fredag den 1. august 2014

Er de fuldstændigt bindegale?

Fra den blodige konflikt mellem Palæstina / Israel
Hvad tales der om? Ja, det må du nok spørge om. Denne, den dejligste sommer i mange år overskygges af de overordentligt mange krige, som finder sted lige i Europas udkant. Lige udenfor vores dørmåtte, om jeg så må sige. Hvem orker, i den hede vi har haft på det seneste, at misbruge sommeren til at kommentere vanvidet, at side ved tv og computer for at følge krigs- og voldsorgier overalt. Så skal man da være journalist med hang til brændpunkter.
Nicht War?

Lige siden slutningen på anden verdenskrig er det lykkedes at holde Vest- og Nordeuropa fri for krige og militære konflikter, mest pga. medlemsskabet af NATO, som ovenikøbet er blevet misbrugt til deltagelse i krige i Mellemøsten og Det fjerne Østen (Afghanistan). I skrivende stund håbes der stadig på, at vi, EU, er kloge nok til ikke at lade os trække ind i en krig med Rusland om nogle af deres tidligere besiddelser. Man kan frygte, at de ikke ser sådan på det en del andre steder.
Men ellers har sommeren budt på mange andre og betydeligt mere positive indslag, såsom ferier, udflugter og sammentræf med familie og venner. Meget mere positivt. På denne måde bevares ens positive tilgang til livet. Måtte det fortsætte.

Hovedstaden og omegn har været skueplads for diverse festivaler, såsom Roskilde Festival, Jazz-festival i København og på det seneste Opera Festival i København. Og alle de andre, som ikke her er nævnt. Mange.

Opera Festival fejres også på tv-programmet DR K, men det er selvfølgelig hårdt at sidde og se / høre en sommeraften. Men alligevel, således også i aftes, hvor der sendtes en optagelse af Eugen Onegin fra Salzburger Festival 2012. Den lyrisk smukke musik og sang fik alt, hvad den kunne trække, hvilket ikke er småting. Og det tror da pokker, når man ser nedenstående rollebesætning. Det smukke Grosses Festspielhaus var rammen om operaopsætningen. Det er et meget smukt teater, som jeg heldigvis har været så heldig at opleve adskillige gange i ungdommens glade dage. Ahem.
Selve historien er en rødglødende love story, hvor personerne går helt forkert af hinanden. Til fabelagtig musik. Slutscenen er næsten ubærlig.
Smuk forestilling.

Verner


For dem, der orker i sommervarmen, er der her slutningen på Eugen Onegin:

Eugene Onegin. Salzburg Festival 2007. Director: Andrea Breth. Cast: Peter Mattei (Eugene Onegin), Anna Samuil (Tatiana), Ekaterina Gubanova (Olga), Joseph Kaiser (Lenski), Ferruccio Furlanetto (Gremin). Conductor: Daniel Barenboim with the Vienna Philharmonics.



tirsdag den 22. juli 2014

The Metropolitan Opera House

Foto fra The Metropolitan Opera House:

Fra Richard Strauss' Salome.
Salome her med Johannes Døberens hoved på et fad.
Stærke sager, i den grad også musikken!

Iflg. dagbladet Politiken af 21.07.2014 trues det berømte operahus Metropolitan Opera House på Manhattan i New York af lukning.
Den berømte opera døjer med en kæmpe gæld, en skrumpende egenkapital og dalende tilskuertal.
Direktøren for operaen Peter Gelb truer med at lockoute sine ansatte, hvis ikke de er indstillet på at gå ned i løn, som for øvrigt ham selv, Gelb altså. Det kan gå helt galt med det gamle operahus, hvis ikke man finder en løsning.
En del danskere, deriblandt desværre ikke mig selv, endnu, har overværet forestillinger på The Met, som stedet populært kaldes. Endnu flere har set husets forestillinger forskellige steder i verden, ikke ved et gæstespil, men i Operabio, som også vises forskellige steder i Danmark i vinterhalvåret. Altså opera overværet i biografen, transmitteret fra The Met. Det er en glimtrende ting, dog, det bedste er at opleve opera i et operateater. Så langt det bedste.
Nu skal vi måske undvære operabio i det kommende vinterhalvår.
Det er faktisk trist.


