torsdag den 20. marts 2014

Plys

Meget bedre bliver det ikke! Efter en pænt lang spadseretur i Kbh.’s Havn sidder vi på Restaurant Lumskebugten, situreret helt præcis ved indgangen til Toldboden, og spiser frokost. Det er et sted, der kan anbefales på det varmeste. Overordentlig lækkert smørrebrød, lige så fint øl og en særdeles fin julesnaps. Hvem kan forlange mere sådan en forårsdag i knaldende solskin?
- Men dette er ingen restaurant anmeldelse!
Mens vi så sidder der, spiser lækkerier og small-talker, kommer jeg i tanke om Plys, en kollega i længst forsvundne dage. Det var ikke hans navn, blot et kaldenavn blandt kolleger, hvilket kom sig af, at manden altid var plysset! Når vi i al travlheden på den lille redaktion fik et par pilsnere, kun et par, han drak forøvrigt kun portere, kunne han finde på at fortælle humoristiske glimt fra sin barndom. Plys' far var skibsbygningsarbejder på det hedengangne B&W Skibsværft. Det var ofte lange, hårde og kolde dage. Hans far og mange andre arbejdere tog om morgenen en motorbåd fra Toldboden over til B&W på den anden side af havnen, og retur om eftermiddagen eller først på aftenen, ligesom det nu flaskede sig, som Plys sagde! Ved ankomsten til Toldboden gik en del af dem ind på Restaurant Lumskebugten, som på daværende tidspunkt var en sømandsknejpe. Der fik de så dagens ret; Biksemad - og nogle flere øller. Efter dette vendte familieoverhovedet hjem til familien og spiste aftensmad, skønsomt tilberedt af fruen. Der skulle noget til at holde sådan en skibsbygningsarbejder kørende i de dage!
Det lille motorfartøj, eller rettelig motorbåd, er ikke set på Toldboden i mange årtier. Nu til dags er det sikkert kun regentparret og deres familie, der sejler fra Toldboden til kongeskibet.
Og Plys? Han er for længst lige så hedengangen som B&W!


Restaurant Toldboden
Pragtfuldt spisested!
Verner

tirsdag den 11. marts 2014

Forår

Der er usædvanligt smukt derude nu med tusinde vinterblomster i haver og i skoven. Det er senvinter eller er det forår? ifølge kalenderen er der ingen tvivl og vejrmæssigt heller ikke, men, men. Vi har desværre set det så ofte før, blevet skuffet. Der er ikke andet at gøre end at nyde livet, så længe vejret er som nu. Så ud i solen og husk at nyde solopgangen, morgenen, aftenen og de lange solfyldte dage. Det er herligt.















Er der nogen, der kan digte om våren, som tyskeren Hermann Hesse?

Hermann Hesse

Våren

I mørke som gravens
En drøm i mig klang –
om dine træer og milde vinde
og om din duft og fuglenes sang.

Nu ligger du udbredt
i glans og pragt,
af lys overstrømmet,
som et under har vakt.

Du er her atter,
du er mig kær;
en skælven igennem mig iler,

når du, salige vår, er nær. 


Hermann Hesse / Richard Strauss: Frühling
Her med Charlotte Margiono


Verner

torsdag den 6. marts 2014

Fodboldlandsholdets fremtidige første keeper


Han bliver ikke en stor målmand, Kasper Schmeichel. Umuligt! 

- Det er han blevet.  
Onsdag aften i denne uge var der syn for sagen på det ny, store og flotte Wembley, hvor England og Danmark spillede venskabskamp i fodbold. Kasper Schmeichel slægter sin far på, bragte mindelser om ham i sin ovenud fine ageren mellem stængerne og foran. Jo, han lavede også en større fejl i første halvleg, men til al held kostede det ikke noget. Englænderne var ikke meget bevendt før pausen, hvor en effektiv dansk midtbane og ditto forsvar stort set havde styr på tingene. Men slippe fra Wembley uden nederlag er ikke muligt for vort nuværende landshold. Det er for tidligt på sæsonen for de af spillerne, der kommer fra Superligaen. Trods alt.
At Morten Olsen så skifter ud i pausen for at prøve en anden konstellation er naturligt, men medførte at det danske landshold kom til at stå længere tilbage på banen, hvilket naturligvis gav et øget pres på det danske mål. Det engelske mål til 1- 0, der blev kampens resultat, var Schmeichel tæt på at få hånd på.
Kasper Schmeichel må stensikkert være holdets fremtidige første keeper. Stone sure.

