torsdag den 30. juli 2009

FCK - Stabæk 3 - 1

César Santin
I forsøget på atter i år at komme i Champions League, spillede FCK kvalifikations-kamp onsdag aften mod norske Stabæk. De fleste ville mene, at 3-1 er et rimeligt godt resultat for FCK inden returkampen i Norge. Måske får de ret, man kan altid håbe.
Der er desvære flere men'er.
FCK dominerede det første kvarter og fik også scoret, men falder derefter nærmest ud af kampen, og midtbanen får ikke fat i ret meget. Til gengæld fik det norske hold så meldt sig ind i kampen for fuld drøn. Det er unge, meget hurtige og boldsikre spillere, som også skabte adskilligt store chancer. I kraft af en blændende præstation af Santin, den ene af to brasilianere hos FCK, fik det københavnske mesterhold bragt sig på 2-0. Men tidligere i samme halvleg har nordmændene det, som må kaldes en direktør af rang, da de i kraft af et ultrahurtigt angreb ind i FCK's felt spiller sig totalt fri, for desværre for dem selv og for kampen, at hamre bolden på overliggeren, et jættebrag af et skud, på klos hold. FCK keeperen havde ikke haft en chance. Havde nordmændene scoret her, var kampen med garanti endt anderledes. I starten af 2. halvleg udligner Stabæk til 2 - 1 på et hurtigt og særdeles smart angreb. Kampens store spiller César Santin lukkede forestillingen ved at score til 3 - 1 på straffe.
Returkampen spilles næste tirsdag i Norge, på Stabæks hjemmebane på kunstgræs, der vandes lige forud for kampen. Det giver et ultrahurtigt underlag at spille på, Stabæk er specialister her, FCK har aldrig prøvet det før. Og disse nordmænd er i forvejen hurtige, adskilligt hurtigere end FCK's spillere.
Det kunne godt se ud til, at en 2-0 føring ikke bliver nok. Det norske hold kan sagtens nå at indhente føringen hjemme på eget græs, kunstgræs.
Jeg selv er i Frankrig på det tidspunkt og får med garanti ikke set det.
Holy shit.

Verner

fredag den 24. juli 2009

Hjemmebagt brød

Nu tror du selvfølgelig,
at det er et billede
af de brød, der omtales
i opskriften. Slet ikke.
Her er tale om to
vilkårlige brød!


Oprindelig var der 3 basale fødevarer. Kun tre. Og hvad var det så for nogle. Det var selvfølgelig brød, oliven og vin. Det er tre fødevarer, som altid har været og altid vil være. Dvs. selvfølgelig først fra den tid, hvor mennesket bevægede sig fra jægerstadiet til agrarsamfund, hvilket naturligvis også er længe. Her vil jeg delagtiggøre jer i en opskrift på hjemmebagt brød, nemt og velsmagende. Der går lidt tid med det, men det gør jo ikke så meget, for du kan lave andet, medens brødet hæver og/eller bager. Der er ikke noget, som hjemme- og friskbagt brød, med næsten hvad som helst på. Og så smager det meget bedre end bagerens.
Prøv selv engang!

Grovbrød - 2 stk.

Ingredienser:

50 g smør
4 dl kærnemælk
50 g gær
4 dl tykmælk eller Cheasy Fraiche 9 %
1 spsk. groft salt
250 g fuldkornshvedemel (ca. 4 dl)
750 g hvedemel

Pensling
1 sammenpisket æg eller
pensl med fløde og drys med mel
Brødenes udseende afhænger af, hvordan og med hvad man pensler!

Bagetid
30-40 min. ved 200 grader C.


Smelt smørret og kom det i en røreskål. Tilsæt den kolde kærnemælk. Rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt af hvedemelet tilbage). Slå dejen godt sammen. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den igennem med så meget mel, at den stadig er blød og smidig. Dæk dejen med et klæde og lad den hæve et lunt sted ca. ½ time.
Ælt dejen igennem igen og form den til 2 brød, der lægges på en bageplade. Lad dem efterhæve ca. 20 minutter. Pensl brødene enten med æg eller mel/fløde (se ovenfor). Rids brødene. Stil brødene i den forvarmede ovn. Bag brødene nederst i ovnen. For at checke om brødene er færdige, bankes på bagsiden af brødene, her skal der komme en "hul" lyd, nærmest, hvis der gør, er de færdige!

Nybagt brød, hvor der er anvendt mælkeprodukter holder sig frisk et par dage. Stil dem ikke i køleskab, så bliver de tørre og hårde. Man kan med udbytte fryse det ene brød, der ikke spises med det samme.

Jeg behøver ikke at sige, at man kan spise sådan en friskbagt skive brød, med næsten hvad som helst på, f.eks. tandsmør, hjemmelavet syltetøj, en rigtig god ost eller whatever, vel?


Verner


VW overtager Porsche!

