- og Tony Blair

Ikke nervøs, her kommer ikke en lang biografi om fænomenet Blair. Kun husker jeg nogle spredte tv-klip med ham, for i virkeligheden har jeg aldrig været i nærheden af manden.
Et tv-klip fra Underhuset, hvor Blair springer op og ved hjælp af sine gudbenådede talegaver og et vulkanagtig udbrud hudfletter hele Underhuset, indprenter dem, at skal denne nation overhovedet komme videre, så skal der uddannelse, uddannelse og atter uddannelse til. Det var i den progressive periode.
Næste tv-klip var fra USA’s Senat, lige ved udbruddet af Irak-krigen. Blair var inviteret til at holde tale, pga. Englands deltagelse i den nyerklærede krig.
Boy George indledte, overfor den total fyldte sal, med:
”Vi er samlede her i dag for at hylde lederen fra vor store allierede i øst, som er rejst over havet for at tale til os”.
Eksorbitant, nærmest endeløst bifald, alle havde rejst sig og hyldede Blair, der storsmilende indtog podiet og startede en af sine stærkt bevægende taler, om krigen og sammenhold etc., etc.
Den uhyre følelsesladede scene afslørede, hvor alene USA i disse dage følte sig. Isolerede.
Sidste. Igen et tv-klip fra Underhuset. Emnet har jeg glemt. Men det er sådan, at de to blokke sidder overfor hinanden med et smalt gulv imellem sig. Labourregeringen blev heglet igennem og hånet af de konservative. Det var indtil The Speaker (må svare til Formanden i det danske Folketing) gav ordet til Blair. Op springer manden, slank, adræt, besiddende et nærvær, der vil noget. Her kom så en tale, stærkt personlig, følelsesladet, engageret, appellerende til hele Underhuset. Da talen sluttede, var det under kæmpe jubel fra Laboursiden af salen, naturligvis. Jo, vist, var han da klar over tv’s tilstedeværelse.
Taleren Blair. - I dag beskyldt for ulovlig deltagelse i Irak-krigen.
Mange af hans landsmænd kalder ham nu krigsforbryder!
Verner