Det engelske landshold? Verdensmestre bliver de ikke ved det kommende VM i fodbold i Brasilien. 

Verner 

søndag den 2. marts 2014

Ved Bosporus

Istanbul ved Bosporus

Hvert 12. minut passerer et skib gennem Bosporusstrædet, det smalle stræde, der går i siksak gennem Istanbul. Færger transporterer millioner af pendlere frem og tilbage, mens de kæmper sig gennem trængslen på deres vej fra kyst til kyst.

Bosporusstrædet, der deler Europa og Asien og er et af verdens farligste farvande, er ved at blive endnu farligere. Trafikken ventes at vokse, når landene omkring Det Kaspiske Hav begynder at sende mere råolie til russiske havne, der igen sender den videre gennem Bosporusstrædet.


Natolandet Tyrkiet er forpligtet traktatmæssig til at lade russiske orlogsfartøjer sejle gennem Bosporus til Middelhavet. Af samme grund finder der også besejling af Bosporus sted fra russisk militær side, lige ind gennem Istanbul. For at komme til Middelhavet. Står man f.eks. i Topkapi-museets have helt nede ved indsejlingen til Det Gyldne Horn, som er en fjord, der fører fra Bosporus og ind i Istanbul by, ser man den omfattende trafik på Bosporus. På dette sted er der en fantastisk udsigt mod Bosporus. Skibene kommer ganske nær på den tæt bebyggede kyst og er noget af et syn. Forestiller man sig så at en hel russisk flotille passerer, deriblandt et kæmpestort hangarskib, har man virkelig fået sig en på opleveren.

Russisk hangarskib


Selv om Tyrkiet er et natoland, ville jeg ikke tro, at man i en konfliktsituation, som den for øjeblikket eskalerende på krim, fra tyrkisk side ville prøve at standse russerne på vej til Middelhavet. Fra Russisk side er både kontrollen med Krim, Sortehavet og adgangen til Middelhavet essentiel. Fuldstændigt afgørende.  



Den russiske sortehavsflåde på øvelse.
Verner

fredag den 28. februar 2014

Крым


Sortehavet er en rest af det gamle hav Parathetys, som det Kaspiske Hav og Aralsøen også er opstået af. Ved istidens afslutning skete der en afvanding af dette hav som følge af de stigende temperaturer og kontinentalpladens stigning, efterhånden som isen trak sig tilbage. I årtusinder var passagen mellem Middelhavet og Sortehavet spærret, hvilket førte til en markant lavere vandstand i Sortehavet. Vandet ser ud til at have brudt igennem Bosporus i det 7. årtusinde f.Kr., hvilket har ført til oversvømmelser af store områder, der tidligere var beboet og opdyrket af agerdyrkere. Ifølge en populær, men omstridt teori der blev lanceret i 1998, er det denne begivenhed, der ligger bag den bibelske syndflodsmyte.

Krim Ukrainsk halvø
Krim (russisk: Крым) er en halvø ved den nordlige bred af Sortehavet; i dag en autonom republik i Ukraine.
I 230 år har den russiske flåde haft en vigtig base i Sebastopol på krim. Lige nord for Natolandet Tyrkiet.

Jason med det gyldne skind
Thorvaldsensmuseum
Jason græsk mytologi
Jason sejlede sammen med argonauterne (besætningen på skibet Argos) gennem Bosporus og ind i Sortehavet for at finde det gyldne skind. Rendyrket mytologi.




Florence Nightingale
Florence Nightingale var en engelsk sygeplejereformator. Hun kendes især for sit arbejde under Krimkrigen; hun huskes for om natten at gå gennem sygestuerne med en lampe i hånden og tilse de sårede, ofte med et trøstende ord på læben. Intet kunne stort set redde de sårede på den tid. 


Yalta Konferencen
Afholdtes i slutningen af 2. verdenskrig for at fastlægge krigens fortsættelse. Her ses statslederne fra de tre stormagter; Storbritannien, USA og Sovjet.


