Barca - United 2-0

En sejr for fodboldspillet!

Onsdag aften i denne uge vandt Barca 2-0 over Manchester United i den europæiske Champions League-finale i Rom. Barca vandt, på det Uniteds manager Alex Ferguson hånligt kalder karrusel-fodbold. Han kunne have sparet sig sine giftige bemærkninger, for United kunne intet stille op mod det spanske stormløb, en ultrahurtig spillestil, der konstant holder modstanderen under pres. Ferguson, der af tidligere spillere betegnes, som en usympatisk stodder (ja, det er ikke mig, der taler her), men usympatisk fremstår han, burde måske også have tænkt på, at mange af spillerne på Barcas hold er gengangere fra det spanske landshold, der blev europamestre i 2008. Hvorfor Barca op til kampen var undertippet, kan man vedblivende undre sig over?
De første ti minutter gled alt i olie for United, englænderne var tæt på at score to gange, men første gang Barcas spillere var over midterlinjen scorede de, altså på første angreb. Det engelske forsvar fik ikke stoppet Samuel Eto'os lynhurtige angreb ind i feltet, og alene med Uniteds pragtfulde hollandske målmand van der Saar, scorede den sorte mand smart med en tåhyler under van der Saars fod, van der Saar, der kommer glidende ud mod Eto'o, løfter sin forreste fod for at afværge den bold, som bliver løftet over ham, tror han, men Eto'o bruger en tåhyler (et stød til bolden med tåen), og stakkels van der Saar, der havde drømt om at vinde Cup'en og trofæet denne aften, oplever at bolden lynhurtigt har passeret under ham. United bagud med 1-0, de fandt aldrig modtræk mod de smarte og hurtigt spillende spaniere. Senere i anden halvleg scorer en af kampens helt store profiler Lionel Messi med et superbt hovedstød til 2-0, og Uniteds mareridt er fuldbyrdet.

Verner

16. juli 1989

I billedet ser man Herbert von Karajan, i baggrunden høres slutningen af Isoldes Liebestot. I et nu klippes til et sted i bjergene. Højt over skoven svæver en kæmpe stor ørn med uhyre vingefang, fuglen svæver i store cirkler og drejer mod kameraet, et skrig kommer fra den, som af ren livsglæde.
Vi er tilbage, med klip af dirigenten, Isolde har sunget de sidste strofer, og op over de vældige klangmasser klinger oboen.
Igen er vi hos ørnen, frit svævende, stolt, langt, langt over skoven.
Et sidste klip af Herbert, som ung, midaldrende og gammel. Da orkestrets sidste enorme klangudløsninger dør ud, ser vi den enkle grav med hans navn, årstal og de smukke blomster.

Eliette von Karajan var naturligvis med i tv-programmet, optaget i anledning af tyveåret for Herberts død. Hun fortalte: ”Vi sidder og taler sammen, Herbert stiller sit glas fra sig, ser mig i øjnene og dør i mine arme”. Hun fortæller det ganske uden sentimentalitet.

Først senere i programmet kommer tårerne.


Verner

Christian Brothers

Forgangne uge udkom der i Irland en rapport på over 2.500 sider, der dokumenterer, at den katolske kirke i den sidste halvdel af 1900-tallet ”systematisk, udbredt, vedvarende, umådeholdent og vilkårligt” mishandlede titusinder af børnehjemsbørn med alle former for sadistisk tortur og nedværdigelse, herunder udbredt pædofili i form af voldtægter af samfundets mest forsvarsløse eksistenser. Det er børn vi taler om!
Kirkens mænd i Irland har brugt de sidste 12 år til delvis vellykkede forsøg på at kneble munden på den kommission, hvis arbejde det var at grave forbrydelserne frem i dagens lys. Endelig er katten så sluppet ud af sækken.
Det er ordenen Christian Brothers, der stod for det værste og mest udbredte misbrug af de børnehjemsdrenge, organisationen beskæftigede i sine vajsenhuse.
Flere af ofrene fortæller Ryan kommissionen, der har bragt overgrebene frem, at de mange gange bad så mindeligt til den gode Gud om, at deres torturbødler måtte gå deres seng forbi, når de om natten var på jagt efter ofre for deres pædofili og almindelig sadisme!


Verner

Globalisering?

Fyringsrunde

Her ses en (omend morsom) kommentar til den store fyringsrunde hos Vestas, der for nylig offentliggjorde et næsten sensationelt godt regnskab og lige så strålende fremtidsudsigter. Så den eneste vej frem er naturligvis at fyre et eksorbitant antal ansatte i Danmark, hvor firmaet i sin tid blev grundlagt!

