![]() |
Det er damen i midten vi taler om. Statsminister Helle Thorning-Schmidt i samråd vedr. den verserende sag. - Ville det pynte på så nydelig en dame med en næse? - Nej vel? |
I
denne tid går de borgerlige folketingspolitikere samt pressen hårdt til nuværende ministre. Flere
ministre og en enkelt departementschef er nu færdige i politik. Dernæst kom så
den seneste sag med angreb på Statsminister Helle Thorning-Schmidt. Hun skulle efter
de borgerliges mening gå af, for sit ansvar i sagen mod Bødskov, der
misinformerede Folketinget. Den stakkels Bødskov, for her var tale om en mikroskopisk
sag. At det så også skulle få konsekvenser for statsministeren, tangerer det
latterlige. En statsminister har anderledes og mere tungtvejende opgaver, end at
holde skarpt øje med en minister, der kun begår en mindre fodfejl.
Ydermere
var der så kun et enkelt politisk parti, der kunne eksekvere dommen. Det var Enhedslisten
udset til at skulle sørge for. Ret beset; hvorfor skulle Enhedslisten det? Her var intet at
komme efter, en berømt replik fra en anden statsminister, der måtte sande, at
det var der (Poul Schlütter, Kons.).
Anderledes
med statsminister Thorning. Selvfølgelig kunne Enhedslisten ikke komme med et
mistillidsvotum til statsministeren, hvilket ville betyde hendes afgang, og i konsekvens
heraf nyvalg – og – Enhedslisten ville være ude af cirkulation som
regeringens støtteparti. Forever. Som støtteparti for nogen som helst. Nogen sinde.
Enhedslisten valgte at give udtryk for, at statsministeren skulle have en næse. En lille én.
Det kan fru Helle Thorning-Schmidt sikkert godt leve med. Noget andet er, om det vil
klæde hende? Prøv rigtig at se det for dig? Sådan en nydelig dame.
Nej, vel?
Verner