fredag den 24. september 2010

In the Valley of Elah


Tommy Lee Jones


'In the Valley of Elah' er instrueret af Paul Haggis.

Amerikansk film, der forleden blev vist på DR2. Det er når film er bedst, og som regel er der så tale om amerikansk film, der når det kommer til stykket giver alle andre nationer baghjul.
I 'In the Valley of Elah' er Mike Deerfield netop hjemvendt fra tjeneste i Irak, da hans forældre modtager et opkald fra militæret om, at deres søn ikke er dukket op på kasernen.
Mikes far, Hank Deerfield (Tommy Lee Jones) er sikker på, at Mike aldrig ville blive væk fra tjeneste, og han er overbevist om, at noget er helt galt.
Med hjælp fra betjenten Emily Sanders (Charlize Theron) forsøger han at finde frem til sandheden bag sønnens forsvinden. Men efterhånden som realiteterne begynder at gå op for Hank, overdådigt godt spillet af Tommy Lee Jones, bliver han tvunget til at erkende, at hans søns liv var præget af større hemmeligheder, end han nogensinde havde drømt om.
Filmens titel refererer til en gammel anekdote fra biblens gamle testamente, men som angiveligt også er berørt i Koranen. Pointen er den, at Kong Saul drevet af frygt for sin fjende ikke tør udkæmpe et slag mod kæmpen Goliat, men i stedet sender den lille dreng og senere konge, David, som har modet dertil. Den tykke morale er faktisk et retorisk spørgsmål med krigen i baghovedet: Hvordan kan vi se os selv i øjnene og sende 'drenge' i krig mod en fjende, vi ikke forstår, i et land, vi ikke kender, og blot vende dem ryggen, hvis de overlever og vender hjem til Guds eget land efter endt militærtjeneste?
Først og fremmest er "In the Valley of Elah" en tankevækkende film om følgerne af en hvilken som helst krig. Ikke bare er den tankevækkende, men beskriver den gruopvækkende pris den almindelige amerikanske familie med børn sendt i krig i virkeligheden betaler. Det er en meget høj pris og det er rystende. Her er en nation, der uden omsvøb tør fortælle om sine forfærdelige krige og deres uhyrlige menneskelige omkostninger.
Herhjemme oplever vi danske soldater komme hjem fra krige i Irak og Afghanistan og være ødelagt for livet. Nogle af dem slår sig ned i skovene og får den eneste mulige tilværelse dér, som eneboere, der ikke mere kan leve med sig selv eller andre.
Verner

Holck

Her ser du Niels Holck
- dansk statsborger

Niels Holck var en gang et ungt, idealistisk menneske, fuld af virketrang og parat til at hjælpe andre mennesker. Tilbage i 1995 deltog han i at forbedre forholdene for landbefolkningen i den indiske delstat Vestbengalen ved at etablere skoler, hospitaler og lokalt demokrati. Især det sidste er farligt i et næsten lovløst u-land som Indien. Ifølge hans eget udsagn, blev landbefolkningen udsat for voldelige og i enkelte tilfælde dødelige overgreb fra det lokale politi, der ifølge Holck handlede på opdrag fra en desperat delstatsregering, der så sin magt over området smuldre. Sammen med oppositionspolitikere tog han en beslutning om at etablere et vagtværn, der kunne beskytte lokalbefolkningen mod overgreb, har han forklaret. Derfor blev han våbensmugler. De indiske myndigheder ser ham som terrorist og forlangte ham udleveret (23. december 2002).
Holck var garanteret af danske myndigheder og gældende dansk lovgivning mod at blive udleveret til retsforfølgelse, men i 2002 kort efter udleveringsbegæringen blev den danske udleveringslov ændret, som led i kampen mod terror. Nu kunne Holck pludselig godt udleveres til retsforfølgelse! De danske myndigheder har efterfølgende brugt otte år, på at få garantier fra de indiske myndigheder mht. at Holck ikke bliver slået ihjel, ikke bliver dødsdømt, ikke udsættes for tortur og kan afsone en evt. straf i Danmark. I går indledtes en retssag i retten i Hillerød for at fastslå, om justitsministeriet handlede lovligt, da ministeriet bestemte, at Holck kunne udleveres til retsforfølgelse i Indien.
Får justitsministeriet medhold betyder det, at ændringen af udleveringsloven i 2002 virker med tilbagevirkende kraft, stik imod danske retsprincipper! Det vil også betyde, at de samme myndigheder har brugt otte år på endegyldigt at sikre sig, at Holck bliver udleveret, altså en af deres egne borgere! Otte år!
Du må kalde mig Mads, om medlemmer af den dengang forbryderiske delstatsregering i Bengalen og deres villige håndlangere bl.a. inden for politiet er blevet retsforfulgt!

Verner

torsdag den 23. september 2010

Herbert

Her er Herbert trods alt
blevet snøret!
- Se bare de ærgerlige miner
spillerne stiller til skue
(Errare humanum est!)


