Richard Strauss 150 år

Som ungt geni

Richard Strauss ville være fyldt 150 år i dag. For de helt uindviede var Strauss en af de største komponister, der endnu har levet. Det siger ikke så lidt. Han var vildt god som komponist. Som ung virkede han også som dirigent, og var en fabel som sådan. Der findes live-optagelser med ham, endnu. Han var berømt, feteret  og komponerede fantastisk musik i mange forskellige genrer. Det er stort set lige meget, hvilken genre vi taler om. Han var leveringsdygtig i næsten alt.

Hvor var han så bedst? Opera, han har skrevet nogle meget berømte. Ligeså symfoniske digte eller lieder for den sags skyld. Det er op til en selv.

Skal jeg vælge lidt ud af den enorme produktion ville jeg sige

operaerne Salome, Ariadne på Naxos og Rosenkavaleren

De symfoniske digte En Heldenleben, Sinfonia Domestica og Also Sprach Zaratustra

Liederne Zueignung, Morgen og Vier letzte Lieder

Har man set og hørt operafilmen Rosenkavaleren optaget på Wiener Statsoper først i 50’erne med von Karajan som dirigent, er man solgt til Strauss’ musik.

Det er man også, når man ser / hører nedenstående klip fra nogle af Strauss’ berømte lieder Morgen og Zueignung.

Det er et ganske kort og meget, meget personligt valg.

Morgen betyder ikke morgen, men I morgen!

Morgen

Anna Netrebko

http://www.youtube.com/watch?v=2iGt04k7q-4

Zueignung

Renée Fleming

Fremhæv linket, højreklik på: Gå til 

http://www.youtube.com/watch?v=07BvBOz38b8

Verner

An der Schönen Blauen Donau?

Parlamentet set fra Donau

Han ER ikke levende! Stone sure.
Figuren sættes fast i fortovet om morgenen.

Heltenes Plads

Donau set fra Citadellet

Budapest i maj

Hvad Johan Strauss egentlig mente med titlen til sin berømte vals An der Schönen Blauen Donau er ikke sådan at blive klar over. I hvert fald er floden ikke blå, så lang fra endda. Og det kan jeg sige med fuld vished, efter besøg i Wien, Bratislava og Budapest. Donau er ikke blå, snarere forurenet, som det hedder på dansk. Nærmest, som den grågrumsede Limpopo flod. For en del år siden så jeg sammen med gode venner, på en cykeltur, flodens udspring i Schwarzwald i Tyskland. Da, var den pæn, Donau. Men her i maj måned i Budapest var den ikke. Pæn altså.

Men byen har andre kvaliteter. Ret mange endda især for turister. For nu at se byen rigtigt, er man nødt til at tilbagelægge lange strækninger til fods, således også her. Og så var det varmt, sådan rigtigt varmt. Det bliver hårdt, fordi der er grænser for hvor mange glas hvidvin og øl, man kan slubre i sig i løbet af dagen. Ikke sandt? 

Så der var dømt rundtur pr. bus. Hop on and off. Så vi kom viden om og fik set det meste af, hvad turister nu skal se. Vil man se det gamle Ungarn så er det nu, eller man kunne også sige det gamle Østeuropa.

Der er rigtig mange turistattraktioner og svært at sige, hvad der er mest interessant. Måske Hotel Gellért med den pragtfulde badeanstalt, som vi efter planen frekventerede. Stor oplevelse, især skal jeg huske at nævne bølgeanlægget i det store udendørs svømmebassin. Vældig sjov oplevelse. Eller kongeslottet og præsidentboligen, der troner ved siden af hinanden højt over floden og med udsyn mod den gamle bydel på den anden side.

Om de da ikke har broer over floden i den centrale bydel? Der er mange, og det er et utroligt flot syn. 
Broerne over Donau - lyder som en romantitel, ikke?

Det udendørsbassin på berømte Hotel Gellérts badeanstalt

Verner

For 50 år siden!

I dag for 50 år siden optrådte The Beatles i KB-Hallen på Frederiksberg i København. Det fejres nærmest som en begivenhed, forstå det hvem der kan. Det var da fint og dejligt, at den allerede dengang berømte gruppe sang og spillede netop i vores hovedtsad. Det havde været bedre hvis det var 50 eller 75 års dagen for gruppens stiftelse, ikke?  Men nærmest fejre, at de har optrådt i KB-Hallen! Hvad giver de mig Fru Heilbunth?

Mange har en hel del med The Beatles. De ses (og høres) som den endegyldige top inden for pop-musikken. Og det er vel også rigtigt. Vi er mange, der allerede dengang The Beatles lige var kommet frem, tiljublede gruppen, der var second to none. Aldrig havde man oplevet lignende. Her mange år senere nyder man stadig deres utroligt gode sange. Vedkommende, ofte vemodige.

