Hjemkomst

Hjemkomst fra krig
i 1850

Obama hylder

soldater hjemvendt

fra krigen i Irak

I disse dage vender amerikanske soldater hjem fra Krigen i Irak. Iflg. førende dagblade var hjemkomsten både stormende og rørende. Familiernes og de elskendes gensyn var rørende, intet mindre. Ligeså præsidentens taler til de hjemvendte, hvor han udtrykker sin nations taknemmelighed og tak. En tak, som er helt på sin plads, thi mange vender hårdt sårede hjem, andre slet ikke. Man får pt. ikke noget indtryk af den danske nations taknemmelighed over for vore udsendte soldater m/k, når de vender hjem Sørgeligt.

Og så var det, jeg kom i tanke om et billede, som jeg så første gang som barn og aldrig senere har glemt. På dette maleri, se vedlagte billede, ser man de jublende og sejrrige danske soldaters hjemkomst fra krigen i Sønderjylland. Det var i 1850. Det er præcis uden for Kongens Have i Kbh.'s centrum, på hjørnet af Sølvgade og Kronprinsessegade.
Man ser i forgrunden en glad familie, hvor far er kommet uskadt hjem, ægtefælle, børn og hund har glædet sig og dér, dér kommer han, alt er idel glæde. Lidt tilbagetrukket står en ung kvinde med et lille barn. Her er der ingen, der kommer hjem. Som ekstra kontrast ser man de sejrrige tropper og jublende borgere. Den ensomme kvinde og barnet betalte prisen, som har været tab af den elskede mand og far, social deroute og fattigdom. Det var prisen i datidens samfund, hvor der ingen hjælp var at finde. Det er lige stærkt nok.

Billedet hænger sandsynligvis på museet på Frederiksborg Slot, hvor det kan ses i sin fulde størrelse og grumhed.

- Jeg har aldrig nogensinde glemt det billede.

Verner

Jamie Oliver

Le Chef

-og den glade familie
Vi tv-seere bliver på det nærmeste bombarderet med livsstilprogrammer af meget svingende kvalitet. Det gælder også den del af disse programmer, der omhandler mad. En vigtig ting, mad altså. Vi har som tv-seere set utallige chefer trylle i køkkenet, så vi har stort set fået nok, havde det ikke lige været for fænomenet Jamie Oliver. På tv fremstår han fuldstændig ukunstlet, som en glad dreng næsten, havde han ikke lige været 36 år og far til fire børn, såvidt jeg selv lige kan se på billeder. Hans pædagogiske indsats for bedre mad, og for bedre, slankende mad til skolebørn fortjener megen ros, og det skal han også ha’. Endnu huskes starten af tv-programmerne med Jamie Oliver, som ganske ung, kørende rundt på en scooter for at købe madvarer til udsendelsen, Rigtig sjovt var det.
Men det som interesserer mig mht. til Jamies evner som kok, er den mad han foretrækker at fremstille. Ikke at det lige netop er slankemad, slet ikke, men det ligner og minder om fransk og italiensk mad, når det er bedst. Sådan en slags fransk/italiensk bedstemorkøkken, som jeg selv har mødt og nydt på mange rejser i provinsen i Frankrig, og på rejser i Italien. Hos Oliver er der ikke noget Nyt Nordisk Køkken eller la Nouvelle Cuisine Francaise. Heldigvis. Det er rigtig mad, lavet af mennesker, til mennesker, med smagen absolut i højsædet, og så ser det bandsat lækkert ud. Hver gang føler jeg mig hensat til Frankrig, helt ærlig. Bravo Jamie, hos dig ville jeg gerne spise rigtig ofte, så kunne jeg også lære en hel del, skulle jeg mene. Og det er vel ikke så ringe, vel?

Verner