Nina Stemme besøger København

Nina Stemme
Nina Stemme synger blandt flere steder også i Koncerthuset.
Ved koncerterne torsdag 16.04 og fredag 17.04 står Richard Strauss’ sene ”Vier letzte Lieder” på programmet. Denne himmelske musik er komponeret kort efter 2. verdenskrig og lyder som én stor længsel efter verden af i går. Og hvem skulle være bedre, end den fænomenale svensker med den pragtfulde stemme og udstråling, tidens pt. hotteste wagnersangerinde, til at synge disse vidunderlige sange?
Hør hende i Koncerthuset eller i radioens P2 i aften, fra kl. 19.00.


Vier letzte Lieder

Den sidste af de berømte sange, der er fire, er direkte en kærlighedssang, hvilket illustreres af nedenstående danske oversættelse, ganske vist omhandlende to gamle mennesker!

Joseph von Eichendorff (musik Richardt Strauss)

I aftenrøden

I sorg og lyst vi vandred,
gik sammen hånd i hånd.
Vi hviler efter møjen
her i det stille land.

Snart sover alle dale,
nu mørknes aftenluft.
To lærker endnu svirrer
beruset af dens duft.

Kom du, og lad dem sværme,
snart vil vi gå til ro,
at ej i ensomheden
vi farer vild, vi to.

O fred – så stor og stille,
så dyb og aftenrød.
Hvor trænger vi til hvile!
er dette mon vor død?



Verner

Titanic

Kate Winslet

I dag 14. april for 97 år siden sank passagerskibet Titanic, rettere sagt natten mellem 14. og 15. april. Af samme årsag vistes forleden den meget kendte og anerkendte amerikanske filmatisering, med afsæt i den historiske kendsgerning. Filmen er naturligvis ren fiktion, men forekommer meget vedkommende. Da filmen blev til, benyttedes to relativt unge skuespillere, Leonardo DiCaprio og Kate Winslet, to skuespillere, som senere er blevet etablerede stjerner. Filmen bliver sært vedkommende af flere grunde. Den interessante historie om den gamle dame, som genoplever de ufattelige begivenheder fra sin pure ungdom, deriblandt den stormende forelskelse. Den psykologiske vinkel, som alle gode europæiske historier indeholder, nemlig kontrasten mellem den højeste lykke, og den dybeste og mest smertelige sorg; først vinder man den elskede og attråede, sit livs store kærlighed, for kort derefter at miste den igen. De to unge spiller rollerne blændende godt, og det er ikke til at bære, da Jack (Di Caprio) igen frelser Rose (Winslet), for selv at dø i det iskolde hav, forinden har han fået hende til at love, at hun vil leve videre. Hun fortsætter med at tale med ham, men Jack er død og glider bort i havet.

Man ser til slut, i en slags drømmesekvens, den unge Rose, der går hen til Jack, som står og venter på den store trappe på Titanic, næsten som skulle de giftes, Rose bærer en hvid kjole, der næsten er identisk med den hun bar ved middagsselskabet.
Rose endte med at stikke af fra sit overklasse liv, og fik i stedet et liv som skuespiller. I livet fik Rose og Jack mindre end en uge sammen, men i døden har de fået hinanden for evigt.
Hvilken storslået film.

Verner

Dansk landshold til VM?

Søren Larsen
Dansk forward


DANMARK – ALBANIEN 3 – 0 !

