Løgnene

Christen

Søren med sin Ritt
I dagens Den Levende hudfletter, nu pensioneret, tidl. overvismand, Christen Sørensen danske politikere og økonomiske vismænd for deres manglende indsats, forglemmelser og løgne, der har ført til at mange års stigende velstand, nu er blevet vendt til rystende økonomiske nøgletal for det danske samfund. Især de to forannævnte grupper bliver klædt af til skindet, og denne deres fornægtelse af virkeligheden tilsat desiderede løgne, der tillod fortsættelsen af en katastrofal økonomisk politik, fandt endda sted på trods af mange stærke advarsler fra Nationalbanken, advarsler, som man også tillod sig at overhøre. Især blev der i årene 2006-2007 ført en historisk uansvarlig politik.
Ser man på de nærmest ”vedtagne løgne”, som man efterfølgende prøver at sælge til borgerne, må man sande:

Og spørger du, om alt er rigtigt sandt, da svarer vi, hvad vi i loven fandt:
”En løgner holdes for en ærlig mand, når ikke han i løgnen gribes kan.”

Du skulle læse artiklen”Konjunkturblindhed!

En anden herlig gamling; Søren Mørch (en mand på min alder) skriver om en anden katastrofal dansk, politisk satsning også under den samme borgerlige regering, en satsning vedr. krigen i Afghanistan:
”Man kan argumentere for, at den danske regering er nødt til at holde fast i amerikalinjen. Den politiske midte i Danmark har bundet sig så hårdt op på Bush-regeringernes militarisme, at det er blevet for sent at komme fri. Der er for mange døde soldater til, at man kan indrømme, at hele strategien er forfejlet, og endnu for få til, at man bliver nødt til at gøre det!

Vi får håbe, at det snart viser at være en glæde for nationen, at den forhenværende statsminister, som topansvarlig for disse misserer, rejste til NATO!

Verner

Messias

Messias

Georg Friedrich Händel

Messias
Leipziger Kammerorchester
Solister: Trine Wiisberg Lund, Daniel Carlson, Min Woo Lim og Jakob Bloch Jespersen

Dir: Morten Schuldt-Jensen

Georg Friedrich Händels oratorium ”Messias” er et af vedens mest elskede og respekterede musikværker overhovedet. Hvert år til jul tager vi det frem, som var det et stykke lejetøj, eller julens nisser, som vi også tager frem en gang om året, til jul. Sjovt ikke?
Værket blev til efter flere store kriser i Händels liv, men da han var længst nede, totalt udbrændt, modtog han et nyt manuskript fra sin foretrukne ”librettist” Jennens. Händel var som ramt af lynet. Teksten ramte ham personligt som et kølleslag. I tre uger komponerede han, som en feberramt galning, bogstaveligt talt i døgndrift, ingen måtte eller kunne afbryde ham. Skal man tro overleveringer, hverken spiste, drak eller sov han undervejs i denne mægtige skaberproces, hvilket han må have gjort, ikk’? Da han var færdig, faldt han om i en dødelignende søvn og sov i 17 timer, i hvert fald iflg. biografier og Stefan Zweigs novelle Georg Friedrich Händels opstandelse.
Ved fredagens opførelse af mesterens værk i den smukke Garnisons Kirke i København, fremstod værket i al sin storladne pragt, som Händel, kunne man tro, må have hørt det for sig. De store korsatser, stod med knejsende pragt, skulpturelt nærmest, vældig musik, vældige barok-korsatser. Forrygende smukt spillet og sunget. Barokmusik når det er allerbedst.

Verner

Garnisons Kirke

Sct. Annæ Plads

Garnisons Kirke

Det gamle København, det som førhen lå indenfor voldene, middelalderbyen, er både meget smuk, men også interessant. Det er altid hyggeligt at gå en tur der. Kender man ikke selv meget til denne bydel, kan man komme på guidede ture rundt i byen. Der er en masse at opleve, og det fører ikke rigtig til noget at opremse alle lyksalighederne, fordi det er op til en selv at foretage et valg. Én af de interessante ting er Garnisons Kirke på Sct. Annæ Plads, i dag flittigt anvendt til koncerter med f.eks. COCO (Concerto Copenhagen) et forrygende dansk barokorkester, men naturligvis også andre. Akustikken er fantastisk, hvilket man kan overbevise sig selv om ved en af de mange gode koncerter i kirken. Fjerde december i år kunne man høre en meget fin opførelse af G. F. Händels Messias med Sokkelund Sangkor.


