Forår

In vollem Glanze steiget jetzt

Die Sonne strahlend auf;

Ein wonnevoller Bräutigam,

Ein Riese stolz und froh!

(fra Haydns oratorium Skabelsen; Foråret)

Så er det nu. Foråret er her allerede. Det er med at lægge mærke til det, nyde det, der er fart på derude! Efter fantomvinteren er det her endelig, foråret! Utallige tegn er der. Naturen springer ud. I dag er observeret både et tulipantræ og en Forsythia i blomst. Påskeliljerne står og varmer sig i solen. Den gulnæbede havefræser (Solsort) er i fuld gang med redebyggeri. Havens første afgrøde (purløg) er klar, en enkelt grøn asparges titter over jorden.

Foråret er her. Alt begynder forfra nu!

Verner

Juan

Kasper Holten

Lars Ulrik Mortensen

Christopher

Maltmann

Efter premieren på Kasper Holtens ny operafilm Juan, er kritikkerne vildt uenige om, hvad de egentlig skal synes. Her er sandelig ingen fodslag. Hvad skal man så sige som lægmand dvs. operaelsker? Alle sejl er sat til. Nemt har det ikke været at flytte handlingen i Mozarts Don Giovanni til nutiden, dette indbefatter pistoler, sexscener og biljagter. Et scoop, at man har fået Eva Wagner-Pasquier til at stå for castningen, hun er i dag, længe efter at filmen blev færdig, leder af Bayreuth festspillene. Det danske barokorkester Concerto Copenhagen under ledelse af Lars Ulrik Mortensen står for orkesterspillet. Kasper Holten operainstruktør og operachef på Operaen (Kbhvn.) har instrueret. Rollelisten er særdeles godt besat: Juan – Christopher Maltmann. Leporello – Mikhail Petrenko. Elvira – Elisabeth Futral. Anna – Maria Bengtsson. Juan er ikke en opera. Det er ikke filmet operateater. Det er en film, der benytter Mozarts musik til skildringen af en næsten identisk handling, der bare foregår i nutiden. Holten har mange fine pointer. Han fremhæver Juan som rod- og rastløs. Juan er en mand med utallige fuldbyrdede dame-eventyr. Det kan kun lade sig gøre, mener Holten, hvis kvinderne selv er mere end villige. Det er de! De vil ikke slippe ham igen, bogstavelig talt. Teksten er på engelsk, og der synges rask væk om pussy (betegnelse for en bestemt kvindelig legemsdel). Leporello (Juans tjener) bliver fremstillet som voyeur, der optager chefens eskapader på film, også når det går allerheftigst for sig. Tag lige den! Og den afsluttende scene, hvor Juan har sit sidste stævnemøde, med døden, i skikkelse af sin egen kulsorte samvittighed, er overlegent klippet sammen med en intens biljagt, hvor Juan i nutiden omkommer i et flammebål. Da Mozart lavede den vældige musik til denne slutscene, må han selv have været helt oppe at køre. - Filmen er bestemt værd at se.

Verner

X Factor

Så kom vi endelig igennem helle møllen. X Factor er slut for denne gang. I et stopfyldt Parken, uigenkendelig på tv, fandt finalen sted. Vinderen blev Sarah. Det er bare for meget. I virkelighedens verden forholder det sådan, at ingen af deltagerne, heller ikke i år, har X Factor. Om ganske kort tid vil ingen huske dem. Miseren kommer sig af, at de unge håbefulde aspiranter er helt vildt overeksponeret. Det holder ikke på den lange bane. De vil højst få udgivet en enkelt cd. Måske endda kun vinderen. De er simpelthen ikke dygtige nok, bliver det velsagtens heller ikke nogen sinde. Glemslens slør lægger sig hurtigt over dem. Helt urimeligt bliver de tre dommeres ageren. Når man overværer, hvordan de øser superlativer ud over de tre finalister, bliver man flov. Den slags hører ingen steder hjemme. Hvor ringe de tre finalister er funderet rent kunstnerisk hørtes tydeligt, hvor de sang sammen med berømte popgrupper som Take That og Aqua. Beskæmmende. Heller ikke ligner det noget, at publikum rejser sig op for at vise deres respekt over for ringe præstationer. Desværre oplever man også den slags ved klassiske koncerter.
Jeg har fulgt serien hele vejen igennem. Den er rigtig sjov og underholdende i den indledende fase, hvor man ser rækken af fantaster, der kommer til audition, og hører den normalt meget herlige Thomas Blachman pille dem ned. Mægtigt underholdende.
- Senere går det grueligt meget galt.

