Oh, Danny boy

Læsere af denne blog finder rubrikken Kærlighedsdigte i menuen i højre side af bloggen.

Der er ikke så mange indlæg i denne rubrik, men emnet kærlighed er ellers det mest anvendte i film, musik og bøger. Altid interessant og vedkommende, syntes mange. Helt forkert er det vel ikke?

Men kom tilbage, når sommeren er på engen

Eller når dalen er tyst og hvid af sne
Det er nig, der vil være her i solskin eller i skygge
Oh Danny boy, oh Danny boy, jeg elsker dig sådan.

En gammel sag, er den i engelsaksiske lande kendte, gamle sang: Oh Danny boy. Mine forældre kendte og yndede denne sang, omhandlende kærlighed, ud over døden. Vemodig, sørgelig. Om kvinden, der rækker ud efter sin store kærlighed - fra graven!
Går lige i folk med træsko på. I dag er den sjældent spillet, så megen sang og musik er kommet til siden da.

Åh Danny Boy

Oh Danny boy, rørene, rørene kalder
Fra dal til dal og ned ad bjergsiden
Sommeren er forbi og alle roserne falder
Det er dig, 'det er du skal gå og jeg må bide

Men kom tilbage, når sommeren er på engen
eller når dalen er tysset og hvid af sne
Det er jeg vil være her i solskin eller i skygge
Oh Danny boy, oh Danny boy jeg elsker dig så

But when ye come and all the flowers are dying
And I am dead as dead I well may be
You'll come and find the place where I am lying
And kneel and say an ave there for me

And I shall hear though soft you tread above me
And all my grave will warmer and sweeter be
For you will bend and tell me that you love me
And I will sleep in peace until you come to me

Men så er det man finder et filmklip på Youtube Music, taget fra filmen Den tavse mand. Her synger Maureen O'Hara den gamle slager. Og surprise, surprise underskønne O'Hara synger og foredrager, så man næsten ikke kan tro det. Damen havde mange talenter! O'Hara er underskønt syngende. Intet mindre!

Det er næsten løgn, men, uden at være det!

OBS!
Prøv at oversætte denne sangtekst. Den er stærk og rørende! Du kan godt!

https://www.youtube.com/watch?v=8r4DJOgrI3s

Verner

Det’ okay, det’ okay …

NOAH: Troels Gustavsen og Lasse Dyrholm.

NOAH er en dansk popduo bestående af Troels Gustavsen og Lasse Dyrholm. De brød igennem i 2012 med hitsinglerne "Alt er forbi" og "Over byen" fra deres selvbetitlede debutalbum. 

Det’ okay, det’ okay er en meget fin sang, ikke?

Her har vi så moderne tiders svar på en kærlighedssang. Ultimativt, ville jeg sige. Faktisk en rigtig kærlighedssang. Musikken er fin, visse steder forunderligt tøvende, afventende. Det virker stærkt synes jeg. De unge mennesker gør det fremragende.

  

Det’ okay, det’ okay …

Nu står vi her, det er okay, det er okay.

Alt det jeg ser, står i flammer, alt det brænder.

Vi går itu, og glasset sprænger, og vi forsvinder

Jeg ved det nu, det er min skyld, så undskyld, undskyld.

Intet bli’r som før, det er lige meget hvad jeg gør, jeg ødelagde alt, så jeg forsvinder nu.

Bare sig at jeg tog fejl, bare sig at du hader mig, det’ okay, det’ okay okay.

Bare lad minderne brænde, og lad alt ting forsvinde væk, det’ okay, det’ okay okay.

Lyset går ud, og vi er alene, inderst inde.

Hvad gør vi nu, vi på vejen, det er for sent at finde hjem.

Intet bli’r som før, det er lige meget hvad jeg gør, jeg ødelagde alt, så jeg forsvinder nu.

Bare sig at jeg tog fejl, bare sig at du hader mig, det’ okay, det’ okay okay.

Bare lad minderne brænde, og lad alt ting forsvinde væk, det’ okay, det’ okay okay.

Når du vågner op, så er jeg væk, jeg glemte dig, så nu det okay at du glemmer mig.

Vi brændte ud, det regner nu, jeg glemte dig, så nu det okay at du glemmer mig.

Bare sig at jeg tog fejl, bare sig at du hader mig, det’ okay, det’ okay okay.

Bare lad minderne brænde, og lad alt ting forsvinde væk, det’ okay, det’ okay okay.

Når du vågner op, så er jeg væk, jeg glemte dig, så nu det okay du glemmer mig.

Vi brændte ud, det regner nu, jeg glemte dig, så nu det okay du glemmer mig.

Det’ okay, det’ okay …

Det’ okay, det’ okay …

Det’ okay, det’ okay …

Det’ okay du glemmer mig …

  

http://www.youtube.com/watch?v=2m6f1vWbmf8

Verner

Im Frühling

Det lille billede er af Sjatoslav Richter fra klippet på Youtube.