Garnisons Kirke

Kong Frederik IV var bygherre, og kirken stod færdig i 1706 som hærens kirke i København, der som udpræget fæstningsby rummede en stor landmilitær garnison. Tidligt blev den brugt af borgerne i den ny anlagte Frederiksstaden mellem Kgs. Nytorv og Kastellet og blev fra 1804 også civil kirke for bydelen, der socialt set altid har været meget sammensat. Kirken ligger på langs ad Sct. Annæ Plads og syner udvendigt ikke af så meget. Men indvendigt folder den sig ud som et af byens største og mest monumentale kirkerum, hvis pulpiturer i to etager i nederlandsk barok giver rummet sit eget strenge men rolige præg, holdt sammen af det store alterparti i norsk, sort-hvid marmor.
Garnisons Kirkegård ligger på Dag Hammarskjölds Allé lige nord for Østerport Station, og kirkegården rummer mange monumenter over nationens og hærens historie.
I dag er kirken en i enhver henseende velfungerende kirke i indre by. I forbindelse med den sidste store restaurering i 1995 blev kirkens oprindelige højbarokorgel, bygget af Kastens i 1724, genskabt ved orgelbyggeren Carsten Lund. Orglet har betydet et løft for både gudstjeneste- og koncertlivet. Dronning Margrethe II’s monogram sidder nu på orglets rygpositiv, mens Frederik IV’s monogram stadig sidder øverst på de to pedaltårne samt over indgangsdøren og på alteret.

Verner

Thorning versus den danske banksektor

Dette billede
er naturligvis ren fiktion

Du kan være lige så uenig med Helle Thorning Schmidt, politisk, som du lyster, for min skyld ingen alarm, men nedenstående, der er taget direkte fra Børsen d.d., er hverken politik eller religion, det er blot betragtninger over den danske banksektors rystende fremfærd og forløjethed. Der er ingen grund til at forvente, at finansministeren, blot en ung kvinde fra Jylland, på Finansrådets årsmøde i dag vil tale branchen midt imod endsige indføre ny meget skrappe forholdsregler, som vil medføre, at det er samfundet, der styrer banksektoren og ikke omvendt. Det kender man efterhånden ministeren for godt til. Så nedenstående er ikke skrevet af denne blogs forfatter, men altså direkte importeret. Jeg selv kan som bankkunde, ligesom alle andre bankkunder, kun være enig i disse betragtninger.

Thorning i frontalangreb på bankerne

Socialdemokraternes formand, Helle Thorning Schmidt, er vred på de danske banker, som hun beskylder for at være arrogante og godt i gang med at fraskrive sig ethvert ansvar for finanskrisen. Forud for Finansrådets årsmøde i dag lufter hun i en kronik i Berlingske Tidende sin harme over bankerne herhjemme, som efter hendes vurdering med hastige skridt er ved at vende tilbage til det, hun kalder ’tidligere tiders bedrevidenhed og ansvarsforflygtigelse’.

Det vækker hendes undren set i lyset af, at det ikke er mere end godt ét år siden, banksektoren blev reddet af forligspartierne blandt bankpakke I og II – heriblandt Socialdemokraterne.

Thorning er især utilfreds med tre ting:

1. At bankerne hævder, at de ikke kunne se krisen komme – og derfor ikke har noget ansvar for den."Intet kunne være mere forkert. Danske Banker må grundlæggende selv tage ansvar for, at de øgede udlånene med 20-25 pct., hvor den årlige nominelle vækst blot er 5 pct.," skriver Thorning, der tilføjer, at "bankerne satsede alt for meget på at opnå store kortsigtede gevinster."

2. At bankerne fremstiller prisen for bankpakkerne som alt for høj. Thorning mener, at både bankernes provision til staten i bankpakke I og renterne for statslån via Bankpakke II er rimelige set i forhold til den sikkerhed, de to ting betyder for banksektoren. Og at det ville klæde branchen at vise lidt ydmyghed. "Derfor er det også en helt uhørt provokation, når bankerne netop har offentliggjort, at de vil udbetale millionbonusser. De burde kanaliseres tilbage til skatteyderne eller kunderne," skriver Thorning.

3. At bankerne kun accepterer strammere regulering, hvis den også gælder udlandet. "Det er en dårlig undskyldning – der dækker over at bankerne håber, at de internationale regler bliver ganske slappe og udvandede, fordi der skal tages så mange forskellige nationale hensyn," skriver Thorning.

Hun vil have stramme danske regler, også selv om udlandet ikke vil være med. "Det er helt og aldeles urimeligt at forvente, at danske skatteborgere også i fremtiden skal støtte danske banker, der havner i uføre, med den undskyldning, at de internationale regler ikke var stramme nok."

