tirsdag den 3. marts 2009

X Factor

Thomas Blachman


X Factor 2009

Utroligt, at et tv-show som X Factor kan skille vandene, som det gør. Store diskussioner på arbejdspladser og andre steder om det rigtige / forkerte i, hvem det nu lige var, der røg ud af programmet.
Et tv-program, der er en sangkonkurrence. Altså hvem synger bedst. Afstemning finder sted på sms! Godt kan det ikke ende.
Bl.a. fordi ingen af deltagerne i virkeligheden kan synge. Ingen.
Kejserens nye klæder om igen.
Jeg ser det faktisk selv, programmet, ikke på grund af min interesse for musik og sang, men fordi Thomas Blachman deltager, som dommer i konkurrencen.
Nu skal man ikke tage programmet, for mere end det er. For også for Blachmans vedkommende er det en slags rolle, der skal udfyldes. Man skal ikke være naiv. Men undervejs får han fortalt igen og igen, hvad det er musik skal gøre ved en. Hvordan det skal flytte vore grænser, bevæge os, bringe os andre steder hen end lige dagligdagens trummerum, etc.
Han lader også til at være totalt upåvirket af publikums mishagsytringer, råben og piften.
Thomas Blachman er en oplevelse, fordi han er så velformuleret og har sine personlige meninger om, hvordan tingene burde være.
Og har modet til at stå ved dem.

Verner