Her er det så jeg kommer i tanke om Leonard Bernstein, dirigent, pianist, komponist, musikformidler, forfatter, foredragsholder. Ham glemmer man også sent. I et af sine mange tv-programmer ser man Bernstein sidde ved flyglet og tale om The Beatles, som han sammenlignede med komponisten Franz Schubert, komponisten, der satte over 600 lieder (sange) i musik, Schubert; melodimageren over alle!

Bernstein gjorde gældende, at han fandt en del ligheder mellem Schuberts melodier og Beatles’. Bernstein mente, at Beatles musik indeholdt den samme vemod og en smule sentimentalitet, som musikken hos Schubert!

Bernstein mente, hvad han sagde. Som et helt enestående musikmenneske kunne han spotte en hvilken som helst følelse musikken rummede - på et millisekund!

Beatles var helt fantastiske!

Verner 

Defensorat

I skrivende stund forlyder det, at Fhv. Statsminister Lars Løkke Rasmussen træder tilbage som formand for partiet Venstre i forbindelse med aftenens hovedbestyrelsesmøde i Odense.

Hvis det bliver udfaldet, er det slut med Løkkes drøm om tilbagevenden til Statsministeriet og måske også med hans politiske karriere. Som sagerne har udviklet sig, alle danskere har sikkert fulgt godt med her, er der nok ikke så meget andet at gøre. Hele denne beklagelige sag er at skyde langt over målet. Det er hetz mod en kendt politiker, som i forbindelse med mindre sager, er blevet hængt ud af en urimelig presse. Presses han ud i aften, kan man nærmest tale om offentlig henrettelse.

At hans parti også er taber i den forbindelse, vil jeg tillade mig at se stort på. Venstre toppen har selv prøvet på et forkert og løgnagtigt grundlag, at hænge den daværende oppositionsleder ud for en skattesag. Vi taler om Statsminister Helle Thorning-Schmidt. Her hjalp ingen kære mor. 

- Nu smager de selv deres egen medicin!

Men for mennesket og politikeren Lars Løkke Rasmussen er det godt nok lige grove, for nu at blive i det jyske.

Arme mand.

Verner

EU-afstemningen

Blandt danskere generelt er der ikke megen viden, interesse eller forståelse for organisationen EU. Havde det ikke stået klart for mig i forvejen, blev det i hvert fald klart efter et selskabeligt sammenrend i går, jo, det var hyggeligt, stor fødselsdag, fin frokost osv. Når man spiser i selskabeligt lag, går samtalen naturligvis om alle mulige aktuelle emner, heriblandt seneste afstemning om kandidater til Europaparlamentet. Det menigmand er mest er utilfreds med vedr. unionen, er dens uigennemsigtighed, man forstår det ikke og som konsekvens heraf vokser også i Danmark, protesterne mod EU. Vælgerne er utilfredse, de partier, der ønsker unionen hen hvor peberet gror, går stærkt frem ved et sådant valg. Overalt indenfor EU. Se bare, hvor Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti gik frem.

Lægger man hertil udbredt utilfredshed med parlamentariske, politiske, økonomiske tilstande herhjemme, hvordan skulle så almindelige mennesker (vælgerne) kunne stole på, at forholdene indenfor EU's organer og deres virke ville betyde fremskridt?

Til illustration af denne uigennemsigtighed skal kort forklares her, idet jeg håber tallene er korrekte.

Ultrakort

Magten er i store træk tredelt.

EU kommissionen

Laver forslag til ny EU-lovgivning og sørger for, at unionens politiske beslutninger, regler og traktater bliver fulgt og overholdt.

30.000 ansatte.

Det Europæiske Råd (Ministerrådet)

Et stort embedsværk, der forbereder løbende møder blandt medlemslandenes ministre. Forbereder også EU’s topmøder. Her vedtages lovgivning i tæt parløb med Europaparlamentet.

33.000 ansatte.

Europaparlamentet

Her vedtages lovgivning i samarbejde med Ministerrådet. Endnu har Europaparlamentet ikke den endelige afgørelse på div. stridigheder.

7.000 ansatte.

3.000 lobbyister fra virksomheder, industriorganisationer og ngo’er har desforuden deres gang i parlamentet.

Det er for meget. Uigennemskueligt. Ufolkeligt og udemokratisk. Der er for mange forkerte beslutninger, skal man tro menigmand, når man hører dem.

Hvordan skal man kunne stole på, at f.eks. de nævnte 3.000 lobbyister ikke får uheldig indflydelse på verserende lovgivningssager. Det kan man da heller ikke. Hvis nogen ville love mig det, vil jeg gerne høre om det.

