Psykopaten Ripley

En engelsk udgave:
Serien er oversat til dansk - for længst!

Personligt kender jeg flere læsere, der, når man anbefaler dem litteratur, siger at de foretrækker spændende læsestof, hvor der sker noget, og det ikke er alt for kedeligt! Måske en påvirkning fra film og tv? Hvem ved?

Men i hvert fald har jeg til disse fortalt, at de skulle læse den ret forunderlige serie om Tom Ripley, skrevet af spændingsforfatterinden Patricia Highsmith. Tom Ripley. Psykopaten Tom Ripley. Det er stærk tobak! Læserne indrømmer bagefter, at de blev holdt i ånde af de sære fortællinger om psykopatens liv og, ville jeg sige, gerninger!

Disse bøger om Tom Ripley er filmatiseret, flere af dem, men filmatiseringer kommer sjældent på højde med det litterære forlæg. Og så var det helt tilfældigt, at jeg stødte på disse bøger for en del år siden, efter at jeg havde undeholdt mig med samme forfatterindes roman Glascellen, o.a.

Så er du til læsning af spændingslitteratur, så skulle du læse om Tom Ripley, et menneske som på overfladen, udadtil, lever et normalt liv. Det er kun udadtil, for når noget eller nogen kommer i vejen, viger dette forunderlige menneske ikke tilbage for noget som helst. Hverken løgn, svindel, dokumentfalsk, mord, ligafbrænding plus en del andet, alt sammen for at opretholde en pragtfuld tilværelse i en landsby lidt uden for Paris, i et smagfuldt hjem sammen med sin smukke hustru.

Denne romanskikkelse har været omtalt og diskuteret af bl.a. en del anmeldere. Er det moderne menneske sådan? Har det let ved at tage til selvtægt, at gøre hvad som helst, hvis situationen lige kræver det. Mange mener ja! Underligt, om de skulle have ret. Kikker vi os om, finder vi i hvert fald nogle eksempler på det, medlemmer af organisationen IS, blot for at nævne et enkelt eksempel. Jo, der er en del flere, der kunne nævnes.

Patricia Highsmith - Et tidligt foto!

Patricia Highsmith:

Romanerne læses i denne rækkefølge!

Tom Ripleys talent

Tom Ripley under jorden

Tom Ripleys spil

Tom Ripley under vand

Verner

Längtan till Sverige?

Det var den fhv. svensk statsminister John Fredrik Reinfeldt, der under indtryk af den enormt store flygtninge- og migrations bølge udtalte: ”Vi har masser af plads til flygtninge. Når jeg flyver henover Sverige, ser jeg kæmpestore folketomme områder, mark og skov, Sverige kan tage utallige.” 
Og i starten var der heller ingen grænser for indvandringen hinsidan. Senere har piben naturligvis fået en anden lyd, og de samme grænser er nu lukket, eller rettere, der er indført grænsekontrol. Hr. Reinfeldts tid som statsminister er allerede forbi. Det bliver han nok aldrig mere.

I gårdagens udgave af den danske avis Politiken bringes adskillige sider om flygtninge- og migrations-situationen i Sverige, og her får hr. og fru menigmand lov til at komme til orde med deres angst for situationen, og frygt for hvad der sker i deres land med alle de nys tilkomne. Og er der noget at sige til det, for i Sverige har ytringsfriheden været ikke eksisterende vedr. dette? Man har simpelthen knægtet befolkningen, fået dem til at tie.

Det er ikke muligt, skal heller ikke være det, at jeg her kan bringe hele det store stofområde fra avisen, men her fik svenskerne så lov til at ytre sig, heldigvis.

Kikki Toivola. Enlig mor:

”Om ti år findes Sverige ikke – ikke hvis flygtningene bliver ved med at strømme ind (…) De får alt på et sølvfad. Jeg er enlig mor, og jeg får ikke engang så mange ressourcer som dem. De får et paradis her, men de er ikke taknemmelige”.

Eller

Tobias Andersson, 19 år. Formand for Sverigedemokratisk Ungdom.

