Claudio Abbado i Luzern

OBS! Det kan stadig nås!


De næste dage sendes på den svenske tv-kulturkanal Axess atter programmet, hvor Claudio Abbado dirigerer Luzerne Festival Orchestra i Gustaf Mahlers femte symfoni.
Hvis man er til stor, følelsesladet, senromantisk musik (her menes stor!), er dette sagen. Optagelsen er fra 2004, koncerten spilles i den overordentligt smukke koncertsal i Luzern. Det er Mahler for fuld skrue.
Claudio Abbado er en sand stjerne-dirigent.
Claudio Abbado blev ved von Karajans død dennes efterfølger i stillingen som chefdirigent hos Berliner Philharmonikerne, en stilling han bestred de næste 12 år. Da han sagde sin stilling op, troede de forvænte musikere, at det var løgn. Men som en af dem senere sagde i et interview (solofløjtenist Emmanuel Pahud): ”Det var utroligt stærkt gjort af Abbado, festen var forbi”.
Det skulle Karajan også have gjort. Han blev hos philharmonikerne i 32 år, som æresdirigent på livstid og blev gået! Her var festen endegyldigt forbi, allerede noget tidligere.
Eller som Daniel Barenboim har udtrykt det: ”Jeg skal ikke være æresdirigent hos et orkester på livstid. Hvis vi bliver uvenner, må jeg rejse, hele orkesteret kan jo ikke rejse”.

Men tilbage til Mahlers femte. Programmet sendes på følgende tidspunkter:

2009-01-30 kl. 01:50
2009-02-01 kl. 09:00
2009-02-02 kl. 11:05

Se også: www.axess.se


Verner

Agger I Liverpool, men hvor længe?

- Det største talent i dansk fodbold i mange, mange år

Agger har allerede i sit korte 24 årige liv oplevet en masse som fodboldspiller. Alle danske fodbold-aficionados og hang-arounds er vilde med Agger. På Brøndby IF’s turneringshold udgjorde han sammen med Per Nielsen et bomstærkt stopperpar, der fik storklubben Liverpool FC til at sikre sig stortalentet Agger, som bl.a. også var / er landsholdsspiller. Det var et tab for dansk fodbold, da han rejste, men det var selvfølgelig uafvendeligt. I Liverpool spiller Agger i dag, men hvor længe?

Daniel Agger er blevet et gidsel i en intern magtkamp mellem Liverpools daglige leder, Rick Perry, og manager Rafael Benítez.

Det handler om indkøbs- og kontrakt-problematikken i Liverpool.

Benítez afslog for nylig at forlænge sin egen kontrakt, fordi han ikke kunne få råderet over sit eget budget og derved frit disponere over, hvordan pengene skal bruges.

Netop det stridspunkt førte også i sin tid til hans afsked i Valencia.

Benítez vil suverænt bestemme, hvem han skal forlænge aftalerne med, og de spillere, der skal købes eller sælges.

Udadtil siger Benítez og Perry, at deres forhold er fint. De sås også side om side på tribunen, da Benítez efter sin nyrestensoperation i december ikke magtede at sidde på bænken. Men ifølge kilder i Liverpool er det spil for galleriet. Forholdet mellem dem har gennem lang tid været langt under frysepunktet.

Benítez har trukket Aggers kontraktforhandlinger frem som et eksempel på, hvad der sker, når en aftale ikke bliver indgået i tide.

Så ruller medielavinen, og parterne kommer i offentligheden til at fremstå som modpoler. Lige nu er Agger centrum i den fejde.
Hvis Daniel Agger ikke bliver enige med Liverpool om en ny kontrakt, så mangler den danske forsvarsspiller ikke bejlere. Aggers kontrakt udløber om halvandet år.

Norditalienske AC Milan har ønskesedlen klar, og Agger står højt på denne. Også Juventus vil havde fingre i Agger.

Det internationale transfervindue åbnede 1. januar og der kan handles spillere til og med mandag 2. februar.


Verner

Christina Bjørkøe

J. S. Bach

Goldberg Variationer

For mig er der ingen tvivl om, at netop Bjørkøes cd-indspilning af Bachs Goldberg variationer slår det meste af, hvad der ellers findes på cd eller plade med netop Godberg variationerne. Af en eller anden uforklarlig grund virker det, som om Bjørkøe rammer noget helt essentielt hos Bach.
Christina har en kæreste (Lars Gustafsson), som har skrevet et digt, der præcist rammer stemningen, især i arien, den melodi der er grundlag for variationerne, og som starter og slutter de berømte variationer.
Bjørkøes indspilning er ren magi, ligeså er Gustafssons digt, det rammer nærmest chokerende godt stemningen.