Danskerne vender EU ryggen.

Jo da. Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti, som er stærkt EU-kritiske, gik vældig frem ved afstemningen.

Verner

  

AAB også Pokalmester – vandt the Double

I disse dage afsluttes alle fodboldmesterskaber og pokalturneringer i Europa. Således også her i landet, hvor der i København i aftes var finale i DBU's pokalturnering. AAB og FCK mødtes i finalen.

AAB er Danmarksmestre og nu også pokalvindere efter pokalbraget.
AAB'erne vandt således the Double.

Han er en sympatisk sportsmand, Johan Wiland, og lidt af en entertainer, FCK’s faste målvogter over længere tid. En del angribere har han gennem tiden taget fusen på. Dog, hverken Johan Wiland eller FCK’erne havde regnet med det forløb årets pokalfinale skulle få. Den første halve time sad  FCK på pokalbraget og forsøgte at tæmme de nyslåede mestre på fysikken. Stærkt boldsikkert spil, kontant og nærgående, og fik nemt bragt sig foran 1-0, ved angriberen Andreas Cornelius. Man havde også lagt en taktik for at dæmme op for AAB’eren Kasper Kusk, en taktik der lykkedes fuldkomment. Stakkels unge Kusk, der ikke fik lov at nyde sin første pokalfinale. Frustrerende. FCK føringen varede det meste af halvlegen, men her indtraf de to første af fire helt store forsvars-koks hos FCK. To hjørnespark til ÅB, og smart regnet ud af jyderne, havde de så mange spillere helt inde foran mål, at Wilander ikke kunne komme til bolden, der var spillere overalt foran ham. To hovedstødsmål på få minutter, FCK kom sig aldrig over chokket, fejlede et par gange til i forsvaret i anden halvleg, og AAB vandt elegant og sikkert 4-2. De to sidste AAB mål var rene perler. Jeg vil tro Wilander græmmer sig i dag, han så ikke for godt ud i den kamp. 

  

Johan Wiland er her flyvende!

 Verner

Nye tider på vej

Louis van Gall

Topfodbold er de mange senere år først og fremmest blevet en forretning. En stor en af slagsen, hvis man træffer de rigtige beslutninger. Et typisk eksempel på dette er storklubben gennem mange år Manchester United.

At det først og fremmest er de senere år, ses af hvor lang tid en ny chefmanager har til rådighed, før der skal være resultater dvs. deltagelse og topplaceringer i den nationale cupturnering, nationalt mesterskab og Champions League, hvilket Man.U. har været vant til i mange år under ledelse af Sir Alex Ferguson.

Matt Busby

Mange år før hans tid var legenden Matt Busby chefmanager for klubben og nåede store resultater. Han brugte iflg. uverificerede kilder 10 år på at bygge et stjernehold op. Det var ikke småting, vel?

Sir Alex Ferguson

Sir Alex Ferguson brugte 7 år på det samme, stadig med god tid, og under hans ledelse har klubben næsten hvert eneste år været blandt de bedste i Europa. Ferguson blev pensioneret for nylig.

Til ny manager blev valgt David Moyes. Han kom dårligt fra start, klubbens position i Premier League var ringe og ingen kvalificering til Champions League! Iflg. velunderrettede kilder satte Moyes sig ikke i respekt over for den sindsygt højt lønnede spillerstab, bestående af ældre udtjente spillere for en stor dels vedkommende. Syv måneder fik han!

David Moyes

Pt. er en af klubbens tidligere store stjerner Ryan Giggs midlertidigt konstitueret som chefmanager, og iflg. Anders Lindegaard, dansk målmand i Man.U., et fund til stillingen. Men det er kun midlertidigt.

Ryan Giggs

Det skulle nu være ganske sikkert, at Hollænderen Louis van Gall har tegnet kontrakt med Man.U., og skulle for en tre års kontrakt modtage 240 mill. kr. for sit arbejde. Van Gall er ikke nogen Hr. hvem som helst. Han er en stor berømthed som træner/manager med store resultater. En erfaren mand. Han taber med garanti ikke slaget om omklædningsrummet. De mange slidte og udtjente stjerner hos Manchester kan nu se skriften på væggen!

Alt dette fører til konklusionen, at moderne fodbold på allerøverste topplan efterhånden er blevet for pengefikseret. Der skal øjeblikkelige resultater til, ellers bliver manageren fyret, for man kan jo ikke bede hele holdet rejse. Vel?

Ingen topresultater, ingen indtægter fra Champions League, tv, sponsorer, og tilskuere betyder et farvel til chefmanageren. Stensikkert!

Verner