mandag den 27. maj 2013

YES, LET'S HAVE A BALL


Den Store Gatsby

Hold da helt fast. Sikken et party. Gatsbys kæmpepalads fyldt med hundredvis af uindbudte snyltere og gratister, glade mennesker, der altid dukker op, når der er dømt party, og som fester løs omkring en kæmpe pool. Midt i poolen en nørd spillende på klodens største orgel. Den festklædte mængde slår sig løs. Intet mangler. Jazz-musikken hyler. Fulderikker hopper/falder i vandet. Borgmester og politimester deltager i al det sjove. Det emmer af sex, sjov, drinks, dans og musik, som stiger voldsomt i intensitet. Ukendt orkester hamrer løs på Rhapsodi in Blue. Feststemningen stiger til et forrygende klimaks; da rhapsodien topper, starter det i mands minde største og flotteste fyrværkeri.

»Amerika var på vej ud i historiens største og mest prangende amokløb,« skrev Fitzgerald om sin roman ’Den Store Gatsby’, da festen var slut og Den Store Depression en realitet.

Fra filmen. Gatsby med sit livs kærlighed; Daisy

Hver weekend holder stenrige Jay Gatsby en sådan kæmpefest, i håb om at Daisy, hans ungdoms helt store kærlighed, skal se lyset og fyrværkeriet på den anden side af bugten, hvor hun bor. Og besøge ham. Han er håbløst forelsket, vil genvinde hende for alt i verden; "Thi evigt ejes kun det tabte". Til det formål får han gjort sin naive nabo (fortælleren), en rigtig flink mand, til bedste ven, sendebud, medvider, voyeur.


DiCaprio


Og så skal der ikke fortælles mere om dramaet i den helt ny filmatisering af Fitzgeralds berømte novelle. Du bør gå ind og se filmen + læse den fænomenale novelle. Endelig, endelig, endelig. Fremragende skuespillere medvirker i filmen, DiCaprio er simpelthen blændende, som Den Store Gatsby, en skuespillerpræstation af stor klasse. Baggrunden for fortællingen, den optrækkene krise, det glade vanvid, har vi desværre set gentage sig inden for det seneste tiår. Lige så kulminationen. På den måde er filmen super aktuel. Mennesket? Bliver øjensynlig aldrig klogere! 

Verner

onsdag den 22. maj 2013

200 i dag!

Operahuset i Bayreuth


Wilhelm Richard Wagner (22. maj 1813 i Leipzig13. februar 1883 i Venedig) var en tysk komponist, dirigent, sceneinstruktør og skribent. Han er primært kendt for sine operaer (eller musikdramaer som han senere kaldte dem). Hans værker især fra den sene periode er kendetegnet af kontrapunkt, fyldig harmonik og orkestrering og en veludviklet brug af ledemotiver: musikalske temaer der er associeret med bestemte personer, steder eller begivenheder i operaen. I dag er det hans 200 års fødselsdag. 200 år!
Wagner var en kontroversiel person, både for sine musikalske og dramatiske bidrag og for sine antisemitiske og politiske overbevisninger. Og for sit privatliv. Alene her er til et gigantisk blokindlæg, men det går jo slet ikke. De bøger er skrevet. Læs en biografi om manden og hans utrolige liv. Er der en, man virkelig kunne kalde bad guy, så er det Wagner. Han var en charlatan. Læs selv om det. Utroligt ville jeg sige. Men han kunne komponere, som næsten ingen anden.


Richard
Mathilde












Blandt hans mange, mange meriter, med damer, var forholdet til Mathilde Wesendonck, gift med en rig købmand, som var Wagners mæcen. Wagner var selv gift. Det forblev platonisk, Mathilde ville ikke risikere sit ægteskab. Men hendes komponistven komponerede musikken til fem små (amatør)digte hun havde begået og sikrede på denne måde hendes navn for eftertiden.



