Fleet Week kicks off in NYC

The Parade of Ships and navy flights marked the official beginning of Fleet Week on May 23. Fleet Week, which has been held in New York City since 1984, celebrates the U.S. Navy and Marines Corps with a week of ship visitations and military demonstrations.

See Below!

Verner

Lisboa - Tyrefægtning

I Portugisisk tyrefægtning dræbes tyren ikke, men aflives efter sin "optræden". Det var diktatoren Salazar, der bestemte dette ved lov. Noget godt har han da gjort!

I arenaen på Campo Pequeno

Campo Pequeno

Sådan foregår tyrefægtning i Portugal

I en portugisisk tyrefægtning er der to afdelinger. Først udføres cavaleiro og derefter pega. Cavaleiro er også betegnelse for en rytter og tyrefægtningen indledes med en rytter på en Lusitaner hest, som er specielt trænet til formålet. Pega er betegnelsen for den efterfølgende tyrefægtning uden våben af de såkaldte Forcados.

Cavaleiros
Tyrefægtere til hest kaldes i Portugal Cavaleiros. Den beredne tyrefægter er 'hovedpersonen' og den højt betalte stjerne, som folket tiljubler når tyren næsten får fat i hest og rytter. Der er mange meget kendte Cavaleiros i Portugal og også nogen få Cavaleiras, d.v.s. kvindelige tyrefægtere, som imponerer med både udseende og mod. Alle er naturligvis eminent gode ryttere.

Forcados
Som noget helt specielt for portugisisk tyrefægtning afsluttes hver tyrefægtning efter 20 minutter til en halv time med at Forcados kommer ind i arenaen.

At være Forcado er ikke for tøsedrenge og jobbet er i øvrigt ulønnet. Den modigste (og dygtigste må man formode) af en gruppe på 8 mænd stiller sig op på linie og begynder på afstand at råbe til tyren for at få dens opmærksomhed. De øvrige mænd stiller sig op i en række med nogen meters mellemrum bag ham. Meningen er nu at tyren skal angribe den forreste Forcado, som vil 'lande' på tyrens pande og holde sig fast i tyren i fuld fart inden resten af Forcados gruppen får fat i den og (som regel) stopper den. Jo tættere den forreste Forcado kan komme på tyren før den angriber, jo bedre. Det ser rent ud sagt meget, meget farligt ud - og kræver langt mere mandsmod end at sidde som Cavaleiro på sin hest. Tyren har dog fået klippet spidserne af sine horn, men kan stadig anrette stor skade. Som om det ikke er nok forsøges der igen, hvis stuntet ikke lykkes første gang. Succeskriteriet er at Forcadoen bliver hængende mellem tyrens horn indtil den stoppes af de øvrige Forcados. Som afslutning spankulerer Cavaleiro og den Forcado, som netop har overlevet 'tyrens mordforsøg' rundt i manegen og modtager folkets hyldest. Det sker at Forcado'en lige skal lappes lidt sammen inden æresrunden, men lidt iturevet tøj og lidt blod i ansigtet, måske også lidt synsbesvær tages tilsyneladende ikke så tungt.

En Aften på Campo Pequeno (tyrefægterarenaen)

Tyrefægtningen begynder kl. 22.00. Efter danske forhold sent, men i Portugal helt normalt. Man  møder frem ved arenaen og prøver at skaffe sig et bord på en restaurant. Det gjorde vi også. Der var vildt gang i den både udenfor og indenfor murene. Masser af publikum, det går ikke stille for sig. Vild kamp om et bord i restauranten. Tjenerne styrtede frem og tilbage. Alle råber og skriger. Malerisk. Vi er godt nok i Syden. Men det så alligevel ud til, at alle nåede det før kampstart. Billigt er det heller ikke at skaffe sig adgang, men pyt. Godt anbragt på pladserne begynder forestillingen. Alle deltagere marcherede ind for at hyldes af folket.