”Forsøget på et multikulturelt samfund er allerede mislykket. Vi har i dag 55 indvandrertætte områder med multietnicitet. Her har politiet slet ingen kontrol, og det er kriminelle, der styrer områderne. Det fungerer ikke, og i stedet er der kommet forringelser på skolerne og i sundhedssektoren. Kriminaliteten er øget, og folk føler sig mindre trygge”.

Og dette var blot to (2) svenskeres frygt og utilfredshed med tingenes tilstand! De ser deres nation gå i spåner, blive ødelagt. I mellemtiden fortsætter attentaterne på flygtningecentre, hvilket er en af de forfærdelige følger af den utilladeligt, grænseløse masseindvandring.

Når vi så er ved det, er der en lignende situation i Tyskland, hvor en politiker ved ubetænksomme udtalelser, vedr. hvor mange flygtninge man kunne modtage, stort set fik startet miseren. Die Ûbermutter Angela Merkel (Bundeskansler). Ret beset burde det koste hende jobbet.

Vi har slet ikke talt om Danmark.

John Fredrik Reinfeldt

Verner

Lukkede grænser

Ligesom flygtningestrømmen mod EU og derunder Danmark faldt, velsagtens pga. vinterens komme, lukker forskellige EU-lande deres grænser for flere flygtninge og migranter. Heriblandt Danmark. Eller prøver på det. Måske giver det pote? Eller kan man sige sådan? Næppe, vel? Men det kan ikke nytte, blot at læne sig tilbage og håbe på, at det nok skal gå alt sammen. Det gør det ikke. Det eneste rigtige er at få lukket Europas grænser, især syd og øst for os. Danmark kan ikke tage flere flygtninge, end det pt. er tilfældet, al den stund man hverken kan indkvartere disse mennesker eller skabe arbejdspladser til dem. Det bliver evig forsørgelse. I så fald ville det ramme landets egne borgere, de arbejdsløse, hjemløse, gamle, syge etc. De vil opleve at skulle stå bagerst, endnu længere bagud end ellers. At vi ikke kan tage os af de fremmede betyder teltbyer, ghettoer, parallelsamfund, kriminalitet, utilpassede unge. Et nyt proletariat. Hvis ikke denne tilstrømning standses syd for vores grænser, er et hundrede års arbejde med at skabe et samfund med større lighed, end så mange andre steder, spildt. Ødelagt.

Presset fra flygtninge og migranter vil kun vokse fremover, i takt med flere krige i EUs nærområder, eksploderende befolkningstilvækst i både de arabiske lande og især i Afrika, og ikke mindst klodens tiltagende opvarmning, der vil skabe tørke og ødelægge disse landes mulighed for at brødføde deres ekstremt hurtigt voksende befolkninger.

Det nytter ikke, at det jeg vil kalde godhedsindustrien, mennesker, der næsten får ondt ved tanken om, at vi ikke alle åbner vores hjem og samfund for de fremmede, tager på vej.

De er så enestående naive.

Verner


Addendum:
"Hvis vi lader klimaforandringerne fortsætte, vil det med overvældende sandsynlighed udløse folkevandringer mange gange større end dem vi ikke, håndterer nu. Og i kølvandet på sådanne folkevandringer er konflikter uundgåelige."

Mogens Lykketoft, 
formand for FN's Generalforsamling, i Information / Politiken

Glædelig Jul

Julen står for døren. I aften er det Juleaften, de kristnes store højtid. Vi håber, at det ny år, der kommer lige straks, vil vise sig at blive meget bedre end 2015, der blev et Annus Horribilis. Sjældent har man set så mange konflikter. Det synes som om, at menneskene strides og kives overalt. Ingen fred her, ingen fred der. Alligevel arbejdes der for, og håbes på en bedre fremtid, senest på klimakonferencen i Paris. Det får trods alt én til at sige med Nordahl Grieg

Ung må verden endnu være!

Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår fra

Verner 

Det Kgl. Kapel

Inden Maersk Mc-Kinney forlod denne verden nåede han at få bygget en ny opera i KBH.s Havn. Smukt nyt operahus. Det Kgl. Teater skulle så (bare) finansiere driften af teateret og Københavns kommune, forventede man, skulle sørge for en hurtig forbindelse tværs over det relativt smalle havneløb, i form af en bro. Her 10 år senere er denne bro ikke blevet færdig endnu. Vi taler om ti år. Til gengæld er Det Kgl. Teater i mellemtiden flere gange blevet udsat for væsentlige besparelser, i form af nedskæring af teatrets tilskud.

