fredag den 22. december 2017

Jul 2017


Flæskesteg - yndet spise til jul i de danske hjem!

Kære læsere

Julen er atter nær. 2017 blev et tumultarisk år med mange internationale problemer. Det er ikke mere så nemt at kommentere alle disse mange problemer, fordi, synes jeg, alt flyder. Mange farer lurer på os, på EU og Europa i almindelighed. Man ved knapt længere, om vi er købt eller solgt. Ligesom man har besluttet sig til rigtig at tage bladet fra munden, for at give udvalgte personer, politikere mv. ren besked, er situationen ændret, og det bliver helt håbløst.
Eksempelvis har det været rigtig underholdende at følge, hvorledes den blå blok i Folketinget er kommet af sted med ingenting. Et af regeringspartierne, LA, har blandt flere andre lavet kuk i foretagenet og afsløret en rystende svag og usikker regering. Det skulle ikke være muligt for det danske folk, at måtte lade sig nøjes med dette sammenrend af en regering.
Dette var blot et enkelt eksempel, der er utallige andre. Alt flyder.
I skrivende stund håber jeg på et langt bedre 2018, end det snart hedengangne 2017.


Med disse ord ønsker jeg en rigtig 

Glædelig jul



Verner  

torsdag den 26. oktober 2017

Flamenco i Madrid






Ved et besøg i Madrid for nylig, sammen med venner, var der mange muligheder for oplevelser for en tilrejsende turist, ting, som vi med garanti ikke har herhjemme; en grund til at rejse! I videste forstand er Iberia (Den Iberiske Halvø) lige stedet at rejse hen. Landene på den store halvø er meget forskelligartede fra vores verden, det gælder både geografi, mennesker, sprog, mad, vin, litteratur, arkitektur etc., etc.
Et af de mest fængslende ting er Flamenco. Oprindelig opstået blandt Andalusiens romaer. Musikken har stærke islæt af elementer fra Orienten og Indien, siger altså de kloge. Meget fremmedartet er det ihvertfald. Der findes også stilarter indenfor Flamenco.
Men – en turist skal passe på ikke at købe adgang, til det jeg selv ville kalde et turistteaterstykke, hvor de udøvende har usandsynligt flotte dragter på, foruden at levere et show tilpasset turistens opfattelse af Flamenco.
Det er meget bedre at finde et lille ydmygt teater, hvor den Flamenco, der leveres er oprindelig i stil og udtryk. Det er lykkedes mig både i Sevilla i Andalusien og også her i Madrid. Og så sker der noget. Til den fulde forståelse af Flamenco, hvis det ønskes, bliver det nødvendigt at frekventere bøger om emnet, eller prøve at få en guide til at indføre én i sagerne.
Men mindre kan naturligvis gøre det.






På det lille ydmyge teater i Madrid var der én guitarist, to klappere, en mandlig danser og en kvindelig danser. Og så tog festlighederne fart. Mens musikeren spillede og de to klappere leverede baggrund for danserne, skabte disse en fantastisk dans, sikkert efter alle kunstens regler, hvoraf der er mange.

Dans med hæleklap og stampen i gulvet under infernalsk larm, og en hvirvlende, rytmisk dans, meget fantastisk og vedholdende. Inciterende. Seancen virker som ur-dans og ur-musik, fra en anden tid, et andet sted. Råt og upoleret. Her er ikke tale om skøndans, men om en vild form for dans; stammens oprindelige rituelle danse.
I guitarmusikken, der fulgte danserne, var der i hvert fald denne aften tydelige islæt af maurisk musik. Samtidig virker det, som danserne og de øvrige deltagere bliver høje på udøvelsen af deres kunst. Det er meget utroligt det hele.






Det er Flamenco – det er råt. Det er ikke engang fra Verden af i går, det er noget meget mere oprindeligt. Det er en rejse langt tilbage i tiden! En kæmpe oplevelse.



