Stemme II

Richardt Strauss: Fire sidste sange

Fire sidste sange! Efterkrigstiden har givet dem en vemodig titel. Og sådan lyder musikken faktisk: Strauss tager afsked med alt det kære – livet, kærligheden, den store romantiks halvglemte kunst. Kort tid efter var han død. Ved Torsdagkoncerten sang Nina Stemme de nærmest ubærligt smukke sange, overordentlig smukt ledsaget af RadioSymfoniorkestret dirigeret af Christoph Poppen, pragtfuld dirigent! Hun var det hele værd. Stemmes stemme gløder, som det mørkeste guld. Man kan næsten ikke mærke, hun faktisk hører til de høje sopraner – så varm og rund er den. Betagende også at høre, hvor stemmen bærer i det mellemste leje, og Strauss har jo ikke ligefrem gjort det let, for den sopran, der skal synge hans sange. I det hele taget ikke. Man bevæges, når man hører hende synge f.eks. sidste vers af den 3. sang; Beim Schlafengehen, medens orkesterledsagelsen stiger og falder omkring sangerinden, ja faktisk smyger sig om sopranens stemme;

Und die seele unbewacht
will im freien Flügen schweben,
und im Zauberkreis der nacht
tief und tausendfach zu leben.

Hvilket på dansk skulle blive til:

Ubevogtet vil min sjæl
let, i salig flugt, hensvæve
for i nattens tryllekreds
tusindfold så dybt at leve.

Det er guf for alle Strauss' fans, og en stor oplevelse at høre disse sange med Nina Stemme og Christopher Poppen i spidsen for DR's Radiosymfoniorkestret!


Verner

Hendes Majestæt Dronning Margrethe

H. M. Dronningen i 2005
Smukt billede af dronningen!

H. M. Dronningen

Dronning Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid fylder 69 år i dag. Vi siger til lykke. Alle landets borgere glæder sig over deres populære dronning. Det har garanteret ikke altid været let at være dronning på de præmisser, der nu engang er. Så meget mere er der grund til at lykønske på årsdagen. Havde vi haft en af H. K. H. Prinsens flasker i huset, ville vi have åbnet sådan én, og drukket den, i dagens anledning. Men det har vi ikke, vi har alt muligt andet!

Verner

Michael Laudrup

Michael Laudrup fyret i Spartak

Ifølge russiske medier er Laudrup fortid som cheftræner, fordi de sportslige resultater har været utilfredsstillende.
Fyringen kommer, efter at Spartak Moskva på hjemmebane tabte 3-0 i den russiske pokalturnering til lokalrivalerne Dynamo Moskva. Holdet er dermed ude af pokalturneringen - og mistede chancen for at komme til at spille i de europæiske turneringer i næste sæson. Spartak har også fået en skidt start i den russiske Premier League.
Den måske ikke helt uventede fyring af Laudrup, får én til at spekulere over flere ting.
I professionel fodbold tæller resultaterne, skaffer træneren dem ikke, må han rejse. Hele holdet kan jo ikke rejse, i sagens natur.
De russiske spillere formår ikke at indfri Laudrups intentioner om moderne, seværdig fodbold.
Der er en kolossal, stærk konkurrence ikke blot blandt spillerne på holdet, men naturligvis også blandt topklubber, som Spartak burde høre til.
Blot synd for Laudrup, som har den helt rigtige opfattelse af fodboldspillet, som smukt holdspil, hurtigt, idérigt, elegant og med mange mål. Som på Barcelonas hold, da Laudrup spillede dér.

Og Laudrup ved, om nogen, at spillet drejer sig om penge, mange penge. Kommer resultaterne ikke, kommer pengene heller ikke. Og så er det farvel til cheftræneren!

Verner

Nina Stemme besøger København

Nina Stemme
Nina Stemme synger blandt flere steder også i Koncerthuset.
Ved koncerterne torsdag 16.04 og fredag 17.04 står Richard Strauss’ sene ”Vier letzte Lieder” på programmet. Denne himmelske musik er komponeret kort efter 2. verdenskrig og lyder som én stor længsel efter verden af i går. Og hvem skulle være bedre, end den fænomenale svensker med den pragtfulde stemme og udstråling, tidens pt. hotteste wagnersangerinde, til at synge disse vidunderlige sange?
Hør hende i Koncerthuset eller i radioens P2 i aften, fra kl. 19.00.


Vier letzte Lieder

Den sidste af de berømte sange, der er fire, er direkte en kærlighedssang, hvilket illustreres af nedenstående danske oversættelse, ganske vist omhandlende to gamle mennesker!

Joseph von Eichendorff (musik Richardt Strauss)

I aftenrøden

I sorg og lyst vi vandred,
gik sammen hånd i hånd.
Vi hviler efter møjen
her i det stille land.

Snart sover alle dale,
nu mørknes aftenluft.
To lærker endnu svirrer
beruset af dens duft.

Kom du, og lad dem sværme,
snart vil vi gå til ro,
at ej i ensomheden
vi farer vild, vi to.

O fred – så stor og stille,
så dyb og aftenrød.
Hvor trænger vi til hvile!
er dette mon vor død?