Den ny besparelse, der rammer teateret vil, som det ser ud lige nu, medføre en nedskæring af Det Kgl. Kapel, operaens gamle hæderkronede operaorkester, der iflg. planen skal afskedige 14 musikere.

Det Kgl. Kapel er omkring 500 år gammelt og et klenodie. Smukt spillende med særegen og smuk klang. Det er verdens ældste orkester eller måske næstældste. Men en organisme, som et operaorkester af den karat er, kommer ikke af sig selv. Der er tale om resultat af mange generationers arbejde, med til stadighed at højne kvaliteten og opretholde samme. Det daglige slid i generationer. Man kan naturligvis ikke bare bortskære 14 stillinger i orkestret, uden at forrykke balance og klang væsentligt. Mange operaer og balletter kan ikke mere spilles på det niveau, som stykkerne fordrer.

Personligt vil jeg kalde det for et kulturmord.

Verner

Lennon på Frederiksberg

Pt. spiller Aveny-T (Aveny Teateret) på Frederiksberg Allé en teaterkoncert med John Lennons sange. Her er det naturligvis et spørgsmål om, hvor meget teater det er. Det er mest ex-beatlens sange, det drejer sig om. Selve forestillingen er, som den blev oplevet i fredags, i hvert fald ikke mindeværdig, men interessant pga. sangene, hvoraf flere er ørehængere af rang. Så langt så godt.

Der var stuvende fuldt, dvs. alle pladser var besat. Udsolgt.  Fint for teatret, og fint for Lennon. Man kan næsten kun være glad, ikke?

Hvordan det lige er lykkedes teatret at få teater bevilling til den gamle nedslidte bygning står hen i det uvisse. Problemet er ikke, at teatret er nedslidt, men at adgangsforholdene er så dårlige, som tilfældet nu engang er. Jeg og mit lille selskab sad på nogle af de bagerste pladser, inden under en balkon ville jeg tro. Det tog lang tid for publikum at komme ind og ud af teatersalen, mest for os der sad bagerst. Men hvis vi nu tænker os, jeg håber nødig noget sådant skulle finde sted, at der bliver brand, mens salen er fyldt, har vi den helt store katastrofe. Mange ville indebrænde. Eller et angreb foretaget af bindegale muslimske terrorister.

Prøv selv at give det en tanke.

- Jeg er ikke helt sikker på, at jeg tør komme der mere.

Verner 

ROM

Roms fald

”Rom kollapsede år 476. Det skete helt uventet for borgerne i Rom. De var efter alt at dømme sikre på, at verden ville fortsætte som hidtil med små modifikationer. De tog fejl.

I dag kan vi se alle de tegn, som pegede mod Roms fald, men som folk i situationen ikke kunne eller ville få øje på.”

Dette citat er indledningen på en klumme (Roms fald) i Berlingske Tidende i går 28.11.2015 skrevet af Professor i statskundskab, KU, Hr. Peter Nedergaard, i rubrikken Indspark. 

Rester fra det fordums så mægtige imperium

Desværre vil det føre for vidt, at bringe det hele, dette er jo heller ikke et dagblad, det ville også stride mod den gode professors ophavsret. Tror jeg nok. Jeg håber for interesserede læsere, at de kan finde dette indspark på Berlingskes webside. Det er yderst læseværdigt. Der fortælles om den glidebane, der fik det Romerske Imperium til langsomt at gå under. Under et voldsomt tryk udefra, resulterende i stor indre sikkerhed, men total mangel på sikring af de ydre grænser, gik det galt. Dette indspark er noget af det mest opbyggelige, der længe er bragt i et dagblad. Professoren drager ingen paralleller, han er en klog mand. Hvorfor skulle han? Det ved han, at læseren selv gør. Og det er ikke bare en øjenåbner, det er nærmest chokerende, så det får en til både at sammenligne og tænke over EU’s situation i dag.

Hold da helt op, hvor møg-uhyggeligt!

Verner