Verner











































mandag den 23. oktober 2017

Underholdningsorkestret / Adam Fischer



DR Underholdnings Orkestret blev som bekendt udskilt fra DR, en rent politisk beslutning, som med rette er blevet stærkt kritiseret. Det lykkedes orkestret at overleve, men ser det ud til; med reduceret bemanding. Men, never mind! Overlevede gjorde de, og det kan vi være glade for, rigtig glade.
DR har i forvejen deres højt profilerede DR Symfoniorkestret, som er et klasse-ensemble. Intet mindre.
Men ikke alene overlevede Underholdnings Orkestret, men de indspiller også plader, lige pt. en Beethoven-serie med mesterens 9 symfonier. Og så er det med orkestrets tidligere chefdirigent, Adam Fischer, som fortsætter sit virke hos orkestret, omendskønt jeg ikke har fulgt med i, hvor de meget store beløb kommer fra, der skal finansiere dette.
Her søndag (22.10.2017) holdt orkestret så koncert i det gamle Radiohus' koncertsal; i dag Musikkonservatoriets koncertsal.
På programmet var bl.a. Beethovens 3. symfoni; et ikonisk mesterværk. Det blev spillet som optakt til en pladeoptagelse, der har fundet sted i dag (23.10.2017), som et led i orkestrets Beethoven-serie.
Jeg er kommet i den gamle koncertsal det meste af mit liv. Det var derfor dejligt at gense den gamle sal; dog var publikum betydeligt ældre, end det pt. er i DR Koncerthusets sal. Lidt underligt.

Adam Fischer 


Til gengæld fik den udsolgte sal en mesterlig koncert, som ikke laves bedre af de store, berømte orkestre i udlandet. I sær ville jeg sige, koncertens sidste nummer; Eroica, Berethovens tredje symfoni. Det er og bliver et enestående musikstykke, som er second to none. I hænderne på Fischer og orkestret, blev det helt ustyrlig godt spillet. Man kan undres på, om Beethoven selv har hørt det så godt, og så djævelsk inspireret leveret. Præstationen levede helt op til de store forventninger, jeg selv nervøst havde kalkuleret med.
Det blev en overnåde lykkelig søndag eftermiddag. Alle komponistens intentioner blev indfriet vha. af et sublimt orkesterspil. Intet mindre.
Og Hr. Fischer? Eminent dirigent, intet mindre!


Verner


Post Scriptum
For interessens skyld, har jeg set efter anmeldelser af koncerten i dagspressen, men ikke fundet nogen. Dog fandt jeg i et litteratur tidskrift en anmeldelse., som jeg finder er meget på linie med min egen oplevelse. Dog vil jeg give skribenten ret i, at anden sats, en sørgemarch, hos Fischer og Underholdnings Orkestret ikke fik det samme udtryk af sorg; en fyrstes begravelse, stort set, som hos Karajan og Berlinerphilharmonikerne, en indspilning fra starten af firserne. Det er også at sætte overliggeren meget højt!     






















mandag den 9. oktober 2017

Lord Bendtner noch mals !

Heldigvis er Lord Bendtner (et tilnavn han tidligere gik under, medens karrieren fandt sted i England) atter blandt de udtagne i landsholdets startopstilling. Hareide (landstræneren) har set rigtigt. Bendtner nævnes i dag (efter landskampen mod Rumænien i går aftes) som værende lidt for tung. Det hindrede ikke Bendtner i, at være lige ved at score i én situation, og senere så let som en mis, at score på et fantastisk oplæg, et mål, som en umulig liniedommer fik underkendt for off side, hvad der ikke var, og som manden i pausen undskyldte over for Bendtner. Holy shit, da også!
I en næstfølgende situation, blev der korrekt dømt straffe, et straffe, der bliver begået,  fordi superangriberen Lord Bendtner ellers ville have scoret. Stone sure. Eriksen scorede sikkert på straffesparket og nationens drenge førte 1 – 0. Herligt.
Med Lord Bendtner tilbage i truppen har angrebsspillet både fået kant og stor farlighed. Lord Bendtner leverer næsten altid varen, og underholdningsværdien? Jeg, og alle andre vil skrive under på Lord Bendtners evner som underholder – og ikke mindst som:



Målkonge par excellence!



Verner


søndag den 1. oktober 2017

Oktober




Bugserbåden er fregnet af rust. Hvad laver den her så langt inde i landet?
Den er tung, slukket lampe i kulden.
Men træerne har vilde farver. Signaler til den anden bred!
Som om nogle ville hentes.

På vej hjem ser jeg blækhattene skyde op gennem græsplænen.
De er de hjælpsøgende fingre på en
der har hulket længe for sig selv i mørket dernede.
Vi er jordens.


Tomas Tranströmer
Nobelpristager i litteratur 2011


Digtet stammer fra samlingen Stier(1973). Oversat af Peter Nielsen.