Verner

Titanic

Kate Winslet

I dag 14. april for 97 år siden sank passagerskibet Titanic, rettere sagt natten mellem 14. og 15. april. Af samme årsag vistes forleden den meget kendte og anerkendte amerikanske filmatisering, med afsæt i den historiske kendsgerning. Filmen er naturligvis ren fiktion, men forekommer meget vedkommende. Da filmen blev til, benyttedes to relativt unge skuespillere, Leonardo DiCaprio og Kate Winslet, to skuespillere, som senere er blevet etablerede stjerner. Filmen bliver sært vedkommende af flere grunde. Den interessante historie om den gamle dame, som genoplever de ufattelige begivenheder fra sin pure ungdom, deriblandt den stormende forelskelse. Den psykologiske vinkel, som alle gode europæiske historier indeholder, nemlig kontrasten mellem den højeste lykke, og den dybeste og mest smertelige sorg; først vinder man den elskede og attråede, sit livs store kærlighed, for kort derefter at miste den igen. De to unge spiller rollerne blændende godt, og det er ikke til at bære, da Jack (Di Caprio) igen frelser Rose (Winslet), for selv at dø i det iskolde hav, forinden har han fået hende til at love, at hun vil leve videre. Hun fortsætter med at tale med ham, men Jack er død og glider bort i havet.

Man ser til slut, i en slags drømmesekvens, den unge Rose, der går hen til Jack, som står og venter på den store trappe på Titanic, næsten som skulle de giftes, Rose bærer en hvid kjole, der næsten er identisk med den hun bar ved middagsselskabet.
Rose endte med at stikke af fra sit overklasse liv, og fik i stedet et liv som skuespiller. I livet fik Rose og Jack mindre end en uge sammen, men i døden har de fået hinanden for evigt.
Hvilken storslået film.

Verner

Dansk landshold til VM?

Søren Larsen
Dansk forward


DANMARK – ALBANIEN 3 – 0 !

I det danske fodboldlandsholds bestræbelser på at kvalificere sig til den forestående VM-turnering, lykkedes det onsdag aften, i indeværende uge, at slå Albanien på hjemmebane i Idrætsparken i København med 3 – 0.
Så langt, så godt.
Efter de første 5 kampe i puljen, fører de stærke danskere puljen suverænt, og ses at have et supergunstigt udgangspunkt for at vinde denne og kvalificere sig. Nu mangler blot at Olsen og gutterne tager stikket hjem. Det er nu fuldstændig op til dem selv, og mons tro ikke, de skulle klare dette?
Det Olsen har ventet på, i et par år snart, er hurtige, unge, boldsikre typer, med vindermentalitet. De er nu dukket op, og det går over stok og sten. Manglen på disse typer medførte også, at det danske landshold ikke kvalificerede sig til deltagelse i de seneste to slutrunder; Em og VM.
Denne gang skulle den gerne være der. I dagens fodbold vindes ingen ting, hvis ikke man råder over unge, meget hurtigt spillende typer.
I onsdagens kamp manglede desværre Thomas Rasmussen (BIF), der har været skadet, men som nu er stærkt på vej tilbage til toppen. I sær Rasmussens giftige indlæg fra fløjen ville have sikret danskerne en større sejr end bare 3 – 0.
Mht. til forsvarsspillet savnes mere tyngde og stabilitet, især hvis det lykkes danskerne at komme til VM. Det er pt. det svageste led i kæden.
Jeg sidder og lurer på, om ikke fætteren igen skaffer et par billetter, så vi ved den næste hjemmekamp kan sidde sammen og nyde kampen, og ikke som sidst under landskampen mod svenskerne, hvor alt gik så grueligt galt, sidder i hver sin ende af stadion.
Hvem ved?

Verner

DR SymfoniOrkestret sænker niveauet

Thomas Dausgaard


DR SymfoniOrkestret

Det er ikke altid, jeg er enig med Thomas Michelsen (musikredaktør ved Politiken), især ikke, da han i en anmeldelse kaldte von Karajans indspilning af samme værk (det er underordnet hvilket) for at værket havde fået en gang hattelak. I min optik er der her tale om helligbrøde, for hvad bilder han sig egentlig ind? Men jeg må jo give Michelsen ret, når man læser hans vurdering af DR SymfoniOrkestrets program for den kommende sæson. Efter at have banket SymfoniOrkestret op på internationalt niveau og brugt 1,6 milliarder kr. på et kæmpestort koncerthus, skifter DR i den kommende sæson kunstnerisk strategi og går fra topartister til endnu knap nok etablerede navne. I det kommende program vil man kun opleve store internationale solister, dirigenter mv. i den udstrækning, hvor kontrakterne er blevet til under den nu afgåede orkesterchef P. E. Veng. Vi er mange, der trofast har fulgt orkestret i dets mangeårige optur, og alle vi frygter en kommende deroute for orkesteret. Sandsynligvis er det pengemangel, der driver værket nu, årtiers meget hårdt arbejde står på spil!
Det er så meget mere foruroligende når man, blandt mange andre store oplevelser, tænker på den mindeværdige koncert for et par sæsoner siden, hvor orkestrets chef Thomas Dausgaard dirigerede orkestret i Johannes Brahms fjerde symfoni, efter optegnelser foretaget af selve Fritz Steinbach (superdirigent på Brahms tid), optegnelser, der havde fundet sted i samarbejde med Brahms, ved prøverne før førsteopførelsen af værket.
Det var en mageløs begivenhed med Dausgaard og DR SymfoniOrkestret, og forfærdeligt hvis ikke orkestrets og koncertrækkens meget høje niveau fremover kan holdes.

Verner