lørdag den 9. juli 2016

EM 2016

Antoine Griezmann - France



Ved dette EM i fodbold (2016) har der været langt mellem snapsene, og med dette menes store oplevelser rent fodboldmæssig. De berømte og etablerede stjerne har ikke slået til i denne turnering og intet vist. Derimod har den franske angriber Antoine Griezmann set sin chance og vist EM's enorme publikum, hvad en ægte angriber er, vist det, som var forventet af så mange førsteklasses spillere, men som fejlede. Det har ikke været hverken sjovt, spændende eller fantastisk. Der har ikke været meget at komme efter. Det hele har gået ud på, at stå på egen banehalvdel og vente på modstanderne, der ikke kunne spille sig igennem et kompakt forsvar, men ørkesløst trillede bolden frem og tilbage, indtil de fejlede og en enkelt chance opstod, der kunne scores på, så man selv kunne gå videre i turneringen.
Nu er der store forventninger til finalen i morgen aften, og kan man så her forvente, at miraklet sker, at der bliver spillet kvalitetsfodbold?


Verner