En angiveligt selvbiografisk beretning fra sammenbruddet i Berlin, ved Anden Verdenskrigs slutning, skrevet af en forfatterinde, der af gode grunde valgte at kalde sig Anonyma. Da bogen udkom i 1959 i Tyskland, blev den mødt af et ramaskrig. Forfatterinden blev så forskrækket over reaktionens voldsomhed, at hun nedlagde forbud mod en genudgivelse, så længe hun var i live. Nu er bogen blevet filmatiseret, i Tyskland naturligvis, og igen vækker den voldsom opsigt, for sit ultimative opgør med det tyske folks lidet glorværdige rolle under sammenbruddet. Tyskernes opgør med deres egen nære fortid er i disse tider mere end accelererende. Bogen/filmen handler om en ung, nazistisk og begavet kvindes beslutning om, at ville overleve for enhver pris. Da hun ikke fortsat vil udsættes for voldtægt, af fulde, menige soldater, russiske vel at mærke, kommer hun på den idé, at opsøge højtstående officerer for at tilbyde sin krop i bytte for beskyttelse. Som en anmelder skriver: "Arisk herrerace reduceret til feltmadrasser". Og det er præcis, hvad det handler om. Anonyma lykkes med sin strategi, da hun møder major Andrej Rybkin. Overraskende viser han sig at være både et ordentlig menneske og en tiltalende mand. Følger filmen ikke sit berømte forlæg tæt nok, er den i hvert fald en oplevelse, bare af hensyn til de store præstationer indehaverne af hovedrollerne yder. Her er nærvær for alle pengene.
Verner