Det relativt store brassband på øverste galleri spiller for fuld drøn. Heltene hyldes. Folket jubler. Forestillingen kan nu begynde. Op rejser der sig en trompetist placeret i logen midtfor. Fanfare gjalder. Første tyr kommer på banen, stresset, vild og faretruende. Nu optræder en Cavaleiro til hest og sikken en rytter. Fænomenalt. Efter at have placeret mange spyd i nakken på det arme dyr ridder Cavaleiro rundt og modtager folkets hyldest. Tyren står udmattet stille og glor.

Forcados overtager, holdt da helt op, dér skal mod til. Efter at have stoppet dyret lukkes en bande kvier ind, der får lokket tyren med ud. Ude bagved skydes det arme dyr. Cavaleiro og den forreste Forcado marcherer til fods hen til logen og hyldes. Folket jubler. Trompeten hyler, brassbandet spiller. Der er fest og stemning.

Seks tyre gennemgår skærsilden denne aften!

Efter de mange forestillinger havner tilskuerne ude på den kæmpestore plads foran arenaen. Klokken er næste to. De fleste tager hjem og sover. Det gør vi også.

Verner

Lisboa - Elevador de Santa Justa

Her er den berømte elevator

Denne meget imposante elevator er tegnet af arkitekten Raul Mesnier de Ponsard, der var elev af Gustave Eiffel! Elevatoren var færdigbygget i 1902, og den excentriske jernkonstruktion var 1900-tallets måde at sørge for, at det fine borgerskab  kunne komme fra Baixa til Chiado uden at få svedskjolder på silkekjolerne. To elevatorer kører i pendulfart de 45 meter op til Largo do Carmo. Over en bro kommer man til den øvre bydel. I dag er det ren turistfart, men et rigtigt flot minde om fortiden. Udsigten fra elevatorens top, over de syv høje byen er bygget på, er helt utrolig flot. Man må se den, når man er i Lisboa - simpelthen.

Verner 

Lisboa - Fado

Conte Linhares Palads

Man skulle ikke tro det. Men ifølge brochurer og hotellets booking var dette et Palads. Nærmere betegnet Casa De Linhares, eller Conte Linhares Palads. Altså en greves palads i den indre by i Lisabon, beliggende i bydelen Alfama tæt på havnefronten, men situeret i en lille gyde for at være mere præcis. Når man ser bygningen udefra, ligner den noget nedrivningstruet. Anderledes, når man kommer indenfor!

Vi blev gelejdet ned i kælderen, hvor der er en stor og meget smuk sal udstyret med malerier og tæpper på væggene, smukt møbleret og med meget smuk opdækning på bordene. En festsal ville jeg kalde det, hvilket det måske også har været en gang, hvem ved?

Vi drak et glas mousserende vin ved ankomsten og fortabte os i spisekortets fristelser. Lækker mad, fint vinkort, venlige og omhyggelige tjenere.

Så langt så godt.

Nu startede spisningen, jo det var meget dejligt!

Efter en lille halv times tid begyndte underholdningen, som var Fado!

Fado er Lissabons og de store følelsers musik sunget frem af stemmebånd belagt med vemod og melankoli. Fado betyder ”skæbne”, og kernen i Fado-musikken er det portugisiske begreb saudade, der beskriver længslen efter en mistet kærlighed eller den fortid, man aldrig får igen. Fado opstod i 1800-tallet i de små, lurvede tascas i Alfama, Mouraria og i Bairro Alto. Musikken menes at have arabiske og afro-brasilianske rødder suppleret af lyden fra den mandolinformede, 12-strengede portugisiske guitarra.

Sådan cirka hver halve time dukkede der to musikere og en sanger op og startede foredragene. De to musikere spillede guitar og guitarra, hvilket gav en smuk, meget sprød klang, særdeles rytmisk, letflydende og melodiøst. Sangeren synger sin Fado henover dette arrangement, med melodistemmen, som ikke har meget med musikkernes indsats at gøre, men det hele stemmer alligevel fint sammen, naturligvis.

