mandag den 23. april 2018

Kirsebærtræerne blomstrer


Lige i disse dage blomstrer kirsebærtræerne i Danmark, som sikkert mange andre steder. Et godt sted at se dette smukke fænomen er Bispebjerg Kirkegård, hvor der findes en allé med kun kirsebærtræer. Japanske kirsebærtræer. De vil trods blomstringen ikke senere bære frugt. Denne allé er lige pt. et fantastisk smukt skue, som man godt kan unde mange at se. Det viser sig dog, at dette pragtsyn besøges og beundres af skønsmæssig 150.000 mennesker pr. år.
Det tror pokker, det er et mageløst syn. Så må man finde sig i, at der er mange andre tilstede, der også godt vil opleve fænomenet.
Man bliver bjergtaget. Med garanti.


Bispebjerg Kirkegård 23.04.2018

Verner


søndag den 22. april 2018

En italiener på Frederiksberg


Vejret er fantastisk i disse dage, nu er foråret endelig kommet, hvilket er helt sikkert. Jeg sidder på fortovscafeen tilhørende den lille lækre cafe Te Amo på Frederiksberg Allé. Solen skinner, de få borde er ikke besat, men det passer mig meget godt, man kan sidde i fred med sit glimrende glas hvidvin. Det er råhygge, så det batter. Sol, hvidvin og glade mennesker, der nyder foråret.

Te Amo 

Jeg slentrer videre nedad gaden, stille og roligt, her er intet jag. Som jeg går der i mine egne tanker, kommer en særdeles flot bil op på siden af mig, og fra et nedrullet vindue lyder det:
Hello, do you speake english?
Ja, det gør jeg jo, omend det måske ikke er det allermest velpudsede længere, hvilket fremgår af følgende.
Could you tell mee the way to Kastrup, the Airport?
Den var værre, ikke så let fra Frederiksberg Allé.
Jeg fik flikket en søforklaring sammen om hvordan og hvorledes. Uden det faldt mig ind, at vedkommende måtte køre på GPS? Jeg tænkte ikke på det.
I will give you a gift for your help!
Det var en fantastisk flot Armani altvejrs jakke, meget, meget dyr og udsøgt.
Næh, det var da alt for galt, for sådan en smule hjælp, nej det kunne jeg da ikke tage imod.
You see, otherwise I should pay for take it back with mee to Milano.
Its free, it wont cost you nothing, you have been so kind.
What is your zise?
Jeg forklarede størrelsen.
There is also this!
En lige så fantastisk jakke, denne gang i blå.
I'm not a salesman, I just have been on a great mass in Copenhagen, and I dont want to pay for bringing this jackets with mee home.
Jeg fik hans visitkort, hvor det viste sig, at han var ansat hos Armani og var Manager. Altså i følge kortet!
Jeg betakkede mig endnu engang, og sagde at jeg ikke ville have nogen.
The first one is for free, a gift.
What size is your wife? And your son?
Han havde flere andre i bilen. Jeg har sjældent set så flot tøj.
You should have all this for 3000,00 kr.
Jeg betakkede mig atter.
How much will you pay, then?
Jeg måtte omstændelig endnu en gang forklare ham, at jeg ikke var interesseret.
Til sidst sagde vi farvel og manden kørte.
Nu er spørgsmålene:
Var det tyvekoster han prøvede at sælge?
Var han virkelig ansat hos Armani og havde været på messe i Kbhvn.?
Hvorfor skulle han være nødt til at betale for at få tøjet med hjem til Milano, hans firma måtte da have en returordning, ikke?
Hvorfor var der ikke en GPS i den meget dyre bilmodel, han kørte i?
-
Og efterfølgende: Jeg kunne med et slag være blevet meget velklædt, hvis jeg havde slået til; smuttet hen til en bank og hentet penge.
Ret sjovt ikke?

Verner


Addendum

Efterfølgende kommer jeg også i tanke om, at han gav mig sit visitkort med sit firmanavn og sit eget:

Emporio Armani & Co.
Ciro A. 
Manager

På visitkortet er også et billede af ham, men øverste halvdel af hovedet er skåret væk, så han er svær at genkende!


søndag den 1. april 2018

Tanker ved forårstide!


Er foråret på vej?

Det burde det jo være, men vejret er stadig nærmest iskold vinter (01.04.2018) og her er ikke tale om aprilsnar. Det er vitterlig koldt. Påsken er over os, man ser ikke mange ude, vel nærmest pga. det relativt kolde vejr i disse dage, hein?