Thorning konkluderer, at den vigtigste lære af finanskrisen er, at markedskræfterne er så voldsomme, at de skal reguleres.

Verner

Bettina II

I Bettina Heltbergs klumme d.d. i Den Levende fortæller hun om sit barnebarn, med stor glæde og indlevelse. Pigen er 4 år og meget levende, og forstår man høflig og rar. Har du selv børnebørn, genkender du en hel del af fortællingen. Men mormor/farmor Bettina har travlt med at lære ungen en masse, knæveren står ikke stille, fred får ungen ikke. Barnet skal lære noget, hun skal blive klogere, hun skal blive til noget, etc. Baggrunden for forsøget på at lære barnet noget er iflg. Bettina (og hold nu fast!):

”Jeg forstår, at uddannelse er det vigtigste for et lille land uden andre ressourcer. Jeg forstår Lars Løkkes diskrete landsmødeopgør med syv års spildte Anders Fogh-år, blandt andet er at den danske folkeskole en dag skal ligge i top, hvornår var det, om ti år? Vist skal den så.”

Syv spildte år med Anders Fogh!


Verner

Efterår

I denne tid, sidst i november, føler man sig fastholdt i et lang trist efterår, mørkt og koldt, men glemmer de foregående efterårsmåneders eventyrlige farvepragt, og helt vidunderlige skift fra sommer ind i efterår. Det kan bedst illustreres af Hermann Hesses meget smukke og helt suveræne digt September.

September

Der Garten trauert,

kühl sinkt in die blumen der Regen.

Der Sommer Schauert

still seinem Ende entgegen.

Golden tropft Blatt um Blatt

nieder vom hohen Akazienbaum.

Sommer lächelt erstaunt und matt

in den sterbenden Gartentraum.

Lange noch bei den Rosen

bleibt er stehen, sehn sich nach Ruh.

Langsam tut er die grossen,

müdgewordenen Augen zu.

- og så på vort modersmål!

Min have sørger,

kold regn over blomsterne falder;

nu gyser Sommer

svagt; det er Vinter, der kalder.

Gyldengult blad på blad

falder fra høje akacietræ'r.

Sommer smiler forbavset, svag,

i sin havedrøm, døden nær.

Dvæler længe hos rosen,

tøver, venter, længes mod ro.

Langsomt lukkes dens store,

dybt bedrøvede øjne to.

Ikke sandt. Det er smukt, det kan næppe blive bedre. Hvis ikke det lige var for Richardt Strauss, som har sat musik til al denne skønhed. Og her bliver det så rent faktisk endnu bedre!

Hør R. Strauss' orkestersange Vier letzte Lieder, hvoriblandt September er, med en af vor tids mange store sopraner - og få én på opleveren.

Verner

Tarte Tatin

Tarte Tatin, siger du?
Ja, det skulle bare mangle i denne tid, hvor der er så gode æbler. Rolig, den kan også laves med andet indhold, men . . . .
For øvrigt findes i hundredvis af forskellige opskrifter, find dem på nettet.

Her kommer så en af de rigtig gode.

Tarte Tatin

Mørdej:
100 g smør,
120 g mel,
1 spsk. vand

Æblefyld:
4 store syrlige næbler,
125 g sukker,
50 g smør,
50 g hakkede mandler

Tilbehør: Iskold flødeskum

1. Mørdejen æltes sammen og stilles i køleskabet.
2. Sæt ovnen på 250 grader C.
3. I en tærteform med 25 cm diameter fordeles halvdelen af smørret i små klatter over hele bunden, halvdelen af sukkeret drysses over.
4. Skræl æblerne, fjern kernehusene og skær æblerne i skiver, som lægges taglagt i formen. Strø resten af sukkeret over og fordel resten af smørret øverst.
5. Rul mørdejen ud, læg den som låg på fyldet.
6. Stil æbletærten på ovnens nederste rille og bag den i 25 minutter. Dæk med folie, hvis mørdejen bliver mørk.
7. Vend tærten ud på et ildfast fad, så mørdejsbunden nu kommer nederst, drys lidt sukker og de hakkede mandler over og stil tærten ind på ovnens øverste rille. Skru ovnen op på 275 grader og bag tærten færdig på 5-10 minutter.
8. Servers varm eller lun med iskold flødeskum.

Verners fif:
Der skal anvendes meget aromatiske æbler, som f.eks. Cox Orange! Denne tærte bliver kun rigtig god, hvis den laves her i denne tid, hvor æblerne er nyhøstede, fyldt med saft og velsmag.

Hvis du skal have vin til dette:

1. klasses Sauternes
2. Senthøstet / botrytiseret Riesling

Lad være at drikke dem unge!

　
Verner