Verdens stilhed før Bach
Af Lars Gustafsson

Der må have været en verden før
Triosonaten i D, en verden før a-mol partitaen,
Men hvordan var den verden?
Et Europa af store tomme rum uden genklang
overalt uvidende instrumenter,
hvor Musikalisches Opfer og Wohltemperiertes Klavier
aldrig var gået over et klaviatur.
Øde kirker
Hvor Påskepassionens sopranstemme
Aldrig havde snoet sig i hjælpeløs kærlighed
Omkring fløjtens blidere bevægelse,
Store bløde landskaber
Hvor kun gamle skovhuggere høres med deres økser
Den friske lyd af stærke hunde om vinteren
Og – som en klokke – skøjter der bider i ny is;
Svalerne der svirrer i sommerluften
Konkylien barnet lytter til
Og ingen steder Bach ingen steder Bach
Verdens skøjtestilhed før Bach

Oversættelse: Niels Hav

Verner

Det Hvide hus

I Skovshoved!
I dagens søndagsudgave af Den Levende (Politiken, red.) er en artikel om den amerikanske ambassadørbolig i Skovshoved i Københavns nordlige udkant. En artikel, der er blevet til ved ambassadøren James P. Cains afrejse fra Danmark.
Hvorfor interesserer jeg mig for det hus, som jeg aldrig har været inde i og sikkert heller ikke kommer nogensinde?
Ja, der er jo flere grunde, hvoraf ingen er tungtvejende! Tag lige den!
For det første kommer min mors familie oprindelig fra Skovshoved, medlemmer af familien boede der hele min barndom, og af og til så vi dem ved særligt festlige lejligheder, familiefester f.eks. Stor gensynsglæde. Hvis der stadig er nogle af dem tilbage, i denne den bedste af alle verdener, er ingen i den resterende del af familien vidende om det. Huset anede jeg ikke, på daværende tidspunkt, fandtes.
For det andet kørte jeg hjem en sen aften, for en del år siden, fra en super vinsmagning, i det for længst hedengangne ”Académie du Vin” i Hellerup, og for at falde lidt ned inden hjemturen, kørte jeg et smut til Skovshoved og kom forbi det store flotte hus, så ved samme lejlighed det amerikanske flag veje over bygningen og var imponeret. Det var flot.
For det tredje var jeg henne og glo på huset ved et af arrangementerne i Seksmandsklubben (kulturel forening, red.). Vi var lige i nærheden og steg ud for at – glo! Ja, simpelthen.
Ved læsningen af omtalte avisartikel får man en udførlig gennemgang af husets historie. En særlig utrolig ting, synes jeg, er udsagnet om Werner Best (rigsbefuldmægtiget for Danmark under krigen, valgt personligt af A. Hitler), der ønskede at bo netop her med sin familie. Huset blev beslaglagt. Werner Best var en tur omkring Nationalbanken, hvor han tog de penge, som han mente var en passende kompensation, hvorefter pengene blev givet til Chr. G. Hansen, og Werner Best betragtede huset som sit!
Utroligt, men sandt!

Verner

Claus Schenk Graf von Stauffenberg

von Stauffenberg

I disse dage er der premiere på den sidste ny film med Tom Cruise i hovedrollen. Jeg har ikke set den endnu, det kommer.
Om nu denne film er baseret på Stig Dalagers fremragende bog To dage i juli, eller ej, får for nærværende stå hen i det uvisse. Men den historiske begivenhed om attentatet på Adolf Hitler 20. juli 1944 var både enerverende og fuldkommen utrolig. Det var absolut med livet som indsats, hvilket deltagerne også måtte sande. Det er nemt at kalde von Stauffenberg en helt, men han så slet ikke sådan på det selv. Han vidste, hvad han var oppe imod, og måtte reagere på baggrund af sin viden, om massemordene på de ukranske og russiske jøder bag den tyske front i Sovjetunionen.
Efter det mislykkede attentat på Hitler, blev han selv myrdet.
Medlemmer af det tyske officerskorps var ikke nazister, de var hitlerister. Dvs. Hitler havde fået det samlede officerskorps til at sværge evig troskab mod Føreren, og en sådan ed holder en tysk officer.
Stauffenberg var en af de få, der indså at udyret måtte bortskaffes, koste hvad det ville.
Hans Helmuth Kirst, kendt tysk forfatter, forfægter i sin meget spændende og læseværdige bog Generalernes nat det synspunkt, at de tyske generaler havde intelligensen, midlerne og muligheden for at fri nationen for uhyret, og derfor også havde pligten, men foretog sig intet. Det er stærkt, men ikke desto mindre sandt.