The Metropolitan Opera House
Verner

onsdag den 9. juli 2014

Total sammenbrud for brasserne

Tyskerne har lige scoret et af deres 7 mål mod brasserne.

Brazil er nærmest ikke mere eksisterende, som fodboldnation, siden i aftes dansk tid, hvor sydamerikanerne blev kørt over af de tyske superatleter. Tyskerne var her, der og alle vegne - på en gang. Brasilianerne ingen steder. Hvorfor det ender med en tysk gigantsejr på 7-1, vil blive diskuteret mange år frem. Men i hvert fald var det brasilianske hold ikke til stede mentalt. De skulle jo bare lige spille mod tyskerne, så var de i finalen og blev verdensmestre på hjemmebane. Det havde jo stået alle steder, at det blev de. Og gæsterne fra Tyskland var ikke en match. Det kunne man sige sig selv. Tyskere? Måske er det sådan de har tænkt.
De tidligere tiders utrolige fodboldstjerner fra Brasilien findes ikke mere. Måske er den gamle fodboldkultur stendød i Brasilien, som det f.eks. også er tilfældet i England og Ungarn. Desværre - i alle tre tilfælde.
Men i Tyskland lever fodboldspillet i bedste velgående. I hvert fald var det herligt at se tyskerne gå til makronerne og udradere de højtråbene brasilianere. Det var så smukt tysk spil.
Brasiliens trænerlegende Luiz Felipe Scolari ligner en pensionist. Det må være hans fremtid efter en katastrofal indsats i cheftrænersædet.



Scolari - Skal på aftægt. Nu!
Verner

Danmark nu blunder den lyse nat . . .



Det er nu!

Det er brølende sommer. Vort lille, smukke land bliver aldrig smukkere end nu, vel? Sidste vers af Thøger Larsens Danmark nu blunder . . ses nederst, som en hyldest til al skønheden.  







- Jeg tror der er dejligst i Danmark





























Pigernes latter og lyse hår
leg, som får aldrig ende,
øjnene blå som vand i vår
mildt om et evigt Danmark spår
sol over grønne sletter
lykke og lyse nætter.




Verner

søndag den 6. juli 2014

Tour de France - i England!


Yorkshire

Omkring år 867 erobrede vikingerne byen York i det senere grevskab Yorkshire. Det var ifølge beretninger meget voldsomt. Herfra styrede danske og norske vikinger byen, som for øvrigt blomstrede op under vikingernes styre.




I dag mange århundreder senere køres der Tour de France i grevskabet, så meget er ændret. Vi slår ikke så meget hinanden på skallen mere i vores del af verden. Det er meget værre andre steder, som f.eks. mellemøsten, der ligger i tusindårs krig med sig selv og hinanden. Ren galskab.

Mark Cavendish
Touren starter i år her i Yorkshire. TV2 sender som sædvanlig fra det store race. Set i tv er denne del af England, kaldt Englands spisekammer, særdeles smukt, et oplagt feriemål for dem, som ikke har været der endnu. Helt sikkert. Her er ligeså smukt, som mange steder i Frankrig, hvor Tour-karavanen kommer senere. Allerede på løbets første dag, i går, styrtede en af de helt store stjerner spurtkongen Mark Cavendish, som er trukket ud af løbet. Synd for ham og Tour de France. Det minder om Brasiliens store fodboldstjerne, som forleden brækkede en ryghvirvel og som også er færdig med VM-turneringen, som ifølge mine egne betragtninger har skuffet denne gang. Spillet har ikke rigtigt nået tidligere tiders niveau.

Neymar

Men ellers ligner det Tour de France, når der køres i Nordfrankrig, på smalle veje, nærmest katastrofalt farligt for cykelrytterne, omgivet sine steder af kæmpeskarer publikummer, der maser og puffer også til de stakkels cykelryttere. Hvad de dog gør for at underholde os, som sidder mageligt henslængt på sofaen og nyder et glas køligt hvidvin, hvor herligt, mens cykelrytterne maser derudaf.
God Tour!