Ved et tilfælde finder jeg filmklippet på nettet (Youtube) en optagelse fra 1978. Selve filmstrimlen viser en yngre mandsperson, stående, og en gammel gubbe ved klaveret. De to verdensberømtheder ser ikke ud af meget, bare to almindelige mennesker, barytonen Fischer Dieskau og pianisten Sjatoslav Richter. Større berømmelse kan man ikke opnå. Det er i og for sig ganske ligegyldigt, indtil man hører dem folde sig ud i Gottlob Ernst Schulze og Franz Schuberts Im frühling. Her er der dømt eventyr. Schubert selv ville have fældet en tåre. Han, som aldrig fik medgang i livet og stort set fik en kummerlig tilværelse, har vel sagtens aldrig hørt et sådant ultimativt bud på den underskønne lied, en ud af ca. 600 fra hans hånd. Fortolkningen er oprørende god og kan vel næppe overgåes. Ren poesi.


Du finder den på:
youtube.com
Dietrich Fischer-Dieskau sings Schuberts Im Frühling

Her kommer den tyske tekst, engelsk tekst findes også på nettet (prøv at google). Rigtig god fornøjelse.

Verner

Im Frühling

Still sitz' ich an des Hügels Hang,

der Himmel ist so klar,

das Lüftchen spielt im grünen Tal.

Wo ich beim ersten Frühlingsstrahl

einst, ach so glücklich war.

Wo ich an ihrer Seite ging

so traulich und so nah,

und tief im dunklen Felsenquell

den schönen Himmel blau und hell

und sie im Himmel sah.

Sieh, wie der bunte Frühling schön

aus Knosp' und Blüte blickt!

Nicht alle Blüten sind mir gleich,

am liebsten pflückt ich von dem Zweig,

von welchem sie gepflückt!

Denn alles ist wie damals noch,

die Blumen, das Gefild;

die Sonne scheint nicht minder hell,

nicht minder freundlich schwimmt im Quell

das blaue Himmelsbild.

Es wandeln nur sich Will und Wahn,

es wechseln Lust und Streit,

vorüber flieht der Liebe Glück,

und nur die Liebe bleibt zurück,

die Lieb und ach, das Leid.

O wär ich doch ein Vöglein nur

dort an dem Wiesenhang

dann blieb ich auf den Zweigen hier,

und säng ein süßes Lied von ihr,

den ganzen Sommer lang.

Kærlighed

Klimt

Så længe der har eksisteret mennesker på denne klode, har dette emne og dets konsekvenser optaget os, menneskenes børn, både tidligt og silde. Det tror da pokker, det slår alt! Derfor møder man dette tema overalt i hverdagen i alle mulige former også som digte. Den følgende meget lille antologi, hvis man kan kalde den sådan, viser kun et ganske lille bitte udsnit af eksisterende kærligheddigte, det er i virkeligheden et uudtømmeligt emne.
Maria Crone, er der måske nogle der husker?
En god gammel ven gjorde mig opmærksom på Aarestrups digt, så smukt, så smukt.
Tove Ditlevsen har med rette en stor stjerne hos mange danskere for sine til tider flammende digte.
Frank jæger burde læses meget mere, om ikke andet så for hans eminente sprog.
Goethes digt om sin store forelskelse i en purung kvinde, han selv var da fireoghalvfjerds år, en umulig alliance, der heller ikke blev til noget. Smukt ikke, omend kun i uddrag!

Christopher Morley, Gud ved hvem han er? Jeg stødte på ham på internettet!
Hendes Majestæt er citeret for den bragte bemærkning vedrørende sit livs helt store forelskelse - i Prins Henrik!



. . . og kærligheden, husk kærligheden!

Maria Crone



Så tag mit hjerte

Så tag mit hjerte i dine hænder, men tag det varsomt og tag det blidt, det røde hjerte - nu er det dit.
Det slår så roligt, det slår så dæmpet, for det har elsket, og det har lidt, nu er det stille - nu er det dit.
Og det kan såres, og det kan segne, og det kan glemme og glemme tit, men glemmer aldrig, at det er dit.
Det var så stærkt og så stolt, mit hjerte, det sov og drømte i lyst og leg, nu kan det knuses - men kun af dig.

Tove Ditlevsen




Til en veninde

Der er en trolddom paa din Læbe,
Der er en Afgrund i dit Blik,
Der er i lyden af din Stemme
En Drøms ætheriske Musik.

Der er en Klarhed paa din Pande,
Der er et Mørke i dit Haar,
Der er en Strøm af Blomsteraande
Omkring dig, hvor du staaer og gaaer.