Egentlig var det først dirigenten Pierre Boulez, der ved Ringens 100 års jubilæum  påpegede, at ”Wagners musik har liedkarakter”.
Wesendonck Lieder  er skrevet for en kvindestemme, så derfor hører vi én af dem her med tidens helt store tenor Jonas Kaufmann.
Smukt ikke?


Verner


Kaufmann, Wesendonck lieder, Träume


tirsdag den 21. maj 2013

Brøndby overlever i superligaen!

Brøndbytilhængere fejrer sejren!


Aftenens sejr på bare 1 – 0 over Horsens sikrer Brøndby den fortsatte tilværelse i Superligaen. Det før kampen så selvsikre Horsens hold tabte. For Brøndby var uafgjort nok, men for lidt at spille på. I første halvleg sad gæsterne fra Brøndby på stort set det hele. Først mod slutningen af halvlegen rørte horsens-spillerne på sig. Efter pausen faldt brøndbys spil, og helt galt gik det, da Quincy Antipas blev udvist. Brøndby var 10 mod 11 de sidste 20 minutter. Alle Brøndby fans sad med livet i hænderne. Dog - langt inde i overtiden fik Brøndby scoret på en herlig pasning fra Rommedahl til Phiri, der sikkert og koldblodig scorede i et næsten tomt mål. En overordentlig smuk detalje.
Det mest besynderlige i, at det for Brøndby ender i en nedrykningskamp er, at Brøndby det seneste halvår har været et bedre hold end mestrene fra FCK!


Spillerne fejrer det også
Verner

mandag den 13. maj 2013

Foråret er kommet!




Det er lige fantastisk hvert eneste år. Naturen i den tempererede zone er smukkest nu i en eksplosion af hvidt, gult og lyserødt. Overalt blomstrende planter, forelskede par, fortravlede fugleforældre, haver, der skal ordnes efter vinteren, etc., etc. Man kan blive helt ør. Gå ud og nyd det, den fuldstændig enestående skønhed varer desværre ikke så længe!















En eksplosion af hvidt, gult og lyserødt . . .




Er den ikke sød, den lille hundis?




In einem Bächlein helle da schoß in froher Eil,
Die launische Forelle vorüber wie ein Pfeil.
Ich stand an dem Gestade und sah in süßer Ruh
Des muntern Fischleins Bade im klaren Bächlein zu.

Ein Fischer mit der Rute wohl an dem Ufer stand,
Und sah's mit kaltem Blute,wie sich das Fischlein wand.
So lang dem Wasser Helle,so dacht ich, nicht gebricht,
So fängt er die Forelle mit seiner Angel nicht.

Doch endlich ward dem Diebe die Zeit zu lang. Er macht
Das Bächlein tückisch trübe, und eh ich es gedacht,
So zuckte seine Rute, das Fischlein zappelt dran,
Und ich mit regem Blute sah die Betrogene an.





Réne Fleming – Claudio Abbado – Lucerne Festival Orchestra



 


Verner

onsdag den 8. maj 2013

Der kommer noget nyt




En af vandreturene, en af de foretrukne året rundt, går ad nogle små villaveje med smukke gamle huse og haver. I denne tid da alt blomstrer, er der smukkest muligt. To af de ejendomme, der passeres ligger på hjørnegrunde lige over for hinanden, og de kunne næppe være mere forskellige. Langt tidligere, måske i marts, var et gartnerhold i gang med at fælde to store, smukke, gamle træer på den ene hjørnegrund, den med et kønt, hvidt hus. Da jeg sagde til gartnerchefen, at jeg synes, det var synd at fælde den slags gamle træer, forsvarede han det med, at der var fare for at træerne væltede over i huset, og at der kom noget nyt i stedet. Der kommer jo noget nyt, sagde han endnu en gang indtrængende. Derefter faldt samtalen på kæmpetræerne i Californien, som er en stor attraktion. Dem skulle du se! Hyggelig gartner, bemeldte mand. Synd for det smukke hus og den lige så smukke have. Det vil tage nogen tid, før ejendommen genvinder sin tidligere skønhed.
Lige ovre på den anden side ligger en gammel, velholdt rødstensejendom, beboet af en ældre morlille. Sød dame. En gang sidste år jeg kom forbi på en af vandreturene, havde hun fået besøg af børn og børnebørn. Hun så virkelig så glad ud den gamle. Børnene var kommet for at besøge hende! I går kom jeg så forbi, og ude i haven gik en ung mor med en barnevogn og prøvede at få barnet til at sove. Jeg standsede op, tillod mig at spørge hende, om den gamle dame ikke boede der mere. Det gjorde hun ikke. Hun var flyttet for et lille års tid siden. Er hun død, spurgte jeg videre. Nej, det var hun ikke, sagde den unge kvinde. Barnet græd, og det blev ikke til nogen uddybelse af emnet. Om den gamle dame så bor på et plejehjem eller ligger på et hospital, får man nok aldrig at vide.

