onsdag den 24. april 2013

Barca udraderet

Her ses Mesi til venstre og Frank Ribery til højre.
Mesi spillede en ufattelig dårlig kamp.



Et sprudlende veloplagt Bayern hold detroniserede i aftes på Allianz Arena det spanske mesterhold Barcelona. Mht. Barcelona er der ikke noget at sige til, at spanierne tabte stort. Den går ikke længere med det sædvanlige dødsyge, men præcise trilleri, rundt og rundt med bolden i egne rækker. Spanierne vil helst gå bolden helt ind i mål. Gud ved om der ikke eksisterer skudtræning på deres træningsanlæg? Andre tophold har for længst fundet på modtræk. I aftes blev den spanske taktik straffet eftertrykkeligt af et sprudlende Bayern-hold. Det tyske første mål var både opfindsomt, godt udført og meget, meget flot. Dantes (på trods af navnet er han fodboldspiller - ikke digter!) hovedstød på tværs af målet lå perfekt for den fremstormende Thomas Müller, der kom løbende helt udækket bagfra og headede i fuldt løb bolden ned i jorden og i kassen.  Hvilket herligt mål. Allerede her var klokken ved at falde i slag for et ringe spillende og agerende Barcelona-hold.

Verner

tirsdag den 23. april 2013

Før det store slag!

Bayern Münchens superstjerner Ribery  og Robben

I aften spilles den ene kvartfinale i Champions League mellem Bayern München og F.C.Barcelona. Til denne kamp knyttes store forventninger, og sandsynligvis vil kampen via tv blive overværet af flere hundrede millioner seere. Den eneste tv-kanal, der sender kampen er tv3+, en kanal, der ikke modtages på min hjemmebase. Dog kan man se kampen senere omkring midnat - forskudt - på andre kanaler, men der er kampen jo forbi! Det er pokkers kedeligt for mange tv-seere, at forholdene er sådan, at den rigeste kanal køber samtlige rettigheder. Der er ikke noget at gøre! 
Det her kunne, om jeg orkede det, blive til et separat blokindlæg omhandlende pengeinteresser i fodbold og skævvridningen af sporten af samme grund. Det bliver bare ikke lige i dag.

Men . . .
Ved en minutiøs gennemgang af af samtlige kanaler, der kan modtages her på basen, og de er mange, viser det sig sandelig, at Svensk TV6 også viser matchen og ovenikøbet præcis på klokkeslæt.

Nu håber man på en supermatch i aften!

Kommende star hos Barcelona?
Verner

Konkurrencedygtig?






KONKURRENCEDYGTIG? Vi skal være de bedst uddannede i verden.

Dette herlige billede og kommentar er fundet på Berlingske Tidende (www.b.dk). Når jeg ser sådan en fin lille ting, beklager jeg, at jeg ikke selv er skaberen af værket. Det kunne have været så sjovt. Men herligt er det, som en kommentar affødt af den pt. pågående lock-out af lærerne, er jeg sikker på! Helt fint er den afsluttende "Velkommen til LIVET pas på hovedet" ! 
Og ja, det er jo det, ikke?


Verner


onsdag den 10. april 2013

THE BITCH IS DEAD !

- De agter at danse på hendes grav!

     
Meddelelsen om Margaret Thatchers bortgang har ført til spontane gadefester i flere britiske storbyer.
Den tidligere konservative premierminister førte i begyndelsen af 1980'erne en hård kamp mod de stærke fagforeninger og gennemførte privatiseringer, der stækkede landets fagbevægelse og skabte stor vrede i industribyer i nord.
Her reagerede nogle med jubel på nyheden om hendes død og illustrerede dermed den store vrede, der fortsat findes efter hendes styre. 

The Bitch
Verner

Hvilken fodboldkamp!


Det skal næsten ikke kunne lade sig gøre, vel? Dortmund scorer to mål i overtiden i aftenens Champions League kamp hjemme i Dortmund. I overtiden!
Efter 0-0 i udekampen i Malaga, skulle det være en smal sag for Dortmund at vinde sikkert på hjemmebane, og dermed kvalificere sig til at gå videre i turneringen. Men det går ofte anderledes i fodbold. Spanierne fra Malaga satte sig igennem, førte 1-0 og senere 2-1. Tyskerne vågnede langt om længe op, etablerede et gigantisk pres. Spanierne var nu på hælene, og helt usædvanligt fik tyskerne både udlignet og scoret et vindermål, i overtiden, efter ubeskrivelige scener.




Det var der også efter sejren, da stadion gik amok i sejrsrus. Det var sådan en aften, at nærværende blogs forfatter særdeles gerne ville have deltaget i festerne i Dortmund centrum efter kampen. Det må have været en vild nat!


Verner