Verner

søndag den 3. september 2017

Omkring Mahler



Mahlers ottende symfoni blev spillet ved åbningen af sæsonens torsdagskoncerter, dirigeret af orkestrets chefdirigent Fabio Luiso. Opførelsen får super anmeldelser, jeg selv var ikke til stede. Jeg har tidligere overværet kæmpesymfonien i det gamle Radiohus i Rosenørns Allé.
Jeg har hørt Mahler i lange baner, som de fleste koncertgængere i dag. Mahler er meget spillet.
Mahler selv, en berømt operachef, komponist og dirigent i sin tid, ledede uropførelsen i München 12. september 1910 med 1030 medvirkende. Symfonien har også på et tidspunkt været opført med 2000 musikere og sangere.
Ved torsdagskoncerten forleden var der 300 medvirkende (orkester, flere kor og sangsolister. Kæmpeværk altså!
De sidste 50 – 75 år er Mahler meget spillet, hans musik passer til det moderne, splittede menneskes psyke, skulle jeg tro.
Men alt efter hvor man er i sin egen tilgang til klassisk musik, har man egne favoritter, og der er uendeligt meget at vælge imellem.

Mahler malet af Max Oppenheimer

Mahler var som sagt komponist, operachef på Wiener Staatsoper og dirigent og en fabel som sådan. Har man chefposten som operachef på Wiener Staatsoper har man også adgang til at dirigere de berømte Wiener Philharmoniker, hvad Mahler naturligvis også gjorde. Der findes billeder af ham dirigerende Wiener Philharmoniker, billeder, der i sagens natur var oliemalerier.


Obere Belvedere
Ved mine besøg i Wien har jeg hver gang besøgt det berømte slot Obere Belvedere beliggende næsten i det indre Wien. Det er altid et besøg værd. Den ene gang kommer jeg op af trappen, for at gense Gustav Klimts Der Kuess, men i rummet før hans berømte billede, ser man så et kæmpe billede af Gustav Mahler dirigerende, hvad der må have været Philharmonikerne. Det var et formidabelt billede af dirigenten tumlende orkestret. Jeg har aldrig glemt billedet, men kan ikke finde det på internettet. Jeg missede at se efter malerens navn, da jeg stod over for hans billede! Pokkers!
Ved næste besøg nogle år senere, var der naturligvis udstillet andre fabelagtige billeder. 
- So ist das Leben! 

Oliemaleriet, der her er vist var ikke det omtalte værk!

Verner

fredag den 14. juli 2017

Søren Ryge på Hebriderne

Hebriderne

I går, og i en genudsendelse i dag, på DR TV var et program af / og med Søren Ryge om et besøg på Hebriderne , en øgruppe vest for Skotland. Søren Ryge havde på forhånd reklameret for sin udsendelse, fordi man måtte høre musikken. Mente Søren Ryge.
Og det er sådan, at hvis Søren Ryge et roser et program, må man se det. Man må. I mange år har han fascineret os med sine programmer om sin have, eller samtaler med interessante mennesker, som han har mødt i sit liv. Søren Ryge er bare alle tiders.
Men her altså et program om Hebriderne , om et besøg dér, og musikken.


Felix Mendelsohn-Bartholdy

Musikken er ouverturen Hebriderne komponeret af musikgeniet Felix Mendelsohn-Bartholdi. En stor tysk komponist omkring 1830-1850. Stor kanon.

Nu gik det sådan med Søren Ryges tv-program, at musikken blev spillet i baggrunden, så man ikke rigtig fik glæde af den, også fordi det faktisk var de mennesker, som Søren Ryge portrætterede. Det er fint nok.
Men sagde Søren Ryge; ”som 16 årig hørte jeg Hebriderne for første gang i radioen (DR), og musikken gik lige i hjertet på mig”. Det er, som at høre sig selv. Vi er jævnaldrende Søren Ryge og jeg (74 år), og jeg har haft samme oplevelse, som han. Måske er det den samme udsendelse? Det er ikke til at vide!
I datidens radio (DR) var der på det tidspunkt et program for børn kaldet Børnetimen. Her var en journalist som kaldtes Onkel oplæser. Hans navn har jeg glemt. Han fortalte i en udsendelse, at han havde spillet et stykke musik (en pladeoptagelse) for nogle store børn / ganske unge mennesker, som efter de havde hørt musikken spontant udbrød: ”hvad i alverden var det?” De var blevet grebet af den fantastiske musik. Efterfølgende fortalte han dem om, hvad det var, og spillede pladen for radiolytterne.

