 |
| Paris i 20'erne |
Solen går sin gang
Ernest
Hemingways romandebut fra (1926).
San
Fermin-festivalen er lige pt. i gang!
 |
| Tyreløbet |
Romanen
rammer de fleste af sine læsere, hvilket er, hvad en stor forfatter kan.
Beskrivelsen af amerikanere og englændere i 20’ernes Paris, sådan nærmest i
eksil, eller hvad pokker det nu er, og hvad de finder på for at få tiden til at
gå, eller gør, fordi de er bange for ikke at leve fuldt ud - eller slet ikke, er
mesterlig. Intet mindre. Disse rodløse, mismodige, forvirrede unge fyldt med
angst for engagement i det hele taget, er skarpt tegnet af den senere
Nobelpristager. Der skal være fart på for denne ungdom. Hvad de gør med og mod
hinanden er temmelig stærkt, især da scenen flytter til Pamplona og San
Fermin-festivalen. Til tyreløbene dér. Og til tyrefægtning, ikke at forglemme. Stor litteratur.
 |
| Med garanti ikke ufarligt dette her! |
Amerikaneren
Hemingway blev allerede i sin ungdom bidt af Europa, ligesom forfatteren Patricia Highsmith. Disse amerikanere var fuldstændig forblændet af Europæiske
storbyer, kultur, sprog, mad, vin og livsstilen, som de ikke kendte hjemmefra.
Sådan virker det for udenforstående.
Hvad
skulle der så være af nyheder i Hemingways Solen går sin gang? Næh, blot
er det litteratur, som burde opleves af endnu flere læsere.
Verner
