torsdag den 27. juni 2013

Vi kipper med flaget




Tillykke

Pia Borgwardt

I morgen fylder Pia Borgwardt 70 år. Hun har det meste af sit liv glædet musikelskere hhv. musiklyttere med radioprogrammer om klassisk musik. En meget stor indsats for musikken, og med Pia Borgwardt var der altid tale om kvalitet og forståelighed i formidlingen af musikken. Sammen med sin mand, Peter Borgwardt, bestyrede hun telefonønske radioprogrammet Pia og Peter spiller klassisk fra 1969 til 1977. Programmet gik ugentligt og opnåede lyttertal på en million! Hendes cv er meget, meget længere, bringes ikke her, for dette er ingen nekrolog. Det er et stort tillykke.



 Tillykke

Claudio Abbado

I går fyldte Abbado 80 år. Abbado har blandt andet været musikchef ved La Scala-operaen i Milano (1968-86). 1986-91 var han musikchef for Wiener-Staatsoper og 1989 valgte Berliner Philharmonikerne ham til sin musikchef og faste dirigent, men 2002 trådte han tilbage på grund af et svigtende helbred (cancer), som han heldigvis blev helbredt for. Abbado er en stor dirigent, blandt de aller største i vore dage. Abbado har medvirket ved utallige pladeindspilninger, tv- optagelser, etc., etc. Det var i mange år Abbado her, der og allevegne. Man forstår det, når man hører hans fortolkninger. Her er der heldigvis heller ikke tale om en nekrolog, men et tillykke til en spillevende superkunstner. Denne blændende dirigent vakte desforuden opsigt blandt musikerne, ved ikke at ville kaldes maestro, men bare Claudio, hvad nogle af de forvænte philharmonikere i Berlin fandt både underligt og uklogt. Men, dirigere kunne han.



Læg mærke til vedlagte musikeksempel. Verdis musik består bl.a. af sammenkædede fraser. Det lyder bare så smukt.

Un Ballo in Maschera - Preludio - Claudio Abbado - Wienerphilharmoniker (1986)




Til lykke

Giuseppe Fortunino Francesco Verdi


I år, i oktober måned, fylder komponisten Verdi 200 år.

Verdi var en italiensk romantisk komponist, der primært komponerede opera. Han var en af de mest indflydelsesrige komponister fra det 19. århundrede. Hans værker opføres stadig i operahuse over hele verden, ligesom temaerne fra nogle af hans værker for længst har slået rod i den folkelige kultur som fx "La donna è mobile" fra Rigoletto, "Va, pensiero", det hebraiske slavekor fra Nabucco, "Libiamo ne' lieti calici", drikkesangen fra La traviata og triumfmarchen fra Aida. Selv om hans arbejde er kritiseret for at bruge et almindeligt diatonisk tonesprog i stedet for et kromatisk og for at have en tendens til melodrama, dominerer Verdis mesterværker det almindelige operarepertoire 150 år efter at de blev komponeret. Og så var Verdi agrar. Han var meget interesseret i landbrug og ville erhverve et bestemt gods, men var ikke formuende nok. For at indfri sit hede ønske komponerede han på bare to år tre superberømte operaer. Samtidig fik han kontrakt på ryalty for hver opførelse af værkerne og pengene væltede ind i rå mængder. Verdi fik sit gods.

De tre omtalte operaer er

Rigoletto, 11. marts 1851
Il trovatore, 19. januar 1853
La traviata, 6. marts 1853

Dette kunne have været en nekrolog, men i så fald en del år for sent, så her er blot tale om et stort tillykke.