I det danske fodboldlandsholds bestræbelser på at kvalificere sig til den forestående VM-turnering, lykkedes det onsdag aften, i indeværende uge, at slå Albanien på hjemmebane i Idrætsparken i København med 3 – 0.
Så langt, så godt.
Efter de første 5 kampe i puljen, fører de stærke danskere puljen suverænt, og ses at have et supergunstigt udgangspunkt for at vinde denne og kvalificere sig. Nu mangler blot at Olsen og gutterne tager stikket hjem. Det er nu fuldstændig op til dem selv, og mons tro ikke, de skulle klare dette?
Det Olsen har ventet på, i et par år snart, er hurtige, unge, boldsikre typer, med vindermentalitet. De er nu dukket op, og det går over stok og sten. Manglen på disse typer medførte også, at det danske landshold ikke kvalificerede sig til deltagelse i de seneste to slutrunder; Em og VM.
Denne gang skulle den gerne være der. I dagens fodbold vindes ingen ting, hvis ikke man råder over unge, meget hurtigt spillende typer.
I onsdagens kamp manglede desværre Thomas Rasmussen (BIF), der har været skadet, men som nu er stærkt på vej tilbage til toppen. I sær Rasmussens giftige indlæg fra fløjen ville have sikret danskerne en større sejr end bare 3 – 0.
Mht. til forsvarsspillet savnes mere tyngde og stabilitet, især hvis det lykkes danskerne at komme til VM. Det er pt. det svageste led i kæden.
Jeg sidder og lurer på, om ikke fætteren igen skaffer et par billetter, så vi ved den næste hjemmekamp kan sidde sammen og nyde kampen, og ikke som sidst under landskampen mod svenskerne, hvor alt gik så grueligt galt, sidder i hver sin ende af stadion.
Hvem ved?

Verner

DR SymfoniOrkestret sænker niveauet

Thomas Dausgaard


DR SymfoniOrkestret

Det er ikke altid, jeg er enig med Thomas Michelsen (musikredaktør ved Politiken), især ikke, da han i en anmeldelse kaldte von Karajans indspilning af samme værk (det er underordnet hvilket) for at værket havde fået en gang hattelak. I min optik er der her tale om helligbrøde, for hvad bilder han sig egentlig ind? Men jeg må jo give Michelsen ret, når man læser hans vurdering af DR SymfoniOrkestrets program for den kommende sæson. Efter at have banket SymfoniOrkestret op på internationalt niveau og brugt 1,6 milliarder kr. på et kæmpestort koncerthus, skifter DR i den kommende sæson kunstnerisk strategi og går fra topartister til endnu knap nok etablerede navne. I det kommende program vil man kun opleve store internationale solister, dirigenter mv. i den udstrækning, hvor kontrakterne er blevet til under den nu afgåede orkesterchef P. E. Veng. Vi er mange, der trofast har fulgt orkestret i dets mangeårige optur, og alle vi frygter en kommende deroute for orkesteret. Sandsynligvis er det pengemangel, der driver værket nu, årtiers meget hårdt arbejde står på spil!
Det er så meget mere foruroligende når man, blandt mange andre store oplevelser, tænker på den mindeværdige koncert for et par sæsoner siden, hvor orkestrets chef Thomas Dausgaard dirigerede orkestret i Johannes Brahms fjerde symfoni, efter optegnelser foretaget af selve Fritz Steinbach (superdirigent på Brahms tid), optegnelser, der havde fundet sted i samarbejde med Brahms, ved prøverne før førsteopførelsen af værket.
Det var en mageløs begivenhed med Dausgaard og DR SymfoniOrkestret, og forfærdeligt hvis ikke orkestrets og koncertrækkens meget høje niveau fremover kan holdes.

Verner

På den yderste dag!

Messa da Requiem

Her hører man straks dommedagsbasunerne (og trompeterne) i Verdis fænomenale, og storslåede Messa da Requiem (Dødsmesse).
- Men nej, der er vi slet ikke henne. Slet ikke. Det er ikke sådan!
Det sagen drejer sig om, er dit livs sidste arbejdsdag! Intet mindre!
Tiden op til er fyldt med spørgsmål og bemærkninger, som f.eks.:
Nej, hvor er det dejligt for dig!
Glæder du dig?
Hvad skal du lave, fremover?
Nu skal du nok til at sove længe, hvad?
Bliver det ikke pragtfuldt, at slippe for at arbejde?
Lillemor skal nok sørge for, at du ikke keder dig!
Og sådan bliver de ved. Man må stå det igennem. Der er ikke noget, man kan gøre for at stoppe denne form for nonsens. Intet, simpelthen!

- Nå, så kommer den ”Store dag”!

