onsdag den 28. juli 2010

Den gamle mand og cykelløbet

Her sidder han så
- Jørgen Leth

I tre uger har vi fulgt Le Tour de France i TV2, men nu er det slut for i år. Det har som sædvanligt været en fornøjelse at høre kommentarer til det fantastiske cykelløb af de herrer Denis Ritter, Rolf Sørensen og Jørgen Leth. Især Jørgen Leth. Den berømte filmmand, forfatter, digter og kommentator er den, der om nogen har tjek på tidligere års bedrifter i le Tour de France, så langt tilbage, som ingen andre. Han har bl.a. skrevet bogen: ”Den gule trøje i de høje bjerge”, ligesom han har lavet filmklassikeren: ”En forårsdag i Helvede” om et af de klassiske cykelløb. Han ved stort set alt om cykelløb og Tour de France.
Det kom også til, at han blev smidt ud af TV2 som kommentator af Tour de France, efter en sand heksejagt.
Den 29. september 2005 udgav Jørgen Leth sin selvbiografi Det uperfekte menneske, hvori han bl.a. fortæller om sit forhold til en 17-årig sort pige på Haïti, hvor den seksuelle lavalder er 18 og om den fantasi, der kører i hans hoved: "Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret".
På grundlag af især dette citat blev Leth mål for en voldsom hadebølge, der havde karakter af lynch-stemning med dødsønsker og grove karikaturtegninger. Den Danske Ordbog definerer "hetz" som "forfølgelse af nogen gennem (offentlig) forhånelse, kritik e.l.; kraftig, vedholdende kritik af noget, ofte fra mange sider".
Debatten, som nogle betegnede, som en hetz mod Leth, blev indledt af
Ekstra Bladet og fulgt op af de øvrige medier.
"Holdt 17-årig som sexslave", stod der på forsiden af Ekstra Bladet den 29. september 2005, hvor avisen bragte et interview med Leth. Ekstra Bladet solgte den dag 11.000 eksemplarer mere end normalt (Iflg.
Journalisten, nr. 17, 2005).
Ekstra Bladets ansvarshavende redaktør
Bent Falbert kommenterede i en intern rundskrivelse sagen således: "Det er godt, vi går til den afsporede Leth med dagens forside... Den opblæste karl med hans klæbrige betroelser..." (Weekendavisen, 21. oktober 2005).
Ingen, heller ikke Leth, kan forsvare sig mod den slags, som følgelig er fuldstændig straffrit i retstaten Danmark. Og det foranlediget af en avis, som Ekstrabladet, der tabte en injuriesag anlagt mod et menneske, der havde kaldt avisen en luder-avis pga. af de mange annoncer i bladet af en helt speciel karrakter.
Til alt held er Leth nu tilbage hos TV2 når der sendes Tour de France. Han er som altid herlig. Som den eftermiddag under en etape i Pyrenæerne, hvor han sagde til Rolf Sørensen, at den foregående aften havde været herlig. Det vidste Sørensen ikke rigtig; han var først nået frem til hotellet kl. 23.00 og havde ikke fået middagsmad (der skiftes hotel for hver etape, naturligvis). Det havde Leth, der med vanlig stil var tidligt fremme, havde spist en dejlig middag bestående af Fois Gras, en fin bøf og dessert, alt sammen skyllet ned med en lokal vin, en Madiran, som han roste. Sørensen har noget at lære endnu. Eller på Champs Ellyssée ved slutningen af løbet. Hvem dukker op, som skudt ud af en kanin, ved TV2’s kommentatorbord, netop som champagnen lukkes op? Gæt selv!
Og det er ham vel undt.
Man glæder sig til næste års Tour de France sammen med Leth.

Verner

lørdag den 24. juli 2010

Krigen i Afghanistan

En stor konference er for ganske nylig blevet afholdt i Afghanistan, for at få afklaret, hvordan og hvor hurtigt det er muligt at komme ud af en krig, man aldrig skulle have ført, en krig, som ser ud til at være umulig at gennemføre med sejr over Taleban, som det endelige resultat. En uhyre omkostningskrævende krig, både i penge og menneskeliv. Hvordan det lige går til, at NATO skal udkæmpe denne krig, er også lidt af en gåde, NATO, som er en nordatlantisk forsvarsunion. Mig bekendt ligger Afghanistan meget langt fra Nordatlanten. Og hvorfor dansk deltagelse i denne angrebskrig langt fra Nordeuropa, en krig som kun avler endnu mere terror, og vold ikke at forglemme?