Her synger så en af tidens hotte operanavne: Ludovic Tezier i rollen som Anckerström, manden, der bliver bedraget af sit store forbillede og ven; Kongen. Sværger at han vil slå ham ihjel og gør det (omhandlende mordet på Gustav den 3.). Det hævdes at andre har sunget partiet bedre, hvad der måske er rigtigt, men det dramatiske foredrag er strålende. Ikke sandt?
Ludovic Tezier synger Eri Tu fra Un Ballo in Maschera



Verner

mandag den 17. juni 2013

Havorglet i Zadar

Kroatien regnes i dag for et kommende turistcentrum, hvilket er fuldt forståeligt, for et besøg i landet kan næsten kun blive en succes for den gæstende, hvis man er lidt om sig og tager rundt for at opleve det smukke land. Her er storslået og smuk natur, svimlende udsigter af stor skønhed, venlig befolkning, og hvad der er vigtigt for mange turister; billigt. Her er også mange smukke, gamle byer. Rigtig smukke. En af disse gamle byer er Zadar. Navnet lyder lidt muslimsk, men det er uvist om det passer, for sproget i Kroatien er noget for sig, i hvert fald for en vesteuropæer.


Sv. Donat-kirken
Den gamle bydel
Zadars gamle, labyrintiske bydel ligger på en 800 meter lang og 300 meter bred halvø og huser en håndfuld uovertrufne bygningsværker fra de seneste 1.200 år.

Blandt højdepunkterne er byens vartegn Sv. Donat-kirken, som er opført omkring år 810, og er et af de bedste eksempler på gammel dalmatisk kirkearkitektur. På grund af kirkens eminent gode akustik benyttes den ofte i forbindelse med klassiske koncerter.
Et stenkast fra kirken ligger ruinerne af det gamle romerske Forum, som blev grundlagt af kejser Augustus.

De to turister ligger på trinet, hvorunder havorglet befinder sig!

Havorglet
Zadars havnepromenade, Riva, er et socialt samlingspunkt, men det er også her, man finder et par af byens mest interessante seværdigheder. De er skabt af arkitekten Nikola Bašic, der bl.a. har repræsenteret Kroatien ved biennalen i Venedig. Hans 'Havorglet' fra 2005 er en sanselig lydinstallation, der ved hjælp af bølger og orgelpiber frembringer havets musik.
De smukke stentrapper på stedet gør det muligt at lytte til The Big Blue i magelige rammer – og det benytter både unge børnefamilier, romantiske pensionister, forelskede kærestepar og kåde venindeflokke sig i stor stil af.
Havorglet er en stor attraktion. Den særeste ting at opleve.


Disse turister sidder også på trinet. Her er ikke meget at se, vel?

Hilsen til Solen

Nikola Bašic står ligeledes bag 'Hilsen til solen', der ligger i umiddelbar nærhed af Havorglet. Det fascinerende installationsværk består af 300 hundrede glaspaneler lagt ned i kajen og under hvilke solceller omdanner solstråler til energi. Når mørket falder på, frembringer det en lysfest, der er et lille olympisk åbningsshow værdig.


Verner

lørdag den 1. juni 2013

Det blev endnu værre

Ninon Schloss

Det blev endnu værre, da kvinderne fik magten!

”Markedsideologien er nået til feminismen. Nu hedder argumentet for ligestilling ikke lighed, men at kvinder som ledere giver en bedre bundlinje”

I et større indlæg d.d. i dagbladet Politiken skriver den kendte kvindesagsforkæmper om sine medsøstre i politik, først og fremmest dansk politik. Hele indlægget bringes desværre ikke, da det vil være kopi/plagiat og sikkert ikke tilladt. Og så er det for omfattende, men jeg vil anbefale læsere af denne blog, at se at få det læst. De får tørt på, disse kvindelige politikere, som hun omtaler med navns nævnelse. Og med min politiske orientering, vil jeg tillade mig at give hende ret.

