I aftes vandt det polske
fodboldlandshold over det danske med 3-2. Sejren var helt i orden,
set ud fra synspunktet, at polakkerne lavede færrest fejl! For fejl
var der, en hel del ovenikøbet.
De første 15-20 minutter
havde danskerne meget godt greb om spillet, og havde to friløbere.
Ifølge Brian Laudrup, der kommenterede kampen i tv, og mig selv,
skal man score i en vigtig kamp ved en sådan situation.
Man skal! Den ondehylemig! Det er hvad
fodbold også går ud på, udover at undeholde, naturligvis. To
friløbere. Kampen kunne her være vundet af danskerne. Når jeg
citerer Brian Laudrup, er det fordi, det er indlysende, og tv-seerne
kunne ved selvsyn konstatere fadæsen.
I stedet for vinder
polakkerne halvlegen 2-0, og kort inde i anden halvleg fører de med
3-0. Fejl på fejl og undervurdering af modstanderne, der kommer som
en stormvind mod et langsomt dansk hold.
Lærer de det aldrig?
Her kommer så de polske
fejl. Polakkerne scorer et selvmål efter effektivt dansk pres. Deres
hold trækker sig tilbage på banen. Det danske landshold begynder
endelig at spille pres-spil og scorer til 2-3. Situationen bliver
mere og mere febrilsk for polakkerne, der til sidst må forsvare sig
under skæven til uret. Det lykkedes for dem at bevare 3-2 som
slutresultat.
Polakkerne var et bedre
hold, men kunne sagtens være slået!
Hvilket spild af
muligheder og talent.
Jeg græmmes!
 |
| Åke Hareide |
Verner
