste, ekvilibristisk balancekunst medens hele rummet holdt vejret. Og klovnenummer med tre forskelligt udklædte klovne, der gik frem og tilbage for udlevere sig selv og hinanden uden at sige et ord, kun ved hjælp af mimik og gestik (og rigtig morsomt), for til sidst at sætte sig tæt sammen i midten af arenaen og spille et kort, smukt stykke musik på blæseinstrumenter; højkvalitets musik, aldeles strålende fremført.

Desværre ligger Cirkus Arena langt fra dette niveau.

Nej, jeg husker ikke forkert! Moderne cirkus holder ikke formatet fra for en generation siden. Det er også derfor, at der så godt som ikke findes cirkus rundt omkring mere! Det er en uddøende underholdnings form.

Og så tv, der viser ultra-farlige episoder, hvor intet cirkus kan være med længere. Hvor er det synd.

Verner

Pride

Pride 2017

De senere år er den store festival Copenhagen Pride blevet afholdt med stor succes. En farvestrålende festival, der har til formål at sætte fokus på LGBT-miljøet (LGBT er en forkortelse for lesbian, gay, bisexual og transgender) og dets mangfoldighed.

Denne festival har desuden en stor parade, der går fra Frederiksberg Rådhusplads til Københavns Rådhusplads, via en del forskellige gader. Det var igen i år (18/08/2018) en kæmpe parade, meget langstrakt. Der, hvor jeg selv stod, i nærheden af Københavns Hovedbanegård, tog det paraden halvanden time at passere. Der var bogstavelig talt et kæmpe antal mennesker som tilskuere. Det er svært at gætte hvor mange, men et slag på tasken; mellem 50.000 og 100.000 langs hele ruten. Paraden bestod af mange store biler, med masser af glade mennesker på ladet og musik, høj musik. De var så glade. 

Pride 2017

Masser af deltagere til fods, der fulgte køretøjerne. Mange var klædt ud, dansede og sang. Ikke alle var naturligvis seksuelle minoriteter. Der var mange, der deltog for at støtte det danske frisind, eller for oplevelsens skyld. Derfor blev karavanen også så lang, som den nu engang blev. Det var ret forrygende, at se nogle af byens gader fuldstændig pakket med tilskuere, foruden den kæmpe lange karavane.

Når karavanen når Københavns Rådhusplads, bliver der holdt et kæmpe show, med mange berømte kunstnere, som deltagere.

Jeg tror i skrivende stund, at hvis jeg var turist og ville besøge København, ville jeg lægge besøget i august for at opleve paraden og festerne, mv., for her er tale om en folkefest, der vil noget.

Verner

Kirsebærtræerne blomstrer

Lige i disse dage blomstrer kirsebærtræerne i Danmark, som sikkert mange andre steder. Et godt sted at se dette smukke fænomen er Bispebjerg Kirkegård, hvor der findes en allé med kun kirsebærtræer. Japanske kirsebærtræer. De vil trods blomstringen ikke senere bære frugt. Denne allé er lige pt. et fantastisk smukt skue, som man godt kan unde mange at se. Det viser sig dog, at dette pragtsyn besøges og beundres af skønsmæssig 150.000 mennesker pr. år.

Det tror pokker, det er et mageløst syn. Så må man finde sig i, at der er mange andre tilstede, der også godt vil opleve fænomenet.

Man bliver bjergtaget. Med garanti.

Bispebjerg Kirkegård 23.04.2018

Verner

En italiener på Frederiksberg

Vejret er fantastisk i disse dage, nu er foråret endelig kommet, hvilket er helt sikkert. Jeg sidder på fortovscafeen tilhørende den lille lækre cafe Te Amo på Frederiksberg Allé. Solen skinner, de få borde er ikke besat, men det passer mig meget godt, man kan sidde i fred med sit glimrende glas hvidvin. Det er råhygge, så det batter. Sol, hvidvin og glade mennesker, der nyder foråret.

Te Amo 

Jeg slentrer videre nedad gaden, stille og roligt, her er intet jag. Som jeg går der i mine egne tanker, kommer en særdeles flot bil op på siden af mig, og fra et nedrullet vindue lyder det:

Hello, do you speake english?

Ja, det gør jeg jo, omend det måske ikke er det allermest velpudsede længere, hvilket fremgår af følgende.

Could you tell mee the way to Kastrup, the Airport?

Den var værre, ikke så let fra Frederiksberg Allé.

Jeg fik flikket en søforklaring sammen om hvordan og hvorledes. Uden det faldt mig ind, at vedkommende måtte køre på GPS? Jeg tænkte ikke på det.

I will give you a gift for your help!

Det var en fantastisk flot Armani altvejrs jakke, meget, meget dyr og udsøgt.

Næh, det var da alt for galt, for sådan en smule hjælp, nej det kunne jeg da ikke tage imod.