Verner

196

Richard Wagner

Mark Twain versus Richard Wagner!

Det var selveste Mark Twain, i egen høje person, som udtalte, om komponisten mange elsker at hade, men ikke alle heldigvis, at hans musik er bedre end den lyder! Herlige Mark Twain var altid morsom. Men dette er dagen hvor mesteren, altså Wagner, fylder 196 år. Ikke at han hyldes på nogen særlig måde, hverken i tv, radio, avisartikler eller lignende, men nu kan vi jo heller ikke helligholde alle hans fødselsdage. Naturligvis ikke. Trods alt var der, i morgenprogrammet på P2, et enkelt lille hip i anledning af mesterens fødselsdag, hvor man spillede den overordentlig smukke Sang til Aftenstjernen fra Wagners opera Tannhäuser (nej, den er ikke fra den sjove tv-serie med Wikke og Rasmussen). Her, altså i radioen, sang Mathias Görne, en af tidens store stemmer, Wolfram von Eschenbachs rørende bekendelse, ville jeg kalde det.
Så bliver det heller ikke meget bedre.

Verner

FCK – Brøndby 4 – 0

FCK'erne jubler

- mesterskabet

er tæt ved at være

i hus!

Nej, Brøndbys ny, store tid er ikke kommet endnu. Det fik man senest oplevet i aftes i Parken, hvor et stærkt spillende FCK-mandskab på det nærmeste udraderede et svagt og famlende Brøndby hold. Brøndby, der i foregående spillerunde nedsablede Randers med 3 – 0. Her ligger nok noget af kimen til forståelse af, hvad der foregik i aftes. Efter sejren over Randers troede Brøndbys spillere åbenbart, at de kunne gå på vandet. Holdet fra Vestegnen begik den ene brøler efter den anden og var overhovedet ikke klar til det store brag. Det var beskæmmende. Ydermere fik Brøndby skadet både Remco Van der Schaaf (igen) og Thomas Rasmussen, Brøndbys herlige landsholdsback, der startede Brøndbys nedtur straks fra kampens start, ved en fadæse af en aflevering, der førte til 1 – 0 til FCK. Hvis Thomas Rasmussen er alvorligt skadet, efter en alt for hård tackling fra Jesper Grønkjær, kan det også blive en bet for landsholdet, når der skal spilles mod Sverige.
Brøndby, har lang, lang vej at gå endnu.


Verner

Sophienholm

Det gamle Sophienholm ligger på Nybrovej ved Bagsværd Sø, sådan lige før man kommer til Frederiksdal, altså sådan cirka, ikk’? Det er meget smukt ligeså parken, der skråner ned mod Bagsværd Sø.

Sophienholms oprindelige bygning er opført i 1768 af generalpost-amtdirektør Theodorus Holm og opkaldt efter hans hustru Sophie Holm på et landsted udstykket fra Frederiksdal slot. Sit nuværende klassicistiske udseende fik bygningen i begyndelsen af 1800-tallet, da storkøbmanden Constantin Brun lod hovedbygningen ombygge og den tilhørende park ny- anlægge ved den franske arkitekt Jean Jacques Ramée.

Så langt historien, resten skal læseren skånes for.

På den anden side af vejen, væk fra søen, ligger Marienborg, der i dag er regeringens konferencecenter, mv. Det er et hus og en park, som også er meget smuk, men ind at se det kommer man ikke. Og det er godt nok ærgerligt.

Utallige gange har fruen og jeg kørt ad Nybrovej til og fra Virum, der er smukt på alle årstider, således også ved Sophienholm, som vi besøgte forleden. Sophienholm, der i dag er et lille kulturcenter med skiftende udstillinger. Huset råder også over en lille uprætentiøs cafeteria, hvor man i godt vejr kan sidde ude og spise, nyde parken eller de mange roere på søen, hvor der også dyrkes kaproning og afholdes større stævner indenfor ro-sporten.

Vi besøgte nu Cafeen, for at spise naturligvis, og det skal siges, at det var førsteklasses, franskorienteret mad, selvom, som tidligere nævnt, cafeen er ganske ordinær, men ikke maden ej heller den udmærkede rosé, som vi drak til. Det er afgjort et besøg værd på en forårs- eller sommeraften. Tag ud på et af landets smukkeste steder og få noget godt at spise samtidig!

En personlig indfaldsvinkel til huset er også, at jeg i mange år arbejdede for Aller-familien. De har også ejet huset en gang!

Verner