tirsdag den 10. maj 2011

Synspunkt

Naturligvis ved ingen endnu, om de Radikale indgår en aftale med regeringen om afskaffelse af efterlønnen og derved udløser et valg. Men mange kommentatorer ser ud til at tro det lige pt., spændende situation.
I dagens Den Levende (Politiken) findes et par indlæg fra radikale politikere om deres syn på mulighederne for et samarbejde mellem R, SF og S, et samarbejde især S og SF har ment, der ikke var behov for, R skulle bare stemme for deres plan eller mangel på samme!

Den ene af disse kommentatorer, Sander Jensen, har flere interessante synspunkter.
”I 90’erne førte SR en økonomisk politik med langsigtet styring af landets økonomi. I 00’erne formøblede VKO en historisk højkonjunktur, der skabte grobund for den økonomiske krise”.

Og videre om et muligt regeringsskifte:
”VKO har ført landet ud i et økonomisk uføre og på nogle områder et nærmest humanistisk forfald. Det skal ikke belønnes”.

Han håber på S og SF besinder sig og vil etablere et konstruktivt samarbejde med R.


Verner