Han foretrak absolut det risikobetonede forsvarsspil. Smart, frækt og meget elegant. Kontante indgreb, bund i tacklingerne. Enhver, der har oplevet Herbert glemte det aldrig. En forsvarsspiller, der aldrig, eller næsten aldrig, bare sparkede bolden langt væk. Næh, nej, man spiller sig ud af sin egen forsvarszone, fordi man var sammen - for at spille bold! Det skete ved hjælp af de snurrigste finter og driblinger, som for det meste gik godt.

Han var en spiller, man kom for at opleve. Et jubelbrøl rungede over stadion, når Herbert endnu engang snørede sine direkte modstandere på banen, og fik startet et modangreb. Som midterforsvarer, dengang kaldet centerhalf, kom han i vejen for utallige angreb, han var svær at passere.

I de dage gik jeg som stor knægt, sammen med fætter John i Idrætsparken, vi så alle KB’s kampe. KB’s hold myldrede sidst i 50’erne og langt ind i 60’erne med store spillerprofiler, deriblandt Henning Helbrandt, Herbert kaldet, og den herlige italienske træner Carlos Pinter havde alle muligheder for at skabe et pragtfuldt spillende mandskab, hvoriblandt Herbert virkelig var en stjerne.
Alle fodboldspillere stopper på topplan på et tidspunkt, således også Herbert. I mange år hører man intet til dem, heller ikke Herbert, det er livets gang. Forleden kom så meddelelsen om, at han var død 75 år gammel af kræft. Vi føler med hans efterladte over deres tab.

- På et tidspunkt bliver man voksen, får andre interesser, det blev ikke til så mange besøg i Idrætsparken. - Fætter John så jeg aldrig siden!


Verner



fredag den 10. september 2010

Rigoletto - On location

Vittorio Grigolo
Placido Domingo

Domingo i rollen som
Rigoletto
BBC’s biografudgave af Rigoletto, vist forleden på SV TV2, er filmet på de oprindelige steder i Mantua, hvor den ikke just ny opera udspiller sig. Her er således ikke tale om ny musik, men det blev væsentligt meget bedre, sådan samlet set, end man på forhånd kunne forstille sig. Det blev både troværdigt og vedkommende. Rollerne var besat af hhv. berømtheder og upcomming stars, for ikke at nævne superdirigenten Zubin Metha. Rigoletto blev sunget af Placido Domingo, en stjerne, der endnu synger trods sin høje alder. Domingo fortæller, at han blev valgt, fordi netop han kunne gestalte den bevægende hovedrolle, på trods af at rollen er bestemt for en bariton og ikke tenor. Gribende var han, som Rigoletto.
I rollen som Hertugen af Mantua både så og hørte man en af de ny stjerner på firmamentet; Vittorio Grigolo. Han er en fremragende skuespiller hhv. operasanger. Han er det perfekte valg til rollen, som den pigeglade hertug, flot mand, smuk, kolossalt velsyngende. Hvilken ung pige / kvinde ville ikke på et øjeblik falde for denne hertugs veritable stormløb på deres barrikader? Grigolo var pragtfuldt syngende. Og tænk så på musikken Verdi har skabt til rollen!
Genudsendes forestillingen på en eller anden kanal, er det om at benytte sig af tilbuddet og få en på opleveren.

Verner


onsdag den 8. september 2010

Danmark - Island 1 - 0

Chris Stadsgaard


Anders Lindegaard

Det danske fodboldlandshold tog i aftes hul på kvalifikationsrunden til EM. Første modstander, Island, blev slået 1-0. Forventningerne til det danske fodboldslandshold var i forvejen ikke store efter en meget ringe indsats ved VM. Det viste sig, at der heller ikke var meget at komme efter. Et kæmpe savn var den langtids skadede Niklas Bendtner. Ingen andre angribere har skud i støvlerne. Det udartede næsten til en ørkenvandring.
Morten Olsen og landsholdet har et problem mht. kvalificerede angribere. Forsvaret har desuden i lange tider set vaklende ud. Dog, i mangel på andre målmænd, hvoraf tre pt. er skadede, havde man udtaget Anders Lindegaard, der til daglig spiller i Norge. Hvorfor i alverden han ikke er fast landsholdsmålmand, er der ingen, der forstår - heller ikke efter i aftes. Kompromisløs, omhyggelig, hurtig og godt spillende. Hvad skal man kunne mere for at finde nåde for Olsens øjne? Han forekommer langt bedre lige pt. end andre målvogtere. En anden førsteklasses dansk spiller, der også spiller i Norge, er Chris Stadsgaard, stærk forsvarsspiller i Rosenborg. Stadsgaard har åbenbart heller ikke behaget Olsen. Han vil sagtens kunne bidrage til at stabilisere det svage forsvar, især i stedet for Leon Jessen, der atter skuffede.
Kom nu Olsen - fodboldfolket venter!

Verner