Der var tale om en pladeindspilning af Mendelsohns ouverture Hebriderne på DG med Herbert von Karajan og Berliner Philharmoniker.

Herbert von Karajan og
Berliner Philharmoniker


Søren Ryge har helt ret, musikken går lige i hjertet på én. Det er helt forrygende. En illustration af øernes fantastiske natur, vejrlig og Fingals Cave. Det er så melodiøs en musik, fabelagtig komponeret efter indtryk fra en rejse til Skotland, som Mendelsohn foretog.

Den berømte og medrivende pladeindspilning er second to none, og den man bør foretrække. Den findes diskofilt og / eller på nettet. Det er orkesterkunst helt i særklasse, kollektiv virtuositet. Mageløst.




Verner Tillæg 1 Pt. er jeg overbevist om, at ovennævnte journalist skulle have heddet: Elith Nørreholm









Tillæg 2

14.09.2017
Herbert Blomstedt, nu 90 år gammel er tilbage i DR Koncerthuset. Koncert starter med Felix Mendelsohn Bartholdis koncertouverture Hebriderne.
Med et trylleslag er vi i Nordatlanten, det allestedsnærværende hav slår mod stranden. Her er natur så dejlig. Storslået, smukt, dragende. Fingals Cave fortryllende. Tilbage ved havet; stormen raser, brændingen bruser.
Stilhed.

Og – hvorfor har vi aldrig hørt det spillet sådan? Mageløs orkesterkunst! Blomstedt får det bedste frem i DR Symfoniorkestret.
Sublimt.






mandag den 5. juni 2017

Terror

Aarhus - Danmark
I Aarhus har politiet foretaget op mod 100 anholdelser forskellige steder i Aarhus Vest.
Politiets massive indsats er et udtryk for en bevidst strategi for at undgå bandekonflikter i Aarhus.
    Vi vil hverken have Loyal To Familia eller andre bander i Aarhus Vest, hvor der bor tusindvis af fredelige mennesker. Det store fredelige flertal skal ikke risikere at blive fanget i en krydsild mellem to kriminelle grupperinger. Det vil vi simpelthen ikke acceptere, og derfor går vi så offensiv til værks, sagde vicepolitiinspektør René Raffo søndag.
    De anholdte er løsladt igen, og vil blive sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.
Vi skal være glade for politiets årvågenhed, der vil bidrage til øget kontrol med bl.a. en perverteret bande voldsromantikere, som Loyal To Familia. Hvad i alverden bilder sådan en samling afstumpede individer sig ind? De skal stoppes!

London – England
Her gik det fra slemt til værre. Alle tror jeg har hørt og set referater i tv og i dagspressen om voldsorgiet foretaget af afsindige muslimer. Syv civile dræbt og ca. 50 sårede, heriblandt flere meget hårdt. Et civiliseret samfund, som det engelske, kan naturligvis ikke sidde sådan en ting overhørig, og der vil finde forskellige stramninger sted rent forebyggelsesmæssigt.
Hvad der får unge muslimske mænd til at foretage dette, efter selv at have fundet et nyt land, et nyt sted at leve, hvor man er forskånet for krig, ødelæggelse, forfølgelse, hvor man kan leve et stille og roligt liv i sin families favn, får stå hen i det uvisse.
Engelske sikkerhedsstyrker skød og dræbte de tre gerningsmænd efter blot otte minutter fra voldsorgiets start. De blev dræbt med 50 skud, og har måske oplevet, da de mistede livet, at der ingen Allah var, at alt havde været et blændværk?
Jeg håber det.
Muslimer, der foretager sig sådanne ting skal også stoppes. Med alle midler. 
Efterfølgende oplever man endnu en gang, at det muslimske samfund i England ikke tager afstand fra attentatet og dets udøvere. Man oplever det ikke!

Verner


Addendum:
Så ser jeg her til morgen billeder fra London, hvor hvidklædte muslimer nedlægger kranse og blomster på det uheldsvangre sted, hvor de gale slog til. Jeg trækker mine tidligere ord tilbage, med en stor undskyldning!

søndag den 4. juni 2017

Djævelen i hullet

Leif Davidsen

Djævelen i hullet

Roman

Den seneste af Leif Davidsens romaner ”Djævelen i hullet” foregår endnu en gang i Rusland, som Leif Davidsen kender, som få andre. Den er fermt skrevet og ganske spændende. Undervejs i romanen får man også en gennemgang af Rusland før og nu, af de store virkninger af EU og USA's boykot mv. af Rusland, af EU's problemer med at sikre sine grænser etc., etc.
Romanens plot er ganske underholdende, ikke dårligt gået.