I begge tilfælde viger de gamle for noget nyt. Og det er vel tidens gang?

Imens skrider foråret langsomt frem mod sommer!


Verner
    


Glade følelser efter ankomst på landet:



torsdag den 2. maj 2013

En aften i Operaen



Operaen på Holmen

Foto fra nærværende opsætning


Kasper Holtens iscenesættelse af Tannhaüser på Operaen på Holmen er højt berømmet både herhjemme og i udlandet, og Mia Stensgaards overdådige kostumer og storslået surrealistiske scenografi er et visuelt mesterstykke. Kasper Holten lader operaen udspille sig i Wagners egen tid og sætter fokus på en kunstner, der prøver at finde balancen mellem det virkelige liv og sin kunst. 

”Wagner selv kendte, som Tannhäuser, til at være hjemløs i alle verdener, til at stræbe efter samfundets accept, efter det lykkelige og harmoniske liv, efter kærlighed, penge og berømmelse. Men også til igen og igen at ødelægge sine egne muligheder med sin umulige opførsel, sit storhedsvanvid og sit geni. Det er således i høj grad med et blik på Wagner selv, at vores Tannhäuser har taget form.” fortæller Kasper Holten.


Kasper Holten. 
Fhv. operachef på Operaen på Holmen
Nu operachef på Covent Garden, London


Opsætningen har lige akkurat haft repremiere på Operaen, og deres udsendte overværede føromtalte opsætning i aftes. Man forstår berømmelsen, den forekom vedkommende. Skænderiet mellem sangerne under sangerkrigen på Wartburg belyser både Wagners eget kaotiske liv og et næsten oldgammelt tema: skismaet mellem den sanselige kærlighed og kirkens hhv. samfundets moral. Forløjne altså.
Det er fint ramt i Holtens opsætning. Hvor er det lige, at man har mødt dette før? F.eks. i John Fowles’ roman Den franske løjtnants kvinde! Der er sikkert mange andre eksempler.

Desværre for teatret og dets publikum var man ramt af sygemeldinger fra begge tenorer, der synger hovedrollen på skift, og en erstatning var hentet i sidste øjeblik i Wien. Men ak, manden var ingen wagnertenor og havde knapt heller stemmen til rollen. Men beundringsværdigt at turde springe ind i forestillingen med så kort varsel. Som aftenen skred frem blev sopranen, der sang Elisabeth, mere og mere indisponeret. Ikke just fine odds. Trods alt en fin forestilling og undervejs mange fine musikalske momenter, som f.eks. pilgrimskorene, rørende og bevægende musik. Det er lige før man bliver troende. 






Operaens fantastisk flotte interiør


Men glæde sig over det smukke teater kan man. Det er fantastisk flot. Det viser hvad penge også kan  købe. Udsigten mod havnen og byen fra de forskellige etager er som resten af huset nærmest blændende.

Alligevel savner jeg opera i det smukke gamle hus på Kgs. Nytorv!


Verner 



Jamen, så hør da selv!