søndag den 29. november 2015

Det Kgl. Kapel

Inden Maersk Mc-Kinney forlod denne verden nåede han at få bygget en ny opera i KBH.s Havn. Smukt nyt operahus. Det Kgl. Teater skulle så (bare) finansiere driften af teateret og Københavns kommune, forventede man, skulle sørge for en hurtig forbindelse tværs over det relativt smalle havneløb, i form af en bro. Her 10 år senere er denne bro ikke blevet færdig endnu. Vi taler om ti år. Til gengæld er Det Kgl. Teater i mellemtiden flere gange blevet udsat for væsentlige besparelser, i form af nedskæring af teatrets tilskud.
Den ny besparelse, der rammer teateret vil, som det ser ud lige nu, medføre en nedskæring af Det Kgl. Kapel, operaens gamle hæderkronede operaorkester, der iflg. planen skal afskedige 14 musikere.
Det Kgl. Kapel er omkring 500 år gammelt og et klenodie. Smukt spillende med særegen og smuk klang. Det er verdens ældste orkester eller måske næstældste. Men en organisme, som et operaorkester af den karat er, kommer ikke af sig selv. Der er tale om resultat af mange generationers arbejde, med til stadighed at højne kvaliteten og opretholde samme. Det daglige slid i generationer. Man kan naturligvis ikke bare bortskære 14 stillinger i orkestret, uden at forrykke balance og klang væsentligt. Mange operaer og balletter kan ikke mere spilles på det niveau, som stykkerne fordrer.
Personligt vil jeg kalde det for et kulturmord.




Verner

Lennon på Frederiksberg

Pt. spiller Aveny-T (Aveny Teateret) på Frederiksberg Allé en teaterkoncert med John Lennons sange. Her er det naturligvis et spørgsmål om, hvor meget teater det er. Det er mest ex-beatlens sange, det drejer sig om. Selve forestillingen er, som den blev oplevet i fredags, i hvert fald ikke mindeværdig, men interessant pga. sangene, hvoraf flere er ørehængere af rang. Så langt så godt.
Der var stuvende fuldt, dvs. alle pladser var besat. Udsolgt.  Fint for teatret, og fint for Lennon. Man kan næsten kun være glad, ikke?
Hvordan det lige er lykkedes teatret at få teater bevilling til den gamle nedslidte bygning står hen i det uvisse. Problemet er ikke, at teatret er nedslidt, men at adgangsforholdene er så dårlige, som tilfældet nu engang er. Jeg og mit lille selskab sad på nogle af de bagerste pladser, inden under en balkon ville jeg tro. Det tog lang tid for publikum at komme ind og ud af teatersalen, mest for os der sad bagerst. Men hvis vi nu tænker os, jeg håber nødig noget sådant skulle finde sted, at der bliver brand, mens salen er fyldt, har vi den helt store katastrofe. Mange ville indebrænde. Eller et angreb foretaget af bindegale muslimske terrorister.
Prøv selv at give det en tanke.
- Jeg er ikke helt sikker på, at jeg tør komme der mere.




Verner 

ROM

Roms fald

”Rom kollapsede år 476. Det skete helt uventet for borgerne i Rom. De var efter alt at dømme sikre på, at verden ville fortsætte som hidtil med små modifikationer. De tog fejl.
I dag kan vi se alle de tegn, som pegede mod Roms fald, men som folk i situationen ikke kunne eller ville få øje på.”

Dette citat er indledningen på en klumme (Roms fald) i Berlingske Tidende i går 28.11.2015 skrevet af Professor i statskundskab, KU, Hr. Peter Nedergaard, i rubrikken Indspark. 


Rester fra det fordums så mægtige imperium

Desværre vil det føre for vidt, at bringe det hele, dette er jo heller ikke et dagblad, det ville også stride mod den gode professors ophavsret. Tror jeg nok. Jeg håber for interesserede læsere, at de kan finde dette indspark på Berlingskes webside. Det er yderst læseværdigt. Der fortælles om den glidebane, der fik det Romerske Imperium til langsomt at gå under. Under et voldsomt tryk udefra, resulterende i stor indre sikkerhed, men total mangel på sikring af de ydre grænser, gik det galt. Dette indspark er noget af det mest opbyggelige, der længe er bragt i et dagblad. Professoren drager ingen paralleller, han er en klog mand. Hvorfor skulle han? Det ved han, at læseren selv gør. Og det er ikke bare en øjenåbner, det er nærmest chokerende, så det får en til både at sammenligne og tænke over EU’s situation i dag.
Hold da helt op, hvor møg-uhyggeligt!


Verner