Verner

lørdag den 14. juni 2014

Holland slår Spanien 5 - !

Louis van Gaal

Måske har vi allerede set den bedste fodboldkamp under dette mesterskab? Det kan man frygte her midt i al glæden. For denne herlige opvisning af hollænderne bringer minder fra sidst i 50’erne / først i 60’erne, da hollænderne var en fodbold stormagt. I aftes blev der spillet som dengang, det fineste og lækreste fodbold, blot meget, meget hurtigere. En uforglemmelig fodboldaften på verdensmesterskabernes anden dag. Chokerende var det, at verdensmestrene pt. og dobbelte europamestre fra Spanien i den grad gik ned og bogstaveligt talt blev spillet helt ud af stadion.
Den meget dygtige hollandske Landstræner Louis van Gaal havde lagt en perfekt taktik, der virkelig gav pote, så det ville noget. Spanierne var kommet foran på et meget tyndt straffe og scorede sikkert, og spillet gled for dem, indtil tæt på pausen, da superforwarden van Persie blev fundet af Daley Blind med en ufattelig flot og sikker aflevering, og så indtraf den største perle i årtier. Van Persie i fuldt løb stormer mod målet ser afleveringen, kaster sig frem og flyvende, vandret liggende i luften header han på 20 m afstand over den spanske målmand Iker Casillas ind i mål. Jeg vil drømme om denne perle i mange år fremover.


Van Persie



Arjen Robben


Daley Blind

Efter pausen stod der Holland på alt. Alt lykkedes for de lynhurtige og fysisk stærke hollændere, der ud- og nedspillede de forvænte spaniere, som fik en øretæve af de større. 5 – 1 tabte spanierne, det smækfyldte stadion nærmest kogte af begejstring, den voldsomme regn til trods. Hele det hollandske hold fungerede næsten perfekt anført af de store stjerner van Persie, Arjen Robben og Daley Blind.
Måske er de berømte og lettere alderstegne fodboldspillere fra Spanien ikke længere sultne, måske er de hollandske spillere mindre trætte efter en sæson kortere end spaniernes?
Ingen ved det. Nu venter vi på at se, hvad spanierne fremadrettet finder på. Hvis de er i stand til at finde på noget som helst efter dette.


Verner

onsdag den 11. juni 2014

Richard Strauss 150 år

Som ungt geni
Richard Strauss ville være fyldt 150 år i dag. For de helt uindviede var Strauss en af de største komponister, der endnu har levet. Det siger ikke så lidt. Han var vildt god som komponist. Som ung virkede han også som dirigent, og var en fabel som sådan. Der findes live-optagelser med ham, endnu. Han var berømt, feteret  og komponerede fantastisk musik i mange forskellige genrer. Det er stort set lige meget, hvilken genre vi taler om. Han var leveringsdygtig i næsten alt.
Hvor var han så bedst? Opera, han har skrevet nogle meget berømte. Ligeså symfoniske digte eller lieder for den sags skyld. Det er op til en selv.

Skal jeg vælge lidt ud af den enorme produktion ville jeg sige

operaerne Salome, Ariadne på Naxos og Rosenkavaleren

De symfoniske digte En Heldenleben, Sinfonia Domestica og Also Sprach Zaratustra

Liederne Zueignung, Morgen og Vier letzte Lieder

Har man set og hørt operafilmen Rosenkavaleren optaget på Wiener Statsoper først i 50’erne med von Karajan som dirigent, er man solgt til Strauss’ musik.
Det er man også, når man ser / hører nedenstående klip fra nogle af Strauss’ berømte lieder Morgen og Zueignung.

Det er et ganske kort og meget, meget personligt valg.

Morgen betyder ikke morgen, men I morgen!

Morgen

Anna Netrebko



Zueignung

Renée Fleming

Fremhæv linket, højreklik på: Gå til 

http://www.youtube.com/watch?v=07BvBOz38b8


Verner