Thomas Boberg (forfatter):
”Jeg tror faktisk ikke, at Danmark aner, hvad vi har gang i ovre i Afghanistan. Andet end at vi sender en masse unge mennesker, der er helt vilde efter at komme i krig, derover.”
Og så på det mere personlige plan.
I tv vistes et klip fra et bryllup. Brudgommen holdt tale for sin brud. Han selv er det, man kunne kalde for en rigtig mand, meget selvbevidst og maskulin. Officer. Bruden er ung, smuk og usædvanlig yndig. Deres to børn, de kønneste og sødeste små piger sidder lige ved siden af mor. I tv-klippet hører man gommen sige til sin brud: "Vi var enige om, at jeg skulle tage af sted, deltage i krigen." Den smukke brud nikkede til sin mand, og var åbenbart enig.
Her er spørgsmålet så: Hvorfor skulle han i krig, med alle mulige risici for at blive dræbt eller lemlæstet, hvorfor er det ikke nok for ham, hans unge, smukke kone og dejlige børn? Hvad i alverden tænker sådan en mand på?
Verner

tirsdag den 20. juli 2010

Tortour de France


Philip Ytournels pragtfulde tegning fra TV2's kommentatorbox
Mens jeg sidder og skriver dette. køres dagens etape i Tour de France i Pyrenæerne bl.a. på Col du Tour Malet. Det er jættehårdt for rytterne, simpelthen en abnorm anstrengelse. Godt det ikke er en selv, der er med på bjerget eller i det hele taget. Vanvittig flot er det at se atleternes anstrengelser, og så kan man jo snuppe et lille glas selv i medens, ikk'? Den helt store interesse for rytterne og cyklingen er fuldt forståeligt, men kommer til at fordunkle den egentlige mening med galskaben. Navnet Tour de France betyder Frankrigstur, og det er hvad det er. En kæmpe tur rundt i det smukke og storslåede Frankrig. Men fik bedre indtryk af landet i tv, dengang Mader og Leth kommenterede turen. Der var mange indslag fra det storslåede land, med fortællinger om både provinser, byer, historie, kultur, mad og vin. Det var meget interessant, omend man selv havde været overalt i landet. Og det er et forunderligt, storslået og smukt land, et land hvor man kan rejse rundt og begrave sig i dette riges storslåede historie, landskab mv. Det kan stærkt anbefales.
Verner
PS.: Skal du se billedet rigtigt, er det bedst at finde det på nettet, så du kan se det i stor størrelse. Det er både herligt tegnet og en rammende kommentar til TV2's dækning. Du kan også se blogindlægget på selve bloggen i stedet for den e-mail du måske modtager. Der kan du så også forstørre tegningen.

tirsdag den 6. juli 2010

Chris og far


I den sidste tid er flere mennesker jeg kendte døde. Det er givet, at det skal vi alle. Det er livets gang. Generationer kommer og generationer går. Det er det eneste vi skal; at dø. I forbindelse med sådanne dødsfald er der en gang i mellem nekrologer, og en enkelt af disse, som jeg læste for nylig, var meget vedkommende og stærkt følelsesbetonet. En mand tog afsked med sin ven og udtrykte det bl.a. på denne måde: ”Mens jeg skriver dette, stiger vandstanden drastisk bag mine brilleglas”. Rørende.
Dags dato kan man så læse (på Berlingske.dk) Chris Macdonalds nekrolog og afskedsbrev til sin elskede fader, som gik bort her den anden dag. Det er også meget rørende, for Chris var så heldig, i modsætning til mange andre mennesker, at hans far simpelthen elskede ungen, fra det sekund sønnen kom til verden. Det er ikke alle forundt. Jeg har selv oplevet voksne mennesker rase og græde ved tanken om den fader, der i deres optik svigtede dem groft. Det var ikke tilfældet med Chris og Papa. Du skulle læse den hele!
Chris’ fader lærte sin søn mange ting, mht. at forholde sig godt og rigtig til livet og i afskedsbrevet citeres en hel stribe af dem. Et enkelt skal bringes her.

Chris Macdonald:
Jeg vil afslutte med et vidunderligt citat fra National Geographic, Live Curious, som min far elskede. Det er så passende, nu hvor han ikke længere trækker vejret, og det inspirerer mig til at presse så meget saft ud af livet, som jeg kan, så længe jeg trækker vejret.

If you are, you breathe
If you breathe, you talk
If you talk, you ask
If you ask, you think
If you think, you search
If you search, you experience
If you experience, you learn
If you learn, you grow
If you grow, you wish
If you wish, you find
If you find, you doubt
If you doubt, you question
If you question, you understand
If you understand, you know
If you know, you want to know more
And if you want to know more, You are alive!
Verner

mandag den 5. juli 2010

Rifbjerg vs. Fogh

Eks landsfaderen
Riffe selv!
Klaus Rifbjerg om vores allesammens tidligere højtelskede og respekterede landsfader - nu til vor store glæde og stolthed Lillefader i Nato.

” Nu troede man lige, at Anders Fogh Rasmussen var forsvundet i Nato’s byzantinske sindrighed i sin utæmmelige magtbrynde, men så står han pludselig – halvt truende og halvt bedende – og vil have flere penge til sin krig, som om han ikke havde blameret sig nok i Irak. Og her er det så, jeg savner medborgernes deltagelse, for hvor ville det dog være befriende, hvis nogen sagde: Skrub ud af det vanvittige land, glem den afsindige krig, brug pengene til noget andet end rustne bæltekøretøjer og livsfarlige mandskabsvogne, drop de kampfly og vupti, gælden er betalt, de sytten milliarder eller atten eller otteogtyve eller mere er hjemme! ”


Verner