Helt
nede i mosen (Utterslev Mose) ser man det næsten ufattelige
bygningsværk oppe på toppen af byen, på Bispebjerg. Kirken er ikke
alene monstrøs, men også meget smuk. Den lyser op i al sin skønhed
og pragt. For os, der er vokset op på det ydre Nørrebro er intet nyt
her. Vi har kendt den altid, synes vi.
Så
meget smukkere fremstår denne gigantiske kirke, denne katedral, ved en
fremvisning i dag. Den fremtræder, som da den blev bygget, en mægtig
kirke oppe over det fjerne København. Sådan er det ikke mere. Byen
er vokset og flyttet ud til Grundtvigs Kirken, og videre naturligvis.
Det er livets gang, er jeg lige ved at sige.
Grundtvigs
Kirken er bygget til minde om præsten, digteren og folkeopdrageren
N. F. S.
Grundtvig. Folkeoplyseren, folkeopdrageren Grundtvig. Han satte sig
virkelig spor i sin samtid. Stor mand.
Derfor
forekommer det også naturligt at sætte ham et mindesmærke, der
ligesom vil noget. Og det har man. Grundstenen
på kirkens sydvestlige hjørne blev lagt på Grundtvigs fødselsdag
8. september 1921
og indviet 8. september 1940.
Arkitekt
på dette kolossale byggeri var Peder Vilhelm Jensen Klint, manden
som fik ideen til pragtværket.
Det
er er en kirke totalt uden pynt. Det, som er bemærkelsesværdigt, er
byggeriet i sig selv. Det er helt fantastisk. Kirken er opført af 10
murere, der omhyggeligt gennem de mange års byggeri har holdt den
exceptionelle kvalitet med håndslebne, og tilhuggede sten, også i
hånden, i sindrige mønstre. Det er et overordentligt smuk kirkerum,
second to none.
Det
er en seværdighed,
som er stærkt anbefalelsesværdig. Det er muligt at komme på
rundvisning i den smukke kirke, og ved selvsyn opleve vidunderet, om du ikke har været der endnu.
Verner
