Nikolaj Malko
- eller et sublimt øjeblik . . .
I disse dage er der igen Malko-konkurrence. Konkurrencen er opkaldt efter Nikolaj Malko, dirigenten, der 1928-32 var fast gæst ved Danmarks Radios Symfoniorkester, som han betød meget for i opbygningsfasen og dirigerede jævnligt til sin død. Han var en gudbenådet dirigent, hvad man hører selv i dag på optagelser med Symfoniorkestret, som DR har bevaret. Jeg selv har et par gange været så heldig, at høre en af disse optagelser, af Dvoraks symfoni: Fra den Ny Verden, sandsynligvis fra 50'erne. Jeg lover, man får grangivelig et chok, når man hører den smukke largo (2. Sats), som ifølge forklaringer er inspireret af Longfellows berømte digt om indianeren Hiawatha. Chokket indtræder, hvor Hiawathas elskede dør, og her hører man bogstavelig talt et grædende menneske, eller nærmest et grædende barn! Hvordan Malko har fået instrueret sine musikere lige dér, får stå hen i det uvisse. Det er dybt gribende og chokerende på en gang. Det er, når klassisk musik er bedst!
Malko-konkurrencen 2009. Egentlig skulle jeg slet ikke have hørt det, heller ikke i radioen, men ved et tilfælde skete det alligevel. Det sendes hver dag i denne uge på P2! Der var en ung mand, som dirigerede første satsen af Beethovens femte symfoni, meget dramatisk, men der var en eller anden mislyd. Han fik ikke stoppet dér. Det kan han sagtens gå hen at tabe på, eller rettere sagt, ikke vinde!
Men, og her kommer vi så til det! Derefter fulgte en Mr. Smith fra Australien. Han dirigerede første og noget af anden satsen af Mozarts 40. symfoni. Det var meget smukt, fuldendt balance og tempi. Frit strømmende, den ene tone fødte den næste, meget fin frasering. Han bliver rigtig, rigtig god med tiden, hvilket talent! Han selv var godt oppe at køre bagefter og sagde, at det havde været helt fantastisk. Det var, som var han blandt en hel masse talere, og han selv stod i midten af dem.
Malko ville have glædet sig over dette pragtfulde talent. - Ung må verden endnu være!
Verner
I disse dage er der igen Malko-konkurrence. Konkurrencen er opkaldt efter Nikolaj Malko, dirigenten, der 1928-32 var fast gæst ved Danmarks Radios Symfoniorkester, som han betød meget for i opbygningsfasen og dirigerede jævnligt til sin død. Han var en gudbenådet dirigent, hvad man hører selv i dag på optagelser med Symfoniorkestret, som DR har bevaret. Jeg selv har et par gange været så heldig, at høre en af disse optagelser, af Dvoraks symfoni: Fra den Ny Verden, sandsynligvis fra 50'erne. Jeg lover, man får grangivelig et chok, når man hører den smukke largo (2. Sats), som ifølge forklaringer er inspireret af Longfellows berømte digt om indianeren Hiawatha. Chokket indtræder, hvor Hiawathas elskede dør, og her hører man bogstavelig talt et grædende menneske, eller nærmest et grædende barn! Hvordan Malko har fået instrueret sine musikere lige dér, får stå hen i det uvisse. Det er dybt gribende og chokerende på en gang. Det er, når klassisk musik er bedst!
Malko-konkurrencen 2009. Egentlig skulle jeg slet ikke have hørt det, heller ikke i radioen, men ved et tilfælde skete det alligevel. Det sendes hver dag i denne uge på P2! Der var en ung mand, som dirigerede første satsen af Beethovens femte symfoni, meget dramatisk, men der var en eller anden mislyd. Han fik ikke stoppet dér. Det kan han sagtens gå hen at tabe på, eller rettere sagt, ikke vinde!
Men, og her kommer vi så til det! Derefter fulgte en Mr. Smith fra Australien. Han dirigerede første og noget af anden satsen af Mozarts 40. symfoni. Det var meget smukt, fuldendt balance og tempi. Frit strømmende, den ene tone fødte den næste, meget fin frasering. Han bliver rigtig, rigtig god med tiden, hvilket talent! Han selv var godt oppe at køre bagefter og sagde, at det havde været helt fantastisk. Det var, som var han blandt en hel masse talere, og han selv stod i midten af dem.
Malko ville have glædet sig over dette pragtfulde talent. - Ung må verden endnu være!
Verner