Ingen udenforstående forestiller sig, hvordan det menneske, der nu stopper for at gå på pension, sådan lige har det med en beslutning, mere eller mindre frivillig, som er et kvantespring. Et kvantespring lige ud i ukendt land. Hvor man går fra at have en slags betydning, for alle dem man til daglig arbejder sammen med, til ikke at have nogen betydning overhovedet.
Ingen forestiller sig, hvorledes alt denne sidste dag nærmest skriger til himlen, hvordan man knapt får fat i noget som helst, og på den anden side alligevel ser og hører alt.
Ingen lægger mærke til den kommende pensionists følelsesmæssige virvar, som han / hun står der (ved receptionen) og på en eller anden måde får sagt farvel til alle dem, de til daglig har været omgivet af, har snakket og grint med, etc., etc. Og er kommet til at holde af, pragtfulde mennesker, som de jo er.
Til sidst stilner det af. Man får sagt det sidste farvel og kører hjemad alene.
Deres glade bemærkninger og råb svirrer i hovedet.
Nu er det slut.

Personligt har jeg været igennem sådanne større afskedsseancer tre gange tidligere i min tilværelse. Jeg lærer aldrig at holde af det.

Bagefter er det så underligt tomt.

Verner

Karriere og job

Brian

I denne tid udkommer en bog om Stein Bagger hver eller hver anden dag. En kritiker / anmelder gjorde forleden gældende, at det er dansen om guldkalven. Forfatterne håber alle at score kassen på netop deres bog. Jeg har kun læst anmeldelser og div. uddrag, men i min optik handler det f.eks. også om Stein Baggers karriere og job. Og Brians, så sjovt det end lyder. Stein Bagger var aldrig nået så langt, hvis alt skulle have gået lovligt for sig, med den baggrund han nu engang havde. Der skal mere til for at komme frem i verden. Hvorvidt han har ræsonneret på denne måde, får stå hen i det uvisse. Det blev altså et luksuriøst liv på toppen ved hjælp af svindel i den store stil. Jeg får næsten sympati for ham, for det hele var meget stort anlagt, og sikke nerver den mand må have haft, ikke sandt? Hans kone fortæller, at han aldrig skjulte noget, hverken når han telefonerede eller arbejdede med sin computer. Det er måske al svindels grundlæggende element, at tingene skal se ud til at være normale, og desuden kan forklares hurtigt og rationelt. Som i den seneste bog om Stein Bagger: Stein og inderkredsen. I Den Levende i dag, er der udsnit af bogen, som har Erik Ove som medforfatter, Ove der var ansat som kommunikationsrådgiver i IT Factory. Ove fortæller om Brian Sandberg Jensen, der arbejdede som sikkerhedsrådgiver for Bagger og IT Factory, og som for øvrigt er nr. 2 i Hells Angels hierarkiet i Danmark! Da Ove spurgte Stein Bagger, om der var ting eller forhold i hans omgangskreds, der kunne tænkes at blive en belastning og forhørte sig om Brian, fortalte Bagger, at han og Brian var vokset op sammen i Frederiksværk. Det var en håndværkerby, nogle blev tømrere og snedkere, og nogle kom på Stålvalseværket. Og så var der nogle der blev rokkere. Brian blev rokker. Så vi er altså barndomsvenner. Det skal du for øvrigt ikke blande dig i.
Men, men, men! I virkelighedens verden stammer Brian fra Slagelse, han og Bagger har ikke været barndomsvenner i Frederiksværk – de mødte hinanden i en fitnessklub i København mange år senere. Stein Bagger er åbenbart også mytoman, men næsten en sympatisk af slagsen!

Verner

Otto von Bismarck

Jernkansleren

Tyskland 1815-1898

Sammensvejste Tyskland som stormagt og gjorde det til kejserdømme. Bl.a. fik han sammensvejset det tyske rige ved hjælp af krige mod Danmark, Østrig og Frankrig.
Der står en imposant statue af ham i Hamburg Havn, som man bør se.
I dag er det meste af det tyske rige genforenet efter mange års adskillelse.

Han sagde, sikkert blandt meget andet:
”Folk ville sove bedre, hvis de ikke vidste, hvordan pølser og politik blev til”, som en kommentar til, at ideer og beslutninger i politik bliver udviklet løbende, efterhånden som tingene sker.

Og vi lader lige denne bemærkning blive stående et øjeblik.

. . . . . .

Verner