You see, otherwise I should pay for take it back with mee to Milano.

Its free, it wont cost you nothing, you have been so kind.

What is your zise?

Jeg forklarede størrelsen.

There is also this!

En lige så fantastisk jakke, denne gang i blå.

I'm not a salesman, I just have been on a great mass in Copenhagen, and I dont want to pay for bringing this jackets with mee home.

Jeg fik hans visitkort, hvor det viste sig, at han var ansat hos Armani og var Manager. Altså i følge kortet!

Jeg betakkede mig endnu engang, og sagde at jeg ikke ville have nogen.

The first one is for free, a gift.

What size is your wife? And your son?

Han havde flere andre i bilen. Jeg har sjældent set så flot tøj.

You should have all this for 3000,00 kr.

Jeg betakkede mig atter.

How much will you pay, then?

Jeg måtte omstændelig endnu en gang forklare ham, at jeg ikke var interesseret.

Til sidst sagde vi farvel og manden kørte.

Nu er spørgsmålene:

Var det tyvekoster han prøvede at sælge?

Var han virkelig ansat hos Armani og havde været på messe i Kbhvn.?

Hvorfor skulle han være nødt til at betale for at få tøjet med hjem til Milano, hans firma måtte da have en returordning, ikke?

Hvorfor var der ikke en GPS i den meget dyre bilmodel, han kørte i?

-

Og efterfølgende: Jeg kunne med et slag være blevet meget velklædt, hvis jeg havde slået til; smuttet hen til en bank og hentet penge.

Ret sjovt ikke?

Verner

Addendum

Efterfølgende kommer jeg også i tanke om, at han gav mig sit visitkort med sit firmanavn og sit eget:

Emporio Armani & Co.
Ciro A. 
Manager

På visitkortet er også et billede af ham, men øverste halvdel af hovedet er skåret væk, så han er svær at genkende!

Tanker ved forårstide!

Er foråret på vej?

Det burde det jo være, men vejret er stadig nærmest iskold vinter (01.04.2018) og her er ikke tale om aprilsnar. Det er vitterlig koldt. Påsken er over os, man ser ikke mange ude, vel nærmest pga. det relativt kolde vejr i disse dage, hein?

Alligevel har der længe været både Erantis og vintergækker og er der stadig. Smukke er disse blomster, som kommer sidst på vinterten, står og pryder vores haver og i skovkanten.

I nærheden af boligen befinder sig en mindre forening, der holder får. Her er lammene for længst født, det er jo årstiden, heldigvis er de varmt påklædt. De er så søde. De skulle selvfølgelig også gerne overleve, så vi senere hen får tilført lam, i forskellige udskæringer. Ahem.

Jeg er sikker på at foråret længere sydpå er godt fremme i modsætning til vore breddegrader. F.eks. i Wien.

Wienerkomponisten Robert Stolz har komponeret musikken til denne genistreg

Im Prater blüh'n wieder die Bäume

Im Prater blüh'n wieder die Bäume
In Sievering grünt schon der Wein
Da kommen die seligen Träume
Es muss wieder Frühlingszeit sein
Im Prater blühn wieder die Bäume
Es leuchtet ihr duftendes Grün
Drum küss, nur küss nicht säume
Denn Frühling ist wieder in Wien

Du finder nemt en udgave på Youtube music!

Jeg selv bliver altid rørt, når jeg hører store stjerner, som f.eks. Eric Kunz, synge denne wienersang, så ikke et øje er tørt. Grunden til, at dette lige bliver indføjet her, er min ven Helmuths bortgang for nylig. Han var en ven tilbage fra ungdommens dage, men blev meget overvægtig, senere syg af det, plus af så meget andet.

Må han hvile i fred!

Men i Sievering tæt på Wien og nævnt i sangen, mødte jeg på en herlig wienertur, sammen med Helmuth, den ene af hans søstre og dennes mand. Vi fik en pragtfuld frokost, og samtale, før turen gik til lufthavnen. Sievering ligner meget den endnu mere berømte Grinzing.

Med Helmuth, den rare, hyggelige mand, har jeg bl.a. været i Wien to gange og i Peking 1 gang.

Da foråret nu lader vente på sig, tror jeg, at jeg tager på en rejse til Azorerne, dér er forår nu!

Verner

Rachmaninovs 2. klaverkoncert

Under den møjsommelige proces med at skimme adskillige aviser, tidsskrifter og internet-sider for at finde noget, der i det mindste kunne være enten nyt eller relevant at beskæftige sig med at læse, i denne tid martret af mere eller mindre helstøbte journalistartikler, finder man så en anmeldelse af tre nye indspilninger af Rachmaninovs 2. koncert for klaver og orkester.

Der var måske noget dér!

Yes!

