torsdag den 30. juni 2016

Målløs

I de gode gamle dage

Man er midlertidig ude af stand til at sige noget. De engelske dispositioner omkring, dels at afpresse EU-systemet bedre vilkår, for angiveligt at lette presset for deres egne borgere, det økonomiske pres ved at være medlem af EU + diverse andre udeståender, iflg. engelsk opfattelse, fulgt af en afstemning om fortsat engelsk medlemskab af EU, lovet af deres premierminister pt., førte til et adieu til EU for Englands vedkommende. Det har siden været debatteret vidt og bredt, om det nu var en passende udgang på hele historien. Aviser og andre nyhedsmedier (tv) har været fyldt med disse betragtninger. Det kom for disse organisationer på et herligt tidