Oktoiber

Derude lige nu

Derude er der lige nu, i solen, et farveorgie uden sidestykke. Man oplever kun den slags om efteråret. En cykeltur på Vestvolden i Rødovre og Glostrup, var saliggørende og helt utrolig.

Ro

- Ro, stilhed, sollys og fantastiske farver . . .

Oktober

Bag os er Lyset og de stille Taager,

den milde Egn, hvor alt i Blinde gror,

foran os aabner Høsten alle Laager

ind til sit land af Nat og nøgen Jord.

Da færdes vi paa skumringskolde Steder,

når Mørket dæmmer op for Dagens Støj,

og Verden, klædt i graa og arme Klæder,

er sunken i den røde Aftens Røg.

Dér lytter vi, dér dybes Livets Stemme -

o frosne Marker, hvor den klare Vind

i Nattens Loft har aabnet stille Lemme,

for Rummets rene, kolde Vinterskin.

William Heinesen

Verner 

O, Shenandoah

O, Shenandoah

Amerikansk folkesang


Den amerikanske valgkamp spidser til, snart er vi fremme ved valgdagen, hvor alt afgøres. I skrivende stund ser det ud til, at Hillary Clinton bliver vinder af valget og dernæst, som en konsekvens af valget, den første kvindelige præsident i USA. Hvem pokker skulle have troet det for bare et par år siden? Men det store land mod vest rummer mange overraskelser. Det er et forbund af stater, som er meget anderledes end det ofte fremstilles i aviser, tv og film. Heldigvis. Om Clinton så bliver en god præsident? Ja, hvem ved?

Hvis man læser Leif Davidsens fremragende rejseroman Steinbecks spøgelse – jagten på en forfatter (2014), får man et anderledes og betydeligt mere nuanceret billede af Guds Eget Land. Med garanti. Læs bare bogen, den er en oplevelse.

Den amerikanske natur er et kapitel for sig. Ofte billedskøn, storslået, man bliver bjergtaget. De første europæiske tilflyttere, der drog vest på rejste gennem en natur, der stod som skabt af Gud selv. Indianerne, der allerede havde boet her i tusinder år vidste og kendte naturligvis også denne storslåethed.

Som et ekko af dette findes ældre amerikanske sange, også om det store land og dets skønhed, og længslen efter det, skulle man være rejst videre. En af de bedste af den slags er efter min mening den underskønne: 


O, Shenandoah

https://www.mormontabernaclechoir.org/articles/shenandoah-the-history-and-lyrics.html

På videoen på dette klip får man teksten til de første fire vers af sangen, der foredrages. Der er 26 vers, så vidt jeg ved. Dem skånes man dog for. Til gengæld er naturen på videoen helt utrolig smuk.

Bliver man begejstret for denne sang, kan man også finde den i en udgave på Youtube, med Amerikas store sanger Thomas Hampson (baryton). Stor oplevelse.


Verner

Absolut skuffelse

I aftes vandt det polske fodboldlandshold over det danske med 3-2. Sejren var helt i orden, set ud fra synspunktet, at polakkerne lavede færrest fejl! For fejl var der, en hel del ovenikøbet.

De første 15-20 minutter havde danskerne meget godt greb om spillet, og havde to friløbere. Ifølge Brian Laudrup, der kommenterede kampen i tv, og mig selv, skal man score i en vigtig kamp ved en sådan situation.

Man skal! Den ondehylemig! Det er hvad fodbold også går ud på, udover at undeholde, naturligvis. To friløbere. Kampen kunne her være vundet af danskerne. Når jeg citerer Brian Laudrup, er det fordi, det er indlysende, og tv-seerne kunne ved selvsyn konstatere fadæsen.

I stedet for vinder polakkerne halvlegen 2-0, og kort inde i anden halvleg fører de med 3-0. Fejl på fejl og undervurdering af modstanderne, der kommer som en stormvind mod et langsomt dansk hold.

Lærer de det aldrig?

Her kommer så de polske fejl. Polakkerne scorer et selvmål efter effektivt dansk pres. Deres hold trækker sig tilbage på banen. Det danske landshold begynder endelig at spille pres-spil og scorer til 2-3. Situationen bliver mere og mere febrilsk for polakkerne, der til sidst må forsvare sig under skæven til uret. Det lykkedes for dem at bevare 3-2 som slutresultat.

Polakkerne var et bedre hold, men kunne sagtens være slået!

Hvilket spild af muligheder og talent.

Jeg græmmes!

Åke Hareide

Verner

Efterår

Min have sørger,

kold regn over blomsterne falder;

nu gyser sommer

svagt; det er vinter, der kalder.

Gyldengult blad på blad

falder fra høje akacietræ'r.

Sommer smiler forbavset, svag,

i sin havedrøm, døden nær.

Dvæler længe hos rosen,

tøver, venter, længes mod ro.

Langsomt lukkes dens store,

dybt bedrøvede øjne to.

Verner