For hver halve time en ny sanger / sangerinde. Først en ung dame, skøn at skue, smuk stemme. Dernæst en mere end midaldrende herre. Tredje gang var det en ung dame igen. Spinkel, nydelig. Og så var det, man pludselig forstod, hvad det drejede sig om. Ikke at man forstod et pluk af det portugisiske, men hendes foredrag af Fado’en! Hun stod lige foran musikerne, ganske let trippende i takt til musikken. Ved hvert vers’ begyndelse gjorde hun et halvt skridt fremad, hvorefter hun sang overordentligt kraftigt, lidenskabeligt indtrængende, så sangen fremstod så sentimental og følelsesfuld som muligt. Hun var en oplevelse. Undervejs i hendes foredrag af sangene vakte hun mindelser om Edit Piaf ! Denne unge dame var så sandt for dyden en stor oplevelse.

Herlig aften.

Her er hun så vidunderet!

Verner

Den gamle dame

For de 16.000 garanter i Sparekassen Østjylland er denne søndag (22. apr. 2012) en ulykkelig dag. De mister nemlig alt, hvad de har indskudt i garantkapital i sparekassen. 

Et led i aftalen om at Sparekassen Kronjylland overtager den nødlidende kollega, er nemlig, at garanternes tilgodehavender i Sparekassen Østjylland sløjfes. Dermed kan garanterne, som hovedsageligt er private bankkunder, stå til et samlet tab på flere hundrede mio. kr.

I en meddelelse fra Sparekassen Kronjylland (Sparekassen Kronjylland overtager den krakkede Sparekassen Østjylland) udtaler direktør Klaus Skjødt følgende omkring garanternes situation: 

"Alle kunder, der har penge stående i Sparekassen Østjylland, vil have præcist den samme sum stående i Sparekassen Kronjylland, når overtagelsen er fuldt gennemført. Der er altså ingen indskydere, der mister penge. Desværre er det samme ikke tilfældet for garanterne i Sparekassen Østjylland. De taber ulykkeligvis deres garantkapital. Tabene i Sparekassen Østjylland var så store, at garanternes penge ikke kunne reddes."

Finanstilsynet fælder en hård dom over udlånsbøgerne i konkursramte Sparekassen Østjylland. Halvdelen af de største udlånsengagementer i sparekassen var nødlidende, lyder konklusionen.

Den gamle dame

I et ganske kort glimt i en nyhedsudsendelse ser man så en gammel dame på gaden, sådan omkring de 80 år, ville jeg tro. ”Jeg har mistet 60.000 kr., det er mange penge for mig”, sagde hun meget berørt. Naturligvis kender vi ikke hendes situation, selvom tabet er alvorligt nok i sig selv, men det kan udmærket godt have været denne sum, der skulle sikre hende resten af hendes dage! Måske er hun ovenikøbet blevet ”hjulpet” til at købe garantbeviser i den lokale bank, hvilket, efter hvad man hører, er ganske normalt i banker og sparekasser, selv når man her godt er klar over, at tiden før krakket er tæt på at rinde ud.

OK - hvem hjælper nu den stakkels gamle dame?

- Du kan godt bide spids på, at det er der ingen der gør!

Verner

Investering

Nykredit-er-en-bank!

Det er lige sin sag at få udbytte af investeringer, hvad enten der er tale om fri kapital eller pensionsmidler. Det kræver sin mand, eller skulle jeg sige sin bank / investeringsinstitut eller lign. Virkelig! Det har heller ikke været for let de senere år, der har budt på internationale kriser deriblandt en megastor finanskrise, som vi endnu ikke er kommet ud af, hvilket åbenbart kan tage sin tid.

Det er derfor interessant at sammenligne to forskellige foredrag, jeg har oplevet fornylig. Foredrag om hvordan man bedst og mest sikkert får forrentet sine skillinger, altså hvis man har nogle.