Alligevel har der længe været både Erantis og vintergækker og er der stadig. Smukke er disse blomster, som kommer sidst på vinterten, står og pryder vores haver og i skovkanten.


I nærheden af boligen befinder sig en mindre forening, der holder får. Her er lammene for længst født, det er jo årstiden, heldigvis er de varmt påklædt. De er så søde. De skulle selvfølgelig også gerne overleve, så vi senere hen får tilført lam, i forskellige udskæringer. Ahem.

Jeg er sikker på at foråret længere sydpå er godt fremme i modsætning til vore breddegrader. F.eks. i Wien.


Wienerkomponisten Robert Stolz har komponeret musikken til denne genistreg

Im Prater blüh'n wieder die Bäume

Im Prater blüh'n wieder die Bäume
In Sievering grünt schon der Wein
Da kommen die seligen Träume
Es muss wieder Frühlingszeit sein
Im Prater blühn wieder die Bäume
Es leuchtet ihr duftendes Grün
Drum küss, nur küss nicht säume
Denn Frühling ist wieder in Wien

Du finder nemt en udgave på Youtube music!

Jeg selv bliver altid rørt, når jeg hører store stjerner, som f.eks. Eric Kunz, synge denne wienersang, så ikke et øje er tørt. Grunden til, at dette lige bliver indføjet her, er min ven Helmuths bortgang for nylig. Han var en ven tilbage fra ungdommens dage, men blev meget overvægtig, senere syg af det, plus af så meget andet.
Må han hvile i fred!

Men i Sievering tæt på Wien og nævnt i sangen, mødte jeg på en herlig wienertur, sammen med Helmuth, den ene af hans søstre og dennes mand. Vi fik en pragtfuld frokost, og samtale, før turen gik til lufthavnen. Sievering ligner meget den endnu mere berømte Grinzing.
Med Helmuth, den rare, hyggelige mand, har jeg bl.a. været i Wien to gange og i Peking 1 gang.


Da foråret nu lader vente på sig, tror jeg, at jeg tager på en rejse til Azorerne, dér er forår nu!


Verner

lørdag den 17. februar 2018

Rachmaninovs 2. klaverkoncert

Under den møjsommelige proces med at skimme adskillige aviser, tidsskrifter og internet-sider for at finde noget, der i det mindste kunne være enten nyt eller relevant at beskæftige sig med at læse, i denne tid martret af mere eller mindre helstøbte journalistartikler, finder man så en anmeldelse af tre nye indspilninger af Rachmaninovs 2. koncert for klaver og orkester.
Der var måske noget dér!
Yes!

Nu er det jo ikke lige sådan at omtale disse nye frembringelser, da jeg ikke har hørt dem selv. Men, musikken kendes gennem mange år og fra mange ældre indspilninger. Dette russiske musikstykke er blevet brugt i utallige film og tv-stykker, det dukker op igen og igen. En ørehænger af rang.
Dagbladet Politikens musikanmelder (Thomas Michelsen) har anmeldt disse indspilninger, og det, der ud over anmeldelserne falder i øjnene, er beskrivelsen af dette fantastiske stykke musiks indledning. Man kunne ønske sig at have en formuleringsevne, som Michelsen. Her kommer hans kommentar til musikkens start:

Indledningen er ildevarslende. Tunge klaverakkorder stiger foruroligende, indtil vandstanden når point of no return. Orkestrets strygere skyller ind over alle diger og oversvømmer lytterrens følelseslandskab med melankoli og skønhed i en overvældende melodisk strøm af skæbnesvanger c-mol.”

Rachmaninov var formodentlig for længst bosat i USA, da denne koncert blev til. Musikken efterlader indtrykket af en sorg over det tabte land (Rusland), en længsel efter gamle dage, ude på landet i den europæiske del af Rusland, en længsel efter den smukke natur, livet damals, en anden tid - et andet liv. Det er de bølgende sletter, de små landsbyer, og under horisonten, langt borte, kirkeklokker, der kalder til bøn. Desperat længsel.
Musikken er kolossalt koloristisk med et væld af melodier.
Rachmaninov lamenterer, sørge-græder. Thi, evigt ejes kun det tabte!

