Pigen under skabet

Lørdag aften var jeg til en 65 års fødselsdagsfest og fik desværre ikke set tv-programmet på DR 2 Tema - åbenbart om skibskatastrofer og pludselig død. Men jeg har tidligere hørt et interview med og læst om Morten Boje Hvid, der blev reddet ved Estonias forlis i 1994, hvor 852 omkom, ganske få blev reddet. Det var simpelthen forfærdeligt. Han konkluderer selv, at kun selvopholdelsesdrift, også kaldt egoisme, bevirkede, at han overlevede. Han kunne have taget hånd om sin kollega i kahytten. Det gjorde han ikke. På vej op i det kæntrende skib mødte han mange desperate og tilskadekomne mennesker, blandt dem en pige, der sad fast under et skab. Men han standsede ikke for at hjælpe. Han ville overleve. Det lykkedes ham at overleve, som en af de få.

Dette er ikke en kvababbelse over, hvad Morten Boje hvid gjorde eller ikke gjorde, jeg tror selv, at jeg ville have reageret på samme måde, for ikke at drukne i dybet, gå ned med skibet. Ynkeligt omkomme.

Først sidst i livet vil vi lære, hvordan det er, når det er slut, heldigvis, hvis vi ellers er nærværende på det tidspunkt. Alle kommer til at erfare det, her føler jeg mig sikker.

Men pigen, én af de mange, der omkom, da Estonia gik ned, fordi hun sad fast under et skab, ikke kunne få hjælp, måtte se en mulig hjælp styrte forbi sig og erfare, at livet nu var forbi. Hvilke tanker har gået gennem hendes hoved? Det kan ikke være mere forfærdeligt vel?

- Jo, jeg føler mig sikker på, at jeg ville have gjort som Morten Boje Hvid, havde jeg kunnet!

Nej, jeg ser ikke mig selv som følelseskold!

Morten Boje Hvid

Verner

Mutti ist noch bei uns . .

Nej - Det er ikke fru Merkels vægt, vi taler om her!

Det tyske valg er et overstået kapitel. Det blev en knusende sejr til Frau Merkel. Nu følger så forhandlinger om regeringsdannelse, måske bliver søsterpartierne CDU/CSU alene om regeringsmagten. Det vides ikke for nærværende. I Sydeuropa er de gældsplagede lande sikkert mere end kede af resultatet, selvom de i virkeligheden burde være himmelhenrykte. Var andre kommet til fadet, havde disse lande fået af grovfilen, selv om det er den forkerte vej at gå. Ingen ved hvorhen en ny Merkel-regering vil føre os. Der kan for den sags skyld ske hvad som helst. Nato- eller Eu-lande kan begive sig ind i en ny krig i Mellemøsten, England kan melde sig ud af EU, finanskrisen kan forværres, etc., etc. Det er helt åbent. Mht. til de Sydeuropæiske lande, skal de være glade for Fru Merkel, tænk hvis Jernkansleren Otto von Bismarck havde været tysk leder i dag. Man kan ikke tænke sig en mere moderat tysk kansler end netop Fru Merkel. I øvrigt, så vidt jeg selv har forstået, har Fru Merkel og kolleger så rigeligt at se til hjemme. Der er masser af problemer. 

Otto von Bismarck

Den forhenværende franske præsident Nicolas Sarkozi havde et særdeles fint forhold til fru Merkel, og et skarpt blik. Han skulle have ymtet noget i retning af:

”Hun klager over sin vægt, men hun tager da to gange af osten!”

Nicolas Sarkozy

Verner