Verner

Atomkraft

Onagawa

Efter det gigantiske jordskælv fortsætter problemerne på de japanske atomkraftværker.
På værket Fukushima fortsætter problemerne og værket Onagawa er i nødberedskab. På værket Fukushima 1, der ligger 250 km. nord for Tokyo, har Reaktor 2, der er en af værkets fire reaktorer, nu også problemer med nedkølingen, oplyser det japanske tv-selskab NKR. Der hældes havvand på reaktoren for at nedkøle den.
Reaktor 1 blev lørdag ramt af en eksplosion, som ødelagde den betonskal, der omgiver reaktoren, sandsynligvis som resultat af en overophedning, fordi køleanlægget ikke fungerer godt nok efter jordskælvet. Reaktoren er dog stadig dækket af en stålskal og har en tyk stålbund, som forventes at ville kunne holde, selv i tilfælde af en nedsmeltning.
Kommer det trods alt til en nedsmeltning, bør man tænke på, at værket kun ligger 250 km fra Tokyo. Det tager kun kort tid, før en større kontaminering så ville kunne ramme kæmpebyen, hvis vinden lige er i det rigtige hjørne, om man så må sige.
Men det ligger nu altså sådan mht. til menneskenes børn, at rationel tænkning åbenbart næsten er en umulighed. Langt hellere tro blindt på en hyperfarlig teknik som atomkraft. Ikke alene kan man udsættes for massiv stråling ved ulykker, men blot halveringstiden for højradioaktivt affald fra atomkraftværkerne er som nedenstående:

Vigtigste radioaktive isotoper i brugt brændsel:

Plutonium-239
Halveringstid ca. 240.000 år
Strontium-90
Halveringstid ca. 30 år
Cæsium-137
Halveringstid ca. 30 år

Altså et problem for fremtidige generationer, ikk'? Endnu har man (jeg) ikke hørt om et geologisk stabilt område, hvor man kan gemme den slags sikkert over titusinder af år.

Verner

Debatten 2

I et indlæg i DR KoncertHuset’s program for den kommende sæson tydeliggør forfatteren Knud Romer hvor meget kunst og kultur, i dette tilfælde musik, egentlig betyder. Ydermere har det så den fordel, at her er et menneske, der er så ekstremt velformuleret, at han kan sætte ord på de tanker og meninger om musik, som jeg desværre aldrig selv har evnet at formulere tilstrækkeligt godt og tydeligt.


Knud Romer

Jeg er afhængig af klassisk musik

Musikken har en ekstrem indflydelse på vores adfærd og vores oplevelser. Den påvirker nervesystemet direkte og former alle de virkelighedsbilleder, vi danner. Hvis man er et følsomt gemyt, så kan klassisk musik åbne for en hel verden. De store komponister manipulerer med vores følelser på en så dyb og kompleks måde, at det er fuldstændig enestående.

Lytter du til klassisk musik, når du skriver?

”Jeg er afhængig af klassik musik i sådan en grad, at det helt bestemmer min måde at tænke på. Jeg ville ikke kunne skrive uden. Den klassiske musik har åbnet for, hvad jeg er i stand til at opfatte af virkeligheden. Den giver mig muligheden for at tage fat i en flig af menneskehedens bevidsthed. I dag skal alting være forudsætningsløst, men det betyder, at der hverken er noget i går eller i morgen. Den gamle klassiske musik er en tidsmaskine, der som intet andet kan sætte os i kontakt med menneskeheden. At DR SymfoniOrkestret opfører alle Schuberts symfonier fra ende til anden er helt vildt og måske på grænsen til at det kan lade sig gøre. Men det er tegn på, at dannelseskulturen eksisterer. At mennesket opfattes som et tænkende væsen. Hvis ikke det er vigtigt at tage menneskeheden alvorligt, hvad er så vigtigt? Hvis der ikke længere må være plads til det gode, smukke og sande, kan man lige så godt klippe ørerne af folk.”


Verner

Debatten

Får danskerne nok kunst og kultur for statens støttekroner?


Thomas Blachmann og Pia Kjærsgaard tørnede sammen torsdag aften i Debatten på DR2.

Clement Kjersgaard:
Kultur & kunstdebatten er meget relevant, for vores abstrakte tænkning og udfoldelse; men hvor bevæger samfundet sig i retning af? Hvilke præmisser for opretholdelsen af et Dansk samfund ønsker vi?