Man genkalder sig bl.a. også et tv-klip fra for længe, længe siden, Hvor dirigenten Leonard Bernstein og pianisten Van Cliburn øver musikken sammen på to store flygler, før den endelige koncert med orkester på. Bernstein afbryder pludselig van Cliburn med et: nej, nej, det er alt for hurtigt, det er kirkeklokker; det var indlysende klart.

Det skulle gerne fremgå af det foregående, at jeg selv har kendt denne musik i ganske mange år, og jeg elsker den simpelthen.

Om jeg vil anbefale en bestemt indspilning. Nej, der er uendeligt mange.


Verner 

Van Cliburn
Addendum
Og så alligevel! hele mit liv (næsten), har jeg af og til lyttet til en indspilning af den fabelagtige koncert med flg. kunstnere:

Pianist Sviatoslav Richter
Warsjawas Philharmoniske orkester og
Dirigent Stanislau Wislocki

Et brag af en indspilning, står jeg inde for! Den findes på LP, CD og internet.

Og nu, hvor vi er ved det, skal jeg også henlede opmærksomheden på et blogindlæg, på denne blog, fra 06.09.2015, som findes i spalten med indlæg i højre side af bloggen. Det var et indlæg skrevet efter en koncertoplevelse i DR Koncerthuset, hvor berømte Lang Lang spillede ledsaget af DR Symfoniorkestret dirigeret af Manfred Honeck. Lang Lang var god, dog langt under fabelagtige Sviatoslav Richter. Langt. Men orkestret ledet af Manfred Honeck var forrygende. 



torsdag den 15. februar 2018

Farvel til prinsen

Prins Henrik døde lige her den anden dag, lige midt i livet. 
Det var en fest, da vor unge kronprinsesse mødte sit livs kærlighed.
Hele nationen fulgte med under det strålende bryllup. Hvilket eventyr.


Und zu dem Strand, dem weiten, wogenblauen,
werden wir still und langsam niedersteigen,
Stumm werden wir uns in die Augen schauen,
und auf uns sinkt des Glückes stummes
schweigen 


Hans liv blev et eventyr ved mødet med den smukke prinsesse, og det smukke lille land, omkranset af havets bølger.



Pigernes latter og lyse hår
leg, som får aldrig ende,
øjnene blå som vand i vår
mildt om et evigt Danmark spår
sol over grønne sletter
lykke og lyse nætter.

Prinsen var ikke en almindelig mand, og mange danskere havde det svært med ham, hans ønske om at være konge, hans vin og hans udtalelser, på en lille smule gebrokkent dansk.
Men prinsen var et særdeles intelligent menneske, en personlighed. Bøger, digte og kunst har prinsen produceret, og vin af klasse. Han var bestemt ikke nogen Hr. Hvem som helst.




Prins Henrik har ønsket at blive cremeret, dvs. brændt. Halvdelen af hans aske skal begraves i Slotshaven ved Fredensborg Slot, den anden halvdel skal spredes over havet rundt om Danmark. Den mand elskede vort land!
Hvilke smukke steder, han har valgt. - Tænk, når dagen gryr over havet, starten på en ny dag på jorden.
Eller når solen skinner på alle blomsterne i slotshaven!



But come ye back when summer's in the meadow
Or when the valley's hushed and white with snow
It's i'll be here in sunshine or in shadow
. . . .



- Farvel Henrik. Hvil i fred!


Verner

søndag den 21. januar 2018

Oh, Danny boy

Læsere af denne blog finder rubrikken Kærlighedsdigte i menuen i højre side af bloggen.
Der er ikke så mange indlæg i denne rubrik, men emnet kærlighed er ellers det mest anvendte i film, musik og bøger. Altid interessant og vedkommende, syntes mange. Helt forkert er det vel ikke?

But come ye back when summer's in the meadow
Or when the valley's hushed and white with snow
It's i'll be here in sunshine or in shadow
Oh Danny boy, oh Danny boy I love you so

En gammel sag, er den i angelsaksiske lande kendte, gamle sang: Oh Danny boy. Mine forældre kendte og yndede denne sang, omhandlende kærlighed, ud over døden. Vemodig, sørgelig. Om kvinden, der rækker ud efter sin store kærlighed - fra graven!
Går lige i folk med træsko på. I dag er den sjældent spillet, så megen sang og musik er kommet til siden da.


