lørdag den 26. oktober 2013

Den Store Mannen


Den internationalt berømte
Superdirigent Herbert Blomstedt

Der stod han så (24.10.2013) ”Den Stora Mannen” nu i en alder af 86 år foran orkestret i det smukke Koncerthus i DR-byen. Herbert Blomstedt er fra Sverige og var i ti år, tilbage i 60’erne, chefdirigent for DR SymfoniOrkestret. I dag er han blevet en ældre herre, og han vælger at bruge sin tid på den musik, der ligger ham allermest nær. Det er især Bruckners symfonier: Stor og skøn musik, der skuer ud i evigheden. Ved torsdagens koncert dirigerede Blomstedt symfoni nr. 5, som varede næsten halvanden time. Bruckners symfonier er så lange, fordi han lader musikken folde sig roligt ud i flere dimensioner. Han skaber et musikalsk rum, der ofte er blevet sammenlignet med at træde ind i en katedral. Man føler sig som en lille brik i et stort puslespil, når man tager på rejse ud i kosmos med Bruckner. Det kræver en åndfuld vejviser med overblik og stor erfaring, og sådan en vejviser er Herbert Blomstedt.
Det eventyrlige er, hvordan den gamle maestro med kæmpe overblik og knusende ro får orkestret til at yde det sublime. De mange og kolossalt store indsatser i den lange symfoni blev nærmest født af gamlingens utrolige takteren og gestik. Pludseligt fremstrakte arme på én gang, og salen druknede i en sand lavine af vellyd fra de hundrede musikere. Her var Bruckner i de bedst tænkelige hænder, nemlig Blomstedts, og hvilken oplevelse.
Overskriften stammer fra en radioudsendelse med Blomstedt, hvor han under et besøg ved Bruckners sarkofag i en kirke i Insbruck ordret siger: ”Og her ligger han så, Den Store Mannen”.
Hvad Bruckners sublime musik skal forestille?
Ikke noget. Det er absolut musik. Musik for dens egen skyld!

Verner



DR's Koncerthus





DR's Koncertsal








tirsdag den 22. oktober 2013

Knæk cancer 2013 på TV 2

Uge 43 (denne uge) løber TV 2’s kampagne af stabelen. For et år siden havde tv-stationen en tilsvarende kampagne, hvor der blev indsamlet 110 mill. kr., som efterfølgende er blevet brugt til forskningformål vedr. kræftbekæmpelse.
1 ud af 3 får kræft, og vi er alle berørte af kræft i et eller andet omfang. Om det er naboen, kollegaen, konkurrenten – eller os selv! Mange organisationer støtter TV 2’s kampagne, foruden naturligvis privatpersoner. Mange har oplevet nære familiemedlemmer, venner og bekendte forlade denne verden på grund af den frygtede sygdom. Og forunderligt mange bærer selv på sygdommen. Lever med den, så godt det nu kan lade sig gøre. Lever med den og måske dør med den - eller af den. Alle ved det. Noget mere må gøres, end der i forvejen bliver gjort. Derfor er TV 2’s kampagne mere end velkommen.
Så sent som i morges talte jeg med en bekendt, der sjovt nok har samme fornavn som jeg, men det essentielle i samtalen var, at han, der også lider af prostata-kræft, der som nævnt en passant kan være dødelig, fornylig er blevet opereret for sygdommen, nu ville have mig til at fortælle sig, hvordan hans sygdom vil udvikle sig. Det skal siges, at hans såkaldte PSA-tal er lidt for højt, men faldende, som følge af en supplerende strålebehandling. Men – jeg var ude af stand til at fortælle ham, hvorledes det vil gå. Alle sygdomstilfælde af den art er forskellige, og jeg kunne derfor kun råde ham til at tale med de læger, som han hele tiden frekventerer. Der var ikke andet at gøre end at opmuntre ham, det bedste jeg nu kunne. Han virkede meget berørt af sin situation, men livede lidt op. Frygten er blevet hans følgesvend. Frygten for, hvad der vil ske med ham, for hvordan sygdommen vil udvikle sig, for konsekvenserne af det og for en måske alt for tidlig død. Han står som tidligere nævnt ikke alene her.
Om jeg forstår ham? Ja, det gør jeg.




Igen i år havde "Hvem vil være millionær?" fornøjelsen af at indlede TV 2s store Knæk Cancer-uge, hvor der blev samlet penge ind til at bekæmpe den farlige sygdom, som hver dag koster 42 danskere livet. Det var skuespiller Søs Egelind og producer og dj Rune RK, der var aftenens gæster i de varme stole hos Hans Pilgaard. Begge har haft kræften tæt inde på livet og havde derfor et stort ønske om at spille en rigtig flot check hjem til det gode formål. Og for kun anden gang i programmets historie kunne aftenens gevinst blive på hele to millioner kroner. HTH Køkkener havde nemlig lovet at fordoble aftenens præmie!
Sådan gik det desværre ikke.


Verner


fredag den 11. oktober 2013

Automne

Der er fuldstændig stille derude en efterårsdag som i dag, tyst, det er, som står naturen og ruger, venter på nogen eller noget, knapt en lyd høres, kun ganske sagte de faldende blade. Forfaldets pragt præger skoven og markerne, en død i blændende skønhed. . . 


”Store bløde landskaber
hvor kun gamle skovhuggere høres med deres økser”



"Gyldenbrunt blad på blad
falder fra høje akacietræ’er.
Sommer smiler forbavset svag,
I sin havedrøm, døden nær."


http://www.youtube.com/watch?v=oFZCVfRv_HA


Verner

onsdag den 2. oktober 2013

Enhver må klare sig selv!


Indianer
Enhver må klare sig selv!

Sådan må kravet have været fra starten, da de første nybyggere ankom fra den gamle verden for at kolonialisere det ny land på den anden side af Atlanterhavet. En rigtig mand (og kvinde) klarede sig selv, var deres egen lykkes smed. Ingen fortæller om medaljens bagside, om alle de, der ikke kunne leve op til dette must. Udvandrere fra fattige lande i Europa, der ikke kunne klare sig i dette ny land, som enten levede et forfærdeligt fattigt liv, eller bukkede under for det ny livs barske alvor. Og tilværelsen dengang kunne være meget barsk, med sygdom, nød, fattigdom og tidlig død. Utallige farer lurede på én derude.

De må have drukket andet end tea?

Ser vi på dagens USA, er meget forandret i løbet af de 400 år, der er gået fra kolonialisationens start og til i dag. Desværre er det store smukke land, Guds eget land, efterladt godt på hælene i kølvandet på den gigantiske finanskrise. En kæmpe nedtur. Det ser desværre også ud til, at The Tea-party skal bringe nationen tilbage til nul. Zero. Et er, at der ikke kan skabes enighed mellem senat og kongres om finanslov, men om få dage rammer man Over there gældsloftet, og skal det Konservative Parti igen vælte læsset med et konsekvent nej til at løfte dette gældsloft, stærkt anført af The Tea Party, får det verdensomspændende følger, fuldstændigt katastrofale. Helt uoverskuelige. USA’s gæld er ustyrlig høj, nødvendiggjort af finanskrisen. Bare for at holde nationen kørende i en vis udstrækning.
Det er her den 17. i denne måned, det afgøres.

Pas på derude, det bliver hajfyldt farvand!


Gunslinger
Rattlesnake
Prærieulv

Borgerkrig


Verner