Leif Davidsen
Foto: Claus Bech Andersen
(BT)

Skal man derimod anbefale et par af Leif Davidsens bøger, som særligt læseværdige bliver det, efter min egen mening disse to!

Leif Davidsen
Min brors vogter - 2010

Leif Davidsen
Steinbecks spøgelse – jagten på en forfatter – 2014

Sidstnævnte bog viser Leif Davidsens meget store kendskab til USA. Det er ikke kun Rusland, der har hans hjerte!


Verner

Real – Juve 4 – 1

Real vinder den årlige Champions League finale klart med 4-1. Ingen kan tage berettigelsen af denne sejr fra Real, det var fuldt fortjent. Jeg selv vil ikke huske denne finale, der blev spillet i aftes i Newcastle, som en rigtig betydelig finale. Det er ikke altid, at disse store finaler bliver mindeværdige, og hvis det ene hold, som her, vinder klart med 4-1 forsvinder det mindeværdige. Første halvleg var fuldstændig jævnbyrdig, det kunne gå til hvilken som helst side. Som jeg så Reals åbningsmål i første halvleg, kreeret af Ronaldo, så var Real heldige, idet bolden ramte en italiensk spiller på ankelen og skiftede retning, så målmand Buffon blev snydt.


Ronaldo, Real Madrids store stjerne

Efter pausen sad Real på alt og vandt fortjent. Der var ikke mere i Juventus. At Reals anfører Sergio Ramos synes, at det var nødvendigt at filme et frispark, så stakkels Juan Cuadrado bliver udvist, kan både undre og forarge. Det var kun 10 minutter før spilletidens udløb.

Endvidere, ved at tænke tilbage på Reals storhedstid i 60'erne i forrige århundrede, spillede man betydelig bedre fodbold, og rådede også over mange flere store stjerne. Til det må man dog sige, at man dengang spillede betydeligt langsommere. Men bedre bold spillede man. Real vandt Europa Cup'en 5 gange i træk. Europa Cup'en var forløberen for Champions League.



Verner

søndag den 21. maj 2017

Hvorfor bekymre sig?

Arktisk is smelter i rekordtempo.
Foto fra Politiken


Dette forår har vi oplevet en marts måned med temperaturer et godt stykke under normalen, fortsættende ind i maj, før vejret stabiliserede sig, eller gjorde det? Nåh pyt, siger mange, vi har oplevet det før. Men der sniger sig en ubehagelig tanke ind på én, gående ud på, om det bare er et lidt større udsving end normalt, eller at vi nu begynder at føle de store klimaændringer, der vitterlig registreres af meteorologer, klimatologer og videnskabsmænd. Personligt er jeg bange for, at det er det sidstnævnte. Der er og har været mange advarsler, om de allerede stærkt ændrede klimatiske forhold, blot kan vi registrere, at alle bare slapper af; vor ”civilation” skal nok klare det. Der findes ikke én stor politisk bevægelse, eller mange små, der beskæftiger sig med denne problematik, så folkevalgte politikere får en opfattelse af, at noget nødvendigvis skal ændres. Slap bare af mand!
Til forståelse af hvor alvorligt det er, bør man i dag læse dagbladet Politiken, enten som avis på papir eller på web-siden, hvor forfatteren Jacob Skyggebjerg under titlen ”Vi ses på Mars, når klimaet går amok” redegør for menneskets (vores) dumheder, og om hvordan det i nærmeste fremtid vil gå rigtig meget, for ikke at sige helt gal. Vær ikke i tvivl. Det vil gå helt galt!


Verner



Kæmpe oversvømmelse i Norge.
Foto fra BT


søndag den 23. april 2017

Åh, Maria . . .



Når jeg bliver gammel 
Så vil jeg sidde på en bænk 
Der hvor havet slår ind over molen 
Og ta imod duglette perlestænk 
Af hav, når det glitrer i solen

Gnags

- Maria blev ikke gammel! Hun døde lige her den anden dag, lige midt i livet. Hun blev 39 år.