Heidner Invest

Første foredrag blev afholdt af Heidner Invest ved Hr. Bendt Heidner i det gamle industrihus i centrum af Odense. Man måtte altså rejse over vandet for at deltage i denne interessante ting. Godt, at man har familie i Kerteminde, så der kunne blive et vederkvægende stop under vejs!

Foredraget var særdeles interessant. Undervejs fik man anskuelsesundervisning i, hvad man kan gøre, og især hvad man ikke kan gøre, hvis det skal gå godt. Yderst givende og top-professionel gennemgang af mulighederne fortalt af en virkelig ekspert, ved hjælp af plancher, tabeller, opstillinger etc. Efterfølgende har Heidner Invest fået flere henvender fra de fremmødte, hvoraf flere nok har haft ondt i pengepungen. Firmaet kan absolut anbefales. Der var afsluttende en fin buffet.

Nykredit-er-en-bank!

Her et par uger senere holder Nykredit så investormøder spredt ud over landet. Jeg selv deltog på Hotel Radisson Blu Scandinavia, et kæmpestort hotel på Amager. Nykredit er en bank, der har aspirationer mht. til at blive rigtig stor i Danmark. Tredjestørst vil man være. Og til det brug holder man så bl.a. investormøder, hvor man fortæller om sit investeringsunivers. Blot var der ikke så mange faktuelle oplysninger, så det fremmødte publikum fik noget konkret med hjem.

Det var mest løs snak, underholdning både af organisationens to medarbejdere, der stod for fortællingerne, Hans Engell, der var indforskrevet til at udfordre dem, og Peter Tanev, som sluttelig holdt et foredrag om vejret!

Ved ankomsten var der kaffe og kage. Midtvejs pause med vand og frugt. Afsluttende stor buffet med vin, vand og kaffe. Meget lækkert og imponerende. Men hvad Nykredit egentlig ville med denne forestilling får stå hen i det uvisse?

Man undres.

Verner 

  

Bayern München – Marseille 2-0

Jugoslaven Olic fejrer sit første kanonmål ved at løfte
Franck Ribery op over skulderen, som tak for den fantastiske detalje,
der muliggjorde hans scoring

I aftes spilledes så den runde i Champions League, hvor vinderne kvalificerer sig til semifinalerne. Blandt de spillede kampe tiltrak især kampen mellem Bayern München og Marseille sig opmærksomhed. Fordi der for en gangs skyld ikke var tale om skyttegravskrig, alibi-fodbold eller andre mærkelige ting. Her var to hold, der spillede det flotteste og smukkeste fodbold, nogen kunne ønske sig. Marseille, der var bagud fra første kamp med 2 mål, klemte på fra kampens start og tilspillede sig flere store chancer, som de ikke fik omsat til mål. Bayern havde fra start valgt at lade sine to angrebsesser Arjen Robben og Mario Gómez sidde udenfor, for at spare spillerne i det meget hårde kampprogram Bayern står over for. Det var ikke til at se. De tyske angrebsbølger væltede frem mod Marseilles mål, franskmændene kunne prise sig lykkelig for deres sorte målmand, der stod lidt af en brandkamp. Men da den kolossalt oplagte og velspillende Franck Ribery med et par smarte finter trak sig fri næsten på baglinien og centrede på tværs af målet, stormede jugoslavien Ivica Olic til, kom før forsvareren og scorede lynhurtigt og sikkert. Hvilke detaljer! I anden halvleg gentog Olic kunststykket, denne gang på en assist fra østrigeren David Alaba. Begge mål var et smukt resultat af Bayerns meget opfindsomme og lynhurtige angrebsspil. Jeg kunne godt unde Bayern at vinde Champions League i år! Det tyske hold under ledelse af den tidligere topstjerne Jupp Heynckes spiller storslået fodbold i denne sæson.

Verner