Oh Danny Boy


Oh Danny boy the pipes, the pipes are calling
From glen to glen and down the mountain side
The summer's gone and all the roses falling
It's you, 'it's you must go and I must bide

But come ye back when summer's in the meadow
Or when the valley's hushed and white with snow
It's i'll be here in sunshine or in shadow
Oh Danny boy, oh Danny boy I love you so

But when ye come and all the flowers are dying
And I am dead as dead I well may be
You'll come and find the place where I am lying
And kneel and say an ave there for me

And I shall hear though soft you tread above me
And all my grave will warmer and sweeter be
For you will bend and tell me that you love me

And I will sleep in peace until you come to me



Men så er det man finder et filmklip på Youtube Music, taget fra filmen Den tavse mand. Her synger Maureen O'Hara den gamle slager. Og surprise, surprise underskønne O'Hara synger og foredrager, så man næsten ikke kan tro det. Damen havde mange talenter! O'Hara er underskønt syngende. Intet mindre!
Det er næsten løgn, men, uden at være det!

OBS!
Prøv at oversætte denne sangtekst. Den er stærk og rørende! Du kan godt!



Verner

torsdag den 11. januar 2018

Den fremmede

Jeg sidder i forhallen på Herlev Hospital. Det er anden dag for nogle undersøgelser, der skulle klarlægge, om jeg foruden så mange andre ting, også skulle have en blodprop i højre ben. Efter en forbilledlig indsats af hospitalet, blev det i hvert fald klart, at det ikke var, hvad det drejede sig om. Heldigvis. De historier man læser og hører om, hvordan hospitalerne i dette land, ikke yder deres bedste, ikke tager sig af patienterne, er lodret løgn. Det er helt sikkert!
Som jeg sidder der, genfinder jeg småt humøret, selvom det her ikke er rart.
Et kært familiemedlem skulle komme og afhente mig. Så jeg venter, og det vil tage nogen tid.
Som jeg sidder dér ved et bord i forhallen, kommer en mand, lidt yngre end jeg selv, hen og sætter sig ved siden af. Han spørger om han må sætte sig. Naturligvis må han det.
Han begynder straks at berette, at han skal til en undersøgelse og samtale om en sandsynlig kræftsygdom. Den fremmede er alene, alene i denne situation, er ikke i balance, hvem ville være det? Han fortæller spredt om forskellige livssituationer, om sit nuværende liv og om angsten for sygdommen. Angsten for fremtiden.
Jeg skal lige indskyde, at jeg store idiot for ganske nylig over for et familiemedlem sagde: ”Store drenge græder ikke”. Forstået på den måde, at mænd ikke skal vise følelser, altså f.eks. græde. Jeg undskylder! Det er meget, meget forkert, for også mænd når grænsen og brister i gråd.
Naturligvis.
Den fremmede havde deltaget i en folkeundersøgelse vedr. kræft, hvor man indsender en prøve på sin fæces, godt pakket ind som brev. Hvis der findes spor af blod i denne prøve, er det helt sikkert et tegn på en kræftsygdom. I hans prøve fandt man blod, han blev indkaldt til undersøgelse, og en polyb blev fundet i hans tarm. Polyben blev sendt til et laboratorium, og han blev indkaldt til øvrig undersøgelse og samtale. Dette sad han nu og afventede, fordi, som han sagde, han kunne bedst lide at værre i god tid.
Under dette og den følgende samtale gik trækninger over hans ansigt. Han havde ligesom ikke talt med nogen om sin situation, var særdeles urolig. Hvad skulle jeg sige til manden? Jeg prøvede at berolige ham, at det måske ikke var så slemt, at mange kræftpatienter bliver hjulpet og slipper godt fra det. At han måtte prøve ikke at se så negativt på sagen. At der må findes positive ting i livet. Han vidste det godt, sagde han. Der var jo hans datter, osv. Han havde også haft et mellemlederjob hos Røde Kors, tror jeg, det var. Jeg opfordrede ham endnu engang til at falde lidt til ro. Måske prøve at gå til skrifte, da han for øvrigt også var katolik, en trosretning, hvor man kan skrifte, hvilket svarer til besøg hos en psykolog. Tror jeg. Han skulle tale med familie og venner, sagde jeg.
Nu, efterhånden, var han blevet lidt mere rolig. Han rejste og gik hen til automaten, hvor der var et håndmiddel, man kan bruge, så hænderne bliver helt rene.
Efter dette kom han hen til bordet igen. Vi trykkede i næven, takkede for samtalen.
Den fremmede forsvandt i forhallen. På vej til sin undersøgelse og samtale.


Verner