onsdag den 24. april 2013

Barca udraderet

Her ses Mesi til venstre og Frank Ribery til højre.
Mesi spillede en ufattelig dårlig kamp.



Et sprudlende veloplagt Bayern hold detroniserede i aftes på Allianz Arena det spanske mesterhold Barcelona. Mht. Barcelona er der ikke noget at sige til, at spanierne tabte stort. Den går ikke længere med det sædvanlige dødsyge, men præcise trilleri, rundt og rundt med bolden i egne rækker. Spanierne vil helst gå bolden helt ind i mål. Gud ved om der ikke eksisterer skudtræning på deres træningsanlæg? Andre tophold har for længst fundet på modtræk. I aftes blev den spanske taktik straffet eftertrykkeligt af et sprudlende Bayern-hold. Det tyske første mål var både opfindsomt, godt udført og meget, meget flot. Dantes (på trods af navnet er han fodboldspiller - ikke digter!) hovedstød på tværs af målet lå perfekt for den fremstormende Thomas Müller, der kom løbende helt udækket bagfra og headede i fuldt løb bolden ned i jorden og i kassen.  Hvilket herligt mål. Allerede her var klokken ved at falde i slag for et ringe spillende og agerende Barcelona-hold.

Verner