Verner

Tiden er kommet

- Måske!

Det er et standende spørgsmål, om tiden kommer eller om den går. Ingen ser ud til at vide det. Der kommer aldrig helt klarhed over dette mysterium.
Eller er tiden måske i dette tilfælde gået?
Hvad taler manden om?
Han taler om CCL Label den daglige arbejdsplads, i hvert fald 4 timer om dagen for nærværende. Det kunne godt se ud til, at tiden nu er løbet ud (ny variant!). Egentlig var det meningen, at jeg skulle stoppe helt pr. 31. marts, men der har været en mulighed for at fortsætte derudover endnu et stykke tid. Men med den seneste udvikling, hvor man er begyndt at fyre de ansatte i bølger, er der kun en svag mulighed tilbage, for at kunne holde sin hjerne i kog til daglig på halvdagsbasis, og det er hvad det har drejet sig om, foruden altså at møde gutterne og gutinderne og få talt lidt med dem.
CCL's personale er nu udsat for det, som så mange andre danskere også er i disse dage. Overalt bliver folk opsagt, finanskrisen har forlængst bredt sig til samfundsøkonomien, og helt ærligt, set fra mit eget synspunkt, har den siddende regering slet ikke gjort sig klart, hvor alvorligt dette her er for den menige borger. Der reageres, bevares, men for lidt, for sent, det går slet ikke.
I mit eget tilfælde gør det ikke så meget, jeg skulle alligevel pensioneres, men for så mange andre bliver det en personlig ulykke, er jeg bange for.
Den nys tiltrådte Obahma sagde allerede for længe siden, i valgkampen, at "Vi (USA) er nød til at handle nu, for overalt i landet ligger mine landsmænd søvnløse om natten, ved tanken om at de ikke kan betale deres regninger og deres husleje". Dér tror jeg, han ved sin indsigt og empati vandt valget.
Sammenrendet af en dansk regering har hverken set lyset, eller at der skulle være væsentlige problemer.

Verner

Längtan till Italien

Italien 1985

Et billede fra en pragtfuld ferietur til Italien helt tilbage i 1985. Det var herlige dage. Med på rejsen var fruen, Bo, svigerfar og svigermor og bloggens forfatter. Det er også mig. Skulle jeg beskrive hele den pragtfulde tur, skulle der bruges kilometer af plads, det går jo nok ikke. Men glemt den har deltagerne aldrig. Faktisk taler vi her i huset stadig om turen med stor glæde.
Rejsen randt mig pludselig i hu, endnu en gang, her forleden, da jeg i radioen hørte den formidable, svenske bariton Ingvar Wixell synge Birger Sjöbergs herlige klassiker; Längtan till Italien!


Birger Sjöberg: Längtan till Italien

1.
Jag längtar till Italien, till Italiens sköna land, där små citroner gula, de växa uppå strand, där näktergalar drilla allt uti dalen stilla, och snäckorna så röda, de lysa uppå sand.

2.
Jag längtar till Italien, där palmerna de stå så doftande och höga med gröna blader på, där gossen spelar luta invid sin flickas ruta, när aftonstunden kommer med många stjärnor små.

3.
Jag drömmer om Italien vid skymning i vår bod, där kryddor sällsamt dofta bland lådor och bland lod. Jag ser i mina drömmer de silvervita strömmar med tusende gondoler uppå den klara flod.

4.
Jag tycker, att jag ser, hur i månens milda sken jag vrickar fram gondolen på böljan, klar och ren, och hur i aktern sitter beglänst att stjärnans glitter, en späd italienska med röst så ljus och len.

5.
Hon sjunger om Italien, om Italiens sköna land, där små citroner gula, de växa uppå strand, där näktergalar drilla i dalen, mörk och stilla, när solen sjunker ner bak Vesuvius'es rand.

Sangen fås på plade, og man skal, synes jeg, vælge den med Wixell!

Verner