Nu er det jo ikke lige sådan at omtale disse nye frembringelser, da jeg ikke har hørt dem selv. Men, musikken kendes gennem mange år og fra mange ældre indspilninger. Dette russiske musikstykke er blevet brugt i utallige film og tv-stykker, det dukker op igen og igen. En ørehænger af rang.

Dagbladet Politikens musikanmelder (Thomas Michelsen) har anmeldt disse indspilninger, og det, der ud over anmeldelserne falder i øjnene, er beskrivelsen af dette fantastiske stykke musiks indledning. Man kunne ønske sig at have en formuleringsevne, som Michelsen. Her kommer hans kommentar til musikkens start:

”Indledningen er ildevarslende. Tunge klaverakkorder stiger foruroligende, indtil vandstanden når point of no return. Orkestrets strygere skyller ind over alle diger og oversvømmer lytterrens følelseslandskab med melankoli og skønhed i en overvældende melodisk strøm af skæbnesvanger c-mol.”

Rachmaninov var formodentlig for længst bosat i USA, da denne koncert blev til. Musikken efterlader indtrykket af en sorg over det tabte land (Rusland), en længsel efter gamle dage, ude på landet i den europæiske del af Rusland, en længsel efter den smukke natur, livet damals, en anden tid - et andet liv. Det er de bølgende sletter, de små landsbyer, og under horisonten, langt borte, kirkeklokker, der kalder til bøn. Desperat længsel.

Musikken er kolossalt koloristisk med et væld af melodier.

Rachmaninov lamenterer, sørge-græder. Thi, evigt ejes kun det tabte!

Man genkalder sig bl.a. også et tv-klip fra for længe, længe siden, Hvor dirigenten Leonard Bernstein og pianisten Van Cliburn øver musikken sammen på to store flygler, før den endelige koncert med orkester på. Bernstein afbryder pludselig van Cliburn med et: nej, nej, det er alt for hurtigt, det er kirkeklokker; det var indlysende klart.

Det skulle gerne fremgå af det foregående, at jeg selv har kendt denne musik i ganske mange år, og jeg elsker den simpelthen.

Om jeg vil anbefale en bestemt indspilning. Nej, der er uendeligt mange.

Verner 

Van Cliburn

Addendum
Og så alligevel! hele mit liv (næsten), har jeg af og til lyttet til en indspilning af den fabelagtige koncert med flg. kunstnere:

Pianist Sviatoslav Richter
Warsjawas Philharmoniske orkester og
Dirigent Stanislau Wislocki

Et brag af en indspilning, står jeg inde for! Den findes på LP, CD og internet.

Og nu, hvor vi er ved det, skal jeg også henlede opmærksomheden på et blogindlæg, på denne blog, fra 06.09.2015, som findes i spalten med indlæg i højre side af bloggen. Det var et indlæg skrevet efter en koncertoplevelse i DR Koncerthuset, hvor berømte Lang Lang spillede ledsaget af DR Symfoniorkestret dirigeret af Manfred Honeck. Lang Lang var god, dog langt under fabelagtige Sviatoslav Richter. Langt. Men orkestret ledet af Manfred Honeck var forrygende. 

Farvel til prinsen

Prins Henrik døde lige her den anden dag, lige midt i livet. 

Det var en fest, da vor unge kronprinsesse mødte sit livs kærlighed.

Hele nationen fulgte med under det strålende bryllup. Hvilket eventyr.

Und zu dem Strand, dem weiten, wogenblauen,

werden wir still und langsam niedersteigen,

Stumm werden wir uns in die Augen schauen,

und auf uns sinkt des Glückes stummes

schweigen 

Hans liv blev et eventyr ved mødet med den smukke prinsesse, og det smukke lille land, omkranset af havets bølger.

Pigernes latter og lyse hår

leg, som får aldrig ende,

øjnene blå som vand i vår

mildt om et evigt Danmark spår

sol over grønne sletter

lykke og lyse nætter.

Prinsen var ikke en almindelig mand, og mange danskere havde det svært med ham, hans ønske om at være konge, hans vin og hans udtalelser, på en lille smule gebrokkent dansk.

Men prinsen var et særdeles intelligent menneske, en personlighed. Bøger, digte og kunst har prinsen produceret, og vin af klasse. Han var bestemt ikke nogen Hr. Hvem som helst.

Prins Henrik har ønsket at blive cremeret, dvs. brændt. Halvdelen af hans aske skal begraves i Slotshaven ved Fredensborg Slot, den anden halvdel skal spredes over havet rundt om Danmark. Den mand elskede vort land!

Hvilke smukke steder, han har valgt. - Tænk, når dagen gryr over havet, starten på en ny dag på jorden.

Eller når solen skinner på alle blomsterne i slotshaven!

But come ye back when summer's in the meadow

Or when the valley's hushed and white with snow

It's i'll be here in sunshine or in shadow

. . . .

- Farvel Henrik. Hvil i fred!

Verner