Dagens Krim
Situationen er fuldkommen flydende, skifter fra minut til minut. Ingen skal fortælle mig at russerne ikke sikrer sig Ukraine, Krim inklusiv. Der er alt for meget på spil for russerne, der i denne tid hvor økonomien er genrejst (Rusland er det ene af de såkaldte BRIK-lande) har det mål at genetablere imperiet, hvori Ukraine indgår.
Det vil russerne aldrig slippe. Vigtigt for dem er også den store flådebase med adgang gennem Bosporus til Middelhavet et andet interesseområde for den russiske stat og for Lillefar.


Den charmerende lillefar.
Putin.
Verner

torsdag den 20. februar 2014

Kiev



Her ses nogle få billeder fra revolutionen i Ukraine; Kiev. Sådan risikerer man, der kommer til at se ud, når man prøver at slippe af med en diktator, der har røvet magten og landet!
Og - Når man bor alt for tæt på et kæmpeland som Rusland, som ihærdigt prøver at genetablere sit imperium, uanset menneskelige omkostninger - koste hvad det vil.

Når man ser dagens fotos i aviser og internet, ser man den førhen så smukke by Kiev fuldstændig raseret.

Hvis ikke dette er Forfærdeligt, hvad er så?


Verner
 

tirsdag den 11. februar 2014

Hvorfor skal det være (så) kedeligt?

Det skal det så sandelig heller ikke iflg. Friedensreich Hundertwasser!



Friedensreich Hundertwasser, egl. Friedrich Stowasser, 1928-2000, østrigsk maler og grafiker. Hundertwasser arbejdede siden sit gennembrud i 1950'erne med stærke farver, tætte linjeforløb, spiral- og celleformede mønstre, der viderefører træk fra Gustav Klimts malerier Hans poetiske billedunivers, der blander figuration og abstraktion, er også inspireret af Paul Klee.  Mennesker i storbyen, huse, vinduer og gadeforløb skildres i overensstemmelse med hans visioner om et tættere forhold mellem kunstnerisk skaben, natur og samfund.
I 1977 fik han til opgave at realisere sine idéer om en menneskelig og økologisk arkitektur, og resultatet blev Hundertwasser-huset (1983-86), et farvestrålende socialt boligbyggeri i Wien.
I 1991 åbnede i Wien et museum for hans værker, Kunst Haus Wien, udformet af ham selv som en ombygning af et ældre hus. Hans værker er repræsenteret på Statens Museum for Kunst og på Louisiana.











I disse dage kan man se en udstilling af kunstneren Friedensreich Hundertwasser på Arken i Ishøj syd for København. Sådan en udstilling bør man se, hvis man er kunstinteresseret, og hvis man absolut ikke er til en kortere rejse til Wien, hvor der findes et museum for Hundertwassers kunst; Kunst Haus Wien.
Og lige akkurat dét kan anbefales - lige i den grad!







Hundertwassers kirke; Hundertwasser Kirche, Bärnbach, Steiermark 

Udstillingen på Arken er meget flot og bliver forhåbentlig besøgt af mange. Hundertwassers billeder er stærkt illustrative med mange farver. En fornøjelse for øjet. Og så er der lige de mange bygninger han har tegnet - og fået opført - i hvert fald nogle af dem. De er helt specielle og ligner ikke anden arkitektur.
Hundertwasser har også plæderet for en helt anden måde at leve og bo på. Bl.a. anbefaler han brændenælder, som der er mange af, de er helt gratis, og man kan lave suppe på dem!
Brændenældesuppe!
Forestil dig en gang, at du spiser brændenældesuppe.
Kedelig var han ikke!
Man kan forøvrigt læse sig gennem (også) denne udstilling - og få alt at vide. Alt simpelthen!
Når man så står dér på et museum langt syd for København, en tidlig tirsdag morgen, regnen vælter ned udenfor, og nu, nu skal man se en flot og spændende udstilling, så er der adskillige skoleklasser, de fleste bestående af mindre børn, der skal opleve og undervises, af i de fleste tilfælde lærerinder. De taler og taler, børnene lytter høfligst, siddende på gulvet! De små pus. Vist skal de lære og opleve. I håb om en bedre forståelse for kunst og kunstværker og disses vigtighed og indflydelse på vores allesammens hverdag.
Ikke?
-     De (stakkels) små pus!



Verner