I et interview i dagbladet Politiken, for ikke så længe siden, fik alle de, der ikke i forvejen havde stiftet bekendtskab med dig, som mig f.eks., øjnene op for en skæbne, kan vi kalde det, som den, der blev din. Vi må kalde det sådan, fordi det bare er en tilfældighed, noget der sker, uden at vi rigtig ser det i starten. - Siden ved vi alt for godt, hvad den står på!


Et nervøst øjeblik har jeg glemt, at katastrofen ikke er på vej, katastrofen er her allerede!
Maria


I den sidste af de få bøger, som Maria Gerhardt nåede at skrive, før kræftsygdommen udslettede et liv rigere end de flestes, beskriver hun den syges ventetid på skæbnens fuldbyrdelse. Romanen hedder Transfervindue . Denne roman er et sandt mesterstykke, som alle levende og tænkende burde læse. Det bliver ikke rart, kan jeg forsikre, men det er et must i al sin smertelighed. Den er samtidig forunderlig livsbekræftende, på en eller anden måde, hvilket er så svært at forklare. Stor litteratur.
Jeg håber og tror, ​​at du vil læse hendes bog.


Efter så mange håb, venter det potentielle nederlag
Maria


Maria Gerhardt var en dansk forfatter og dj (Djuna Barnes), der blev kaldt trendsættende, et lesbisk ikon og "Nattens Dronning". Tilnavnet fik hun som dj. I 2011 deltog hun i X-Factor som meddommer bl.a. sammen med Thomas Blachman.


Verner


Montserrat



Fra den tidlige morgen i centrum af Barcelona, var der høj stemning i den lille bus, lejet til lejligheden af rejsebureauets hyperaktive rejseleder, en dansktalende, spansk dame. Timen var kommet, da vi bl.a. skulle opleve det berømte kloster Montserrat et stykke uden for storbyen. Klosteret er et must for alle besøgende turister, berømt i århundreder. Køreturen op i bjergene var usædvanlig flot med mægtigt udsyn, vejene fyldt med andre busser med samme ærinde. I guder, hvor var der mange turister, som også var kommet for at se det berømte sted.
Stort og flot er det. Alt kan man ikke få lov at se, idet bygningskomplekset stadig fungerer som kloster.

Montserrat Kloster er naturligvis også i besiddelse af en kirke, som er uhyre stor og meget smuk. Kirkerummet er ufattelig rigt, smukt udstyret med tonsvis af guld, som utallige lamper lyser op. Smukt rum. Det var som at besøge Krøsus. Stedets drengekor skulle synge lige omkring klokken tolv, hvilket medførte, at rummet blev fyldt af tusinde turister. Drengekoret sang, telefonerne blitzede, høj stemning overalt!

En turist i Sydeuropa kan trygt regne med at blive trukket rundt til et utal af kirker, således også på denne tur. Det er for meget!

Billede på Montserrat Museum




Men først et besøg i klosterets underjordiske museum, som indeholder en storslået samling malerier af spanske malere fra middelalderen, som er totalt ukendte på vore breddegrader. Jeg har aldrig hørt om dem, men male har de kunnet. Museet kan anbefales.

Montsalvat 
Nedenstående er ikke den skinbarlige sandhed. Fiktion er det helt sikkert!
Pas meget på navnesammenfald !!!
Lige bagved Montserrat Kloster ligger Montsalvat; det savtakkede bjerg. Man ser tydelig bjergets spidser nede fra Montserrat.
Montsalvat er med i legenden om Kong Arthur, hvor ridderen Parsifal søger den Hellige Gral. Grallen skulle have været opbevaret på en borg beliggende på toppen af Montsalvat Bjerg. Den benævnes Montsalvat Borg
Richard Wagner blev inspireret af sagnet og lod sin overspændte opera Parsifal foregå på Montsalvat Borg. Men, musikken i Parsifal er ufattelig storslået.




Montsalvat Borg (fantasi-maleri)
Andrekossick
Den Hellige Gral
Den Hellige Gral forklares med at være den skål, som under Jesus korsfæstelse blev brugt til at opsamle Frelserens blod. Denne mytologiske ting, hævdes af sande troende at have eksisteret, og myten har i århundreder bevaret sin tiltrækningskraft. Dog opstod denne myte først i det 6. århundrede!!!
Intet tilsiger historien om Den hellige Gral er sand. Det er og bliver en myte!


Verner