Ninon Schloss:

”I 70’erne foregik der i rødstrømpebevægelsen mange grundlæggende diskussioner. En af dem lød: ”ville det gøre en forskel, hvis/når kvinder fik indflydelse i politik?”. Jeg var i tvivl. Det er jeg ikke mere.
Første skud for boven fik tesen med Margaret Thatcher, den første magtfulde kvinde i vor tid. Magen til utiltalende person uden empati med de svage i samfundet. Hvor var omsorgsgenet, hensynsfuldheden, barmhjertigheden, mildheden, og hvad vi ellers kunne tillægge kvinderollen?
Og nu i Danmark. Tre kvinder – Helle Thorning-Schmidt, Margrethe Vestager og Annette Vilhelmsen – i spidsen for den mest hjerteløse regering i mands minde.”

Disse brave danske kvinder har, blandt meget andet godt, fået udvirket nedskæringer i SU, dagpenge og kontanthjælp. Pengene er foræret til arbejdsgiverne, etc., etc. Du burde læse hele det samlede indlæg, som oplyst samfundsborger og interesseret i den løbende diskussion af samfundets udvikling hhv. afvikling.


Verner  


mandag den 27. maj 2013

YES, LET'S HAVE A BALL


Den Store Gatsby

Hold da helt fast. Sikken et party. Gatsbys kæmpepalads fyldt med hundredvis af uindbudte snyltere og gratister, glade mennesker, der altid dukker op, når der er dømt party, og som fester løs omkring en kæmpe pool. Midt i poolen en nørd spillende på klodens største orgel. Den festklædte mængde slår sig løs. Intet mangler. Jazz-musikken hyler. Fulderikker hopper/falder i vandet. Borgmester og politimester deltager i al det sjove. Det emmer af sex, sjov, drinks, dans og musik, som stiger voldsomt i intensitet. Ukendt orkester hamrer løs på Rhapsodi in Blue. Feststemningen stiger til et forrygende klimaks; da rhapsodien topper, starter det i mands minde største og flotteste fyrværkeri.

»Amerika var på vej ud i historiens største og mest prangende amokløb,« skrev Fitzgerald om sin roman ’Den Store Gatsby’, da festen var slut og Den Store Depression en realitet.

Fra filmen. Gatsby med sit livs kærlighed; Daisy

Hver weekend holder stenrige Jay Gatsby en sådan kæmpefest, i håb om at Daisy, hans ungdoms helt store kærlighed, skal se lyset og fyrværkeriet på den anden side af bugten, hvor hun bor. Og besøge ham. Han er håbløst forelsket, vil genvinde hende for alt i verden; "Thi evigt ejes kun det tabte". Til det formål får han gjort sin naive nabo (fortælleren), en rigtig flink mand, til bedste ven, sendebud, medvider, voyeur.


DiCaprio


Og så skal der ikke fortælles mere om dramaet i den helt ny filmatisering af Fitzgeralds berømte novelle. Du bør gå ind og se filmen + læse den fænomenale novelle. Endelig, endelig, endelig. Fremragende skuespillere medvirker i filmen, DiCaprio er simpelthen blændende, som Den Store Gatsby, en skuespillerpræstation af stor klasse. Baggrunden for fortællingen, den optrækkene krise, det glade vanvid, har vi desværre set gentage sig inden for det seneste tiår. Lige så kulminationen. På den måde er filmen super aktuel. Mennesket? Bliver øjensynlig aldrig klogere! 

Verner

onsdag den 22. maj 2013

200 i dag!

Operahuset i Bayreuth


Wilhelm Richard Wagner (22. maj 1813 i Leipzig13. februar 1883 i Venedig) var en tysk komponist, dirigent, sceneinstruktør og skribent. Han er primært kendt for sine operaer (eller musikdramaer som han senere kaldte dem). Hans værker især fra den sene periode er kendetegnet af kontrapunkt, fyldig harmonik og orkestrering og en veludviklet brug af ledemotiver: musikalske temaer der er associeret med bestemte personer, steder eller begivenheder i operaen. I dag er det hans 200 års fødselsdag. 200 år!
Wagner var en kontroversiel person, både for sine musikalske og dramatiske bidrag og for sine antisemitiske og politiske overbevisninger. Og for sit privatliv. Alene her er til et gigantisk blokindlæg, men det går jo slet ikke. De bøger er skrevet. Læs en biografi om manden og hans utrolige liv. Er der en, man virkelig kunne kalde bad guy, så er det Wagner. Han var en charlatan. Læs selv om det. Utroligt ville jeg sige. Men han kunne komponere, som næsten ingen anden.