Knud Romer:
"Vores kulturliv består i et passivt kulturforbrug, hvor vi klapper i takt til Hansi Hinterseer. De mennesker, der har overtaget kulturlivet med deres managementkultur, de burde sættes i fængsel. For det de har gjort er kriminelt."

DR2s ’Debatten’, som bliver styret med hård hånd af journalisten Clement Kjersgaard, havde i aftes, blandt flere andre kendisser, Pia Kjærsgaard og Thomas Blachmann som gæster for at diskutere, om danskerne får nok kunst og kultur for statens støttekroner. Og spørger man Pia Kjærsgaard, så var hun faktisk enig med den skaldede dommer om det meste – i hvert fald så langt, som hun forstod ham.
- Danmark har fået cancer i hjernen, og I tilbyder kun en hovedpinepille, lagde Blachmann ud, mens Pia Kjærsgaard forsøgte at dissekere metaforen.
Nu er du lidt ud over stepperne, forsøgte Pia Kjærsgaard.
Nej, det er bare dig, der ikke kan følge med, svarede Blachmann igen.
Torsdag aftens Debatten på DR2 var kun få minutter gammel, da X Factor-dommerens fabuleren hægtede DF-formanden af.

En tv-diskussion om så omfattende et emne og på så kort tid har selvsagt ikke til formål at finde en vinder, men at få diskuteret samfundets holdning til det valgte problem og betimeligheden i de aktuelle nedskæringer, som kunst og kultur møder i denne tid, besparelser, som mange andre af samfundets områder også oplever. Hvis man ser sagen fra et progressivt standpunkt, ville man (jeg) sige, at især Knud Romer og Blachmann fik sagt et par sandheder om, hvor kulturen burde bevæge sig hen - og med eftertryk. De to herrer var de mest underholdende foruden ordstyreren Clement Kjersgaard, naturligvis.
For hvordan i alverden ville vores samfund komme til at se ud uden kunst og kultur, især ny kunst og kultur, fremadrettet og ikke bare retrospektiv kunst? Vi kan absolut ikke nøjes med at lade os underholde af X Factor, selvom Thomas Blachmann gør gældende, at han selv transcenderer udsendelsen, så fokus flyttes - i hvert fald lidt!


Verner

Danmark - England 1 - 2

Onsdag aften spilledes træningskamp i Parken mellem Danmark og England. Kampens resultat var fuldstændig ligegyldig. Blot en træningskamp, som så mange andre. Efter kampen mente en småærgerlig Morten Olsen: At det er overhovedet ikke nødvendigt at tabe en sådan kamp!
Danskerne tabte på flere forskellige ting. Personlige fejl, manglende scoringer, et engelsk offside-mål og en trænerfejl af Olsen, der sætter en forkert spiller på venstreback. Den stakkels Simon Poulsen var slet ikke hurtig nok overfor sin direkte modspiller.
På en meget stor første halvleg skulle danskerne have vundet. Det danske hold spillede storslået fodbold først og fremmest kreeret af en overdådigt spillende Christian Eriksen. Han sørgede for, som drivkraft på midtbanen, at de berømte engelske spillere blev reduceret til et ganske middelmådigt team. De skulle aldrig have haft lov at vinde denne pot.
Den nærmest purunge Eriksen er aldrig set bedre. Et kæmpe talent. Elegant, meget stor tekniker, driblestærk og målfarlig. En type der ser og udnytter alle svaghedstegn hos modstanderne.
Der har været masser af skriverier om Eriksen i dagene efter landskampen.

Ekstrabladet:
Eriksen 100 millioner værd!

The Sun:
- Danmark har givet os Hamlet, Tivoli, den lille havfrue, Allan Simonsen, Peter Schmeichel og Laudrup-brødrene. Og nu også Eriksen. Christian Eriksen var aftenens store stjerne.

Og så den morsomme fra ATS, der (som altid) sætter tingene i relief:

Fjel og mnagler:
Vi skrev i går, at hele verden jubler over det unge talent Christian Eriksens bedrifter i landskampen mellem Danmark og England. Det viser sig nu, at der findes en øgruppe i Det Sekteriske Hav, som endnu ikke har fået øjnene op for den danske boldkunstners sublime indsats for det danske landshold. Det er ikke bare bekagleligt, det er næsten utilgiveligt.


Verner