Bagger

Underligt med Bagger, ikke? En mand med så rige evner åbenbart, og så alligevel bruger dem på den måde, som hele nationen efterhånden er gjort bekendt med, i lange, lange baner.

Underligt, synes man.

Men den opmærksomme iagttager kommer alligevel til at undre sig over andre ting. Da hele sagen rullede af stabelen i massemedierne, gik disse helt i selvsving. Man tillader sig at kolportere et hvilket som helst rygte, overfor et menneske, der ikke har en kinamands chance for at forsvare sig. Alt er tilladt. Der var faktisk ingen grænser for, hvor stort bedraget var, eller for mandens kriminelle gerninger, eller hans kriminelle sind. Ondskabens imperium. Den onde selv. Lucifer i egen høje person. Nå, da, da!

Det er i virkeligheden et spørgsmål for lægmand, dvs. avislæser og tv-seer, hvor meget hold der er, i de mange vilde historier og påstande om Bagger. Der gælder ingen æreskodeks for de danske massemedier sådan taget under et. Alt er som tidligere nævnt tilladt. Empati for "ofrene" er en by i Rusland, eller, ville jeg sige, ydre Mongoli. Hvad er det for en slags mennesker? De er, synes de vel selv, nødt til at gøre sådanne nogle ting, for vi skal jo allesammen leve - ikke sandt?

De store tabere, i hele denne redelighed, er foruden Bagger selv, hans kone og datter.

Massemedierne? Umulige at drage til ansvar bagefter, om nogensinde.

Skammeligt.



Verner