Richard
Mathilde












Blandt hans mange, mange meriter, med damer, var forholdet til Mathilde Wesendonck, gift med en rig købmand, som var Wagners mæcen. Wagner var selv gift. Det forblev platonisk, Mathilde ville ikke risikere sit ægteskab. Men hendes komponistven komponerede musikken til fem små (amatør)digte hun havde begået og sikrede på denne måde hendes navn for eftertiden.



Egentlig var det først dirigenten Pierre Boulez, der ved Ringens 100 års jubilæum  påpegede, at ”Wagners musik har liedkarakter”.
Wesendonck Lieder  er skrevet for en kvindestemme, så derfor hører vi én af dem her med tidens helt store tenor Jonas Kaufmann.
Smukt ikke?


Verner


Kaufmann, Wesendonck lieder, Träume


tirsdag den 21. maj 2013

Brøndby overlever i superligaen!

Brøndbytilhængere fejrer sejren!


Aftenens sejr på bare 1 – 0 over Horsens sikrer Brøndby den fortsatte tilværelse i Superligaen. Det før kampen så selvsikre Horsens hold tabte. For Brøndby var uafgjort nok, men for lidt at spille på. I første halvleg sad gæsterne fra Brøndby på stort set det hele. Først mod slutningen af halvlegen rørte horsens-spillerne på sig. Efter pausen faldt brøndbys spil, og helt galt gik det, da Quincy Antipas blev udvist. Brøndby var 10 mod 11 de sidste 20 minutter. Alle Brøndby fans sad med livet i hænderne. Dog - langt inde i overtiden fik Brøndby scoret på en herlig pasning fra Rommedahl til Phiri, der sikkert og koldblodig scorede i et næsten tomt mål. En overordentlig smuk detalje.
Det mest besynderlige i, at det for Brøndby ender i en nedrykningskamp er, at Brøndby det seneste halvår har været et bedre hold end mestrene fra FCK!


Spillerne fejrer det også
Verner

mandag den 13. maj 2013

Foråret er kommet!




Det er lige fantastisk hvert eneste år. Naturen i den tempererede zone er smukkest nu i en eksplosion af hvidt, gult og lyserødt. Overalt blomstrende planter, forelskede par, fortravlede fugleforældre, haver, der skal ordnes efter vinteren, etc., etc. Man kan blive helt ør. Gå ud og nyd det, den fuldstændig enestående skønhed varer desværre ikke så længe!















En eksplosion af hvidt, gult og lyserødt . . .




Er den ikke sød, den lille hundis?




In einem Bächlein helle da schoß in froher Eil,
Die launische Forelle vorüber wie ein Pfeil.
Ich stand an dem Gestade und sah in süßer Ruh
Des muntern Fischleins Bade im klaren Bächlein zu.

Ein Fischer mit der Rute wohl an dem Ufer stand,
Und sah's mit kaltem Blute,wie sich das Fischlein wand.
So lang dem Wasser Helle,so dacht ich, nicht gebricht,
So fängt er die Forelle mit seiner Angel nicht.

Doch endlich ward dem Diebe die Zeit zu lang. Er macht
Das Bächlein tückisch trübe, und eh ich es gedacht,
So zuckte seine Rute, das Fischlein zappelt dran,
Und ich mit regem Blute sah die Betrogene an.





Réne Fleming – Claudio Abbado – Lucerne Festival Orchestra



 


Verner