lørdag den 17. september 2016

Versus

TTIP

I dag finder kæmpestore demonstrationer sted i Tyskland i mange byer, mod handelsaftalerne mellem USA og EU; TTIP, og mod tilsvarende aftaler mellem EU og Canada; CETA. Befolkningerne i EU, bl.a. Tyskland, har for længe siden spottet, at netop disse aftaler, som vores politikere, deriblandt politikere i EU, prøver at sælge til os vha. overoptimistiske fremskrivninger af effekten for EU-borgerne, vil koste dem (os) dyrt. Disse aftaler ses ikke at være til for almindelige borgere, men for kæmpestore virksomheder i USA og Canada, der på denne måde vil kunne bevare deres konkurrenceevne med for eksempel Kina oa. Europæiske forbrugere og borgere vil blive de store tabere, hvis disse aftaler kommer til at gælde fremover. Forringelse af madvarer og lønmodtagerrettigheder vil fremover være prisen, der skal betales. Selv formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, lover at Ceta-aftalen med Canada alene vil garantere 30 millioner arbejdspladser i Europa, pga. de forbedrede eksportmuligheder. Europæerne tror ikke på ham! Bag de tyske demonstrationer står en række organisationer, deriblandt store fagforeninger.
Spørgsmålet her er, hvor i alverden de store danske fagforbund er henne, i denne for deres medlemmer uhyre vigtige sag. Ikke et pip har man hørt fra dem?


CPH Half Marathon

Søndag 18.9.2016 kl. 11.15 finder CPH Half Marathon sted i det indre af København, med bilfri søndag til følge i det berørte område. Det sidste er da i det mindste godt, eller? Der forventes 20.000 deltagere i dette halvmarathon. Tyvetusinde er ellers ikke så lidt, vel? Og det bliver flot at se på, uden tvivl, en pryd for vores populære hovedstad, for der har aldrig været så mange turister, som i de senere år. København er smuk, kun skæmmet af det gigantiske Metro-byggeri. Så langt så godt.


Når man sådan sammenstiller de to begivenheder, der intet har med hinanden at gøre, bliver det svært at se Danmark og danskerne som andet end politisk fraværende, nærmest sorgløse.


Verner



torsdag den 1. september 2016

Den lille pige




Et af TV2's populære programmør er serien Størst med journalisten Peter Ingemann som vært. Den gode Ingemann er godt nok noget spøjs, men tv-seerne kan godt lide ham. Ingemann har været mange steder efterhånden, som kan falde ind under betegnelsen Størst . Alt sammen underholdende, virkelig! Og der skal noget til, efterhånden som tv-mediet nærmest forvitrer. Set herfra; et døende medie.
I aftes vistes så Størst omhandlende en tidligere danske færge Dronning Ingrid, nu kaldt Mercy Ships, der fungerer som topmoderne hospitalsskib og er beliggende i en havn på Madagaskar. I udsendelsen blev man introduceret for masser af entusiastiske medarbejdere, der udvirker mirakler for indfødte afrikanere. Masser af læger og sygeplejersker, og masser af patienter med de mest frygtelige sygdomme og deformiteter. Mange af patienterne får et bedre liv efter indlæggelsen på skibet.
Klart nok er et sådant tv-program bevægende, det er svært bare at se på det. Undervejs i programmet møder man en ung afrikansk kvinde, en lille ung pige, faktisk. Hun ventede på en operation. Hun havde en stor deformitet i den ene side af ansigtet, en kræftknude, der absolut måtte fjernes. Hun smilede og så meget sød ud.
Senere følger man operationen, hvor kirurgerne virkelig skulle passe på, at ansigtsnerverne ikke blev beskadiget. Alt lykkedes og man kunne sy sammen.
Efter et mellemspil, en samtale med en kirurg, kommer man så nogle dage senere tilbage, for at se pigens bandager blive fjernet. Langsomt, det er smertefuldt. Endelig er ansigtet frit og ubeskadiget. Undrende betragter vi et særdeles smukt ansigt. Mange års lidelser er ophørt, takket være strålende læger og sygeplejersker. Hun blev så smuk, den lille pige!
Pigen sidder som forstenet efter at have set sit ny ansigt i spejlet. Kirurgen forklarer det med, at det i starten er totalt uvirkeligt for patienten, men at hun forventes at acceptere den ny virkelighed efter nogen tid.
Den gode Hr. Ingemann var ved udsendelsens slutning meget rørt. Det har været den største oplevelse nogensinde, sagde han.
Man forstår skinke.



Verner