Den seneste udvikling i Porsches forsøg på at overtage VW endte i det stik modsatte. Anført af Porsches administrerende direktør, Wendelin Wiedeking, forsøgte man, ved hjælp af en stærk ambitiøs plan og en kæmpegæld, at overtage det lang større VW. Havde det ikke lige været for den store internationale, økonomiske krise, kunne man for den sags skyld godt have forestillet sig, at planen var lykkedes. Men Porsche løb til sidst tør for midler og kredit. Den ny plan, der ender slagsmålet, går ud på at

VW overtager Porsche for 10 milliarder Euro (Porsches nuværende gæld)
Delstaten Niedersachsen beholder 20 pct. af aktierne i VW og den bestemmende indflydelse
Delstaterne Niedersachsen og Baden-Würtemberg giver afkald på 3 milliarder Euro i skattegæld fra Porsche, af hensyn til de mange arbejdspladser.
Porsche familien beholder 50 pct. af aktierne som de allerede havde skaffet sig
Golfstaten Quatar får 20 pct. af aktierne
Resten er små-aktionærer

Voila! striden er endt
Wendelin Wiedeking, spørger du nu? Han modtager 250 millioner Euro for at trække sig fra Porsche og fra sin vildt ambitiøse plan. Det er også vildt, ikke, beløbet altså? Jeg selv tror, at han hellere ville have vundet krigen, da det ville have været en kæmpe triumf!

Verner

Wendelin Wiedeking, 250 mill. Euro!

lørdag den 18. juli 2009

Morten i parlamentet

Det er Morten - den ene af dem!

Den største stemmesluger ved det nys overståede EU-valg i Danmark, Morten Messerschmidt, forstå det, hvem der kan, har nu påbegyndt sit arbejde i EU-parlamentet, og udtaler desangående, om første samling efter nyvalg af medlemmer:
"Stemningen er jo fuldstændig patetisk. Da vi sang EU's hymne ved åbningen, rejste folk sig op og klappede, som var det en nationalsang eller en hyldest til kongen".
Eu-hymnen er temaet fra 4. sats af Beethovens niende symfoni med tekst af Schiller: "Ode an die Freude". Desværre er arrangementet af dette, brugt til EU's hymne, lavet af von Karajan. Meget desværre! Beethovens musik, og digtet for den sags skyld, kan slet ikke klare sådan en eksponering. Det er ødelæggende for et storværk.
De samme mennesker, der rejser sig op, synger med på hymnen og klapper, som var det en nationalsang, er den samme gruppe mennesker, som er så pinagtig udemokratiske, at de ikke anerkender et afstemningsresultat, der går dem imod, som bliver ved med at forlange nye afstemninger, indtil en sådan afstemning endelig giver dem adgang til Paradis; En fuldbyrdet Europæisk Union.

Det er KLAMT!
Verner

onsdag den 1. juli 2009

Klimadebatten er ren galskab!

Luftfoto af
København

En overskrift på Politikens kronik 30. juni 2009. Grunden til den bringes er, at Politiken i denne uge holder klimahøjskole på Vallekilde. Det er hvorfor den bringes i Politiken. Personlig sidder jeg og spørger mig selv, hvorfor det ikke er i Berlingske eller Børsen, man kan læse sådan en ting. De to blade ser jeg også hver dag, ganske vist på nettet, men alligevel. Det skulle vel ikke have noget at gøre med politisk observans, dvs. tilhørsforhold til den siddende regering?
Dette er altså et partsindlæg fra en kronikør, ikke en mening fremsat af denne blogs forfatter. Blot bør du læse denne kronik for også at høre en anden mening, end din egen, om et af tidens hotte emner!
Kronikøren, Steen Steensen, spørger: Er det vildt at bilde sig ind, at vi kan stoppe omskiftelser i vejr og varme? Han svarer også selv i en lang kronik om emnet. Det kan man ikke iflg. Steen Steensen. Han redegør for de sidste 14.700 års omskiftelser i vind, vejr og klodens opvarmning og nedkøling igennem alle disse år. Og det har været meget dramatisk, med betydeligt større udsving end i de senere år. Går vi bare til slutningen af istiden for 11.700 år siden, gjorde temperaturerne på ny kraftige spring. I løbet af 23 år sprang temperaturen 16-17 grader i vejret. Klimaet gik amok. Nedsmeltningen af Nordkalotten ved denne lejlighed, antages at have medført en vandhævning i havene på 100 m. Det var altså for 11.700 år siden, der var dengang ingen CO2 udledning. Dette er kun et enkelt eksempel. Kronikken myldrer med historisk korrekte eksempler på kæmpeforandringer gang på gang siden da. Kronikøren afviser på denne baggrund, at det er menneskeligt muligt at ændre på klimaet ved en politisk beslutning. Men sagen med klimakonferencer mv. er ikke til at standse. Menigmand, journalister og politikere er flippet helt ud, ypperstepræsterne har taget magten! Dog hører man enkelte røster, som forh. Bundeskansler Helmut Schmidt (Der Helmut) sige i Bild Zeitung, om klimakomedien:
"Hele denne debat er hysterisk, overophedet, også først og fremmest i medierne. Der har været klimatiske ændringer på kloden, så længe den har eksisteret"
Han fortsatte:
At ophidse sig over det og tro, at mennesker kan stoppe disse omskiftelser ved en fælles beslutning, er det rene hysteri. Det er vås".
Når man læser de mange indlæg på www.politiken.dk/kroniker i anledning af kronikken, får man virkelig indtryk af et følelsesladet emne, helt oppe i tiden. Der er lagt i kakkelovnen (sic) til deltagerne på den kommende klimakonference. Det bliver rigtig spændende.
Du kan (bør) læse denne kronik i dens fulde længde, uanset om du forlængst har gjort dit eget standpunkt klart.
Verner