Der er en Skat af evig Viisdom
I Smilehullet paa din Kind,
Der er en Brønd, en Sundhedskilde
For alle Hjerter, i dit Sind.

Der er en Verden i dit indre,
En sværmerisk, chaotisk Vaar –
Som jeg umulig kan forglemme,
Som jeg tilbeder og forstaaer.

Emil Aarestrup




”Blaat vandrer hav i hendes øjne.
Gult hænger korn i hendes haar.
Salt dufter hendes hede skuldre.
Sødt siger skørtet, nu hun gaar.”

Frank Jæger (fra Den unge Jægers Lidelser)



Fra Marienbad Elegien

Hvad kan fra dette gensyn vel jeg hente,
Fra denne blomst, når den engang udspringer?
Har himmel eller helved jeg i vente?
Imellem håb og frygt min stemning svinger.
Nej, ingen tvivl! Hun står i himlens døre,
Til saligheden vil hun ind mig føre!


Og senere i digtet . .

Dybt i vort væsen der en higen brænder
Mod helt, med vilje fri, sig hen at give
Til noget rent og højt, vi ikke kender,
Men som vi håber, eet med os vil blive.
Den kaldes fromhed. Denne himmeltinde
Ved jeg mig nær, hver gang jeg er hos hende.

Johann Wolfgang von Goethe



Hvis vi fik at vide, at jorden ville gå under om fem minutter, ville alle telefonbokse være optaget af folk, der ringede til andre mennesker for at sige, at de elskede dem.

Christopher Morley



”Horisonten stod i flammer . . . . ”

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Verner

Nina Stemme besøger København

Nina Stemme
Nina Stemme synger blandt flere steder også i Koncerthuset.
Ved koncerterne torsdag 16.04 og fredag 17.04 står Richard Strauss’ sene ”Vier letzte Lieder” på programmet. Denne himmelske musik er komponeret kort efter 2. verdenskrig og lyder som én stor længsel efter verden af i går. Og hvem skulle være bedre, end den fænomenale svensker med den pragtfulde stemme og udstråling, tidens pt. hotteste wagnersangerinde, til at synge disse vidunderlige sange?
Hør hende i Koncerthuset eller i radioens P2 i aften, fra kl. 19.00.


Vier letzte Lieder

Den sidste af de berømte sange, der er fire, er direkte en kærlighedssang, hvilket illustreres af nedenstående danske oversættelse, ganske vist omhandlende to gamle mennesker!

Joseph von Eichendorff (musik Richardt Strauss)

I aftenrøden

I sorg og lyst vi vandred,
gik sammen hånd i hånd.
Vi hviler efter møjen
her i det stille land.

Snart sover alle dale,
nu mørknes aftenluft.
To lærker endnu svirrer
beruset af dens duft.

Kom du, og lad dem sværme,
snart vil vi gå til ro,
at ej i ensomheden
vi farer vild, vi to.

O fred – så stor og stille,
så dyb og aftenrød.
Hvor trænger vi til hvile!
er dette mon vor død?



Verner

I morgen

Da jeg allerede er kommet ind på det evigtunge emne kærligheden, er der endnu et digt, der dukker op i tankerne. Det er John Henry Mackays lille, men vidunderlige digt Tomorrow; altså I morgen, og ikke som en kendt kvindelig programvært ved DR kom til at sige; Morgen. Slet ikke. Det drejer sig om I morgen. Samme eventyrlige digt har den berømte komponist Richard Strauss gjort fuldstændig udødeligt, med sin musik til digtet, der næsten er for meget. Det er så smukt.
Det er mageløst.
Prøv selv (et must) at høre en af tidens, eller en de seneste halvtreds års store sangerinder fortolke denne miniature. Der er frit valg mellem f.eks. Renée Flemming, Elisabeth Schwarzkopf eller, hvem man nu måtte ønske.

Morgen

Und morgen wird die Sonne wieder scheinen,
und auf dem Wege, den ich gehen werde,
wird uns, die Glücklichen, sie wieder einen,
inmitten dieser sonnenatmenden Erde . . .

Und zu dem Strand, dem weiten, wogenblauen,
werden wir still und langsam niedersteigen,
Stumm werden wir uns in die Augen schauen,
und auf uns sinkt des Glückes stummes
schweigen . . .

Verner

Kærligheden

Det er emnet, der til alle tider har interesseret mennesket mest. Stone sure. Det følgende digt, om det folkekære emne, er hverken nyt eller ukendt, men bevægende er det . . . .

Så skimrande var aldrig havet
och stranden aldrig så befriande,
fälten, ängarna och träden, aldrig så vackra
och blommorna aldrig så ljuvligt doftande
som när du gick vid min sida
mot solnedgången, aftonen den underbara,
då dina lockar dolde mig för världen,
medan du dränkte alla mina sorger,
älskling, i din första kyss.

Verner