Underholdningsorkestret / Adam Fischer

DR Underholdnings Orkestret blev som bekendt udskilt fra DR, en rent politisk beslutning, som med rette er blevet stærkt kritiseret. Det lykkedes orkestret at overleve, men ser det ud til; med reduceret bemanding. Men, never mind! Overlevede gjorde de, og det kan vi være glade for, rigtig glade.

DR har i forvejen deres højt profilerede DR Symfoniorkestret, som er et klasse-ensemble. Intet mindre.

Men ikke alene overlevede Underholdnings Orkestret, men de indspiller også plader, lige pt. en Beethoven-serie med mesterens 9 symfonier. Og så er det med orkestrets tidligere chefdirigent, Adam Fischer, som fortsætter sit virke hos orkestret, omendskønt jeg ikke har fulgt med i, hvor de meget store beløb kommer fra, der skal finansiere dette.

Her søndag (22.10.2017) holdt orkestret så koncert i det gamle Radiohus' koncertsal; i dag Musikkonservatoriets koncertsal.

På programmet var bl.a. Beethovens 3. symfoni; et ikonisk mesterværk. Det blev spillet som optakt til en pladeoptagelse, der har fundet sted i dag (23.10.2017), som et led i orkestrets Beethoven-serie.

Jeg er kommet i den gamle koncertsal det meste af mit liv. Det var derfor dejligt at gense den gamle sal; dog var publikum betydeligt ældre, end det pt. er i DR Koncerthusets sal. Lidt underligt.

Adam Fischer 

Til gengæld fik den udsolgte sal en mesterlig koncert, som ikke laves bedre af de store, berømte orkestre i udlandet. I sær ville jeg sige, koncertens sidste nummer; Eroica, Berethovens tredje symfoni. Det er og bliver et enestående musikstykke, som er second to none. I hænderne på Fischer og orkestret, blev det helt ustyrlig godt spillet. Man kan undres på, om Beethoven selv har hørt det så godt, og så djævelsk inspireret leveret. Præstationen levede helt op til de store forventninger, jeg selv nervøst havde kalkuleret med.

Det blev en overnåde lykkelig søndag eftermiddag. Alle komponistens intentioner blev indfriet vha. af et sublimt orkesterspil. Intet mindre.
Og Hr. Fischer? Eminent dirigent, intet mindre!

Verner


Post Scriptum
For interessens skyld, har jeg set efter anmeldelser af koncerten i dagspressen, men ikke fundet nogen. Dog fandt jeg i et litteratur tidskrift en anmeldelse., som jeg finder er meget på linie med min egen oplevelse. Dog vil jeg give skribenten ret i, at anden sats, en sørgemarch, hos Fischer og Underholdnings Orkestret ikke fik det samme udtryk af sorg; en fyrstes begravelse, stort set, som hos Karajan og Berlinerphilharmonikerne, en indspilning fra starten af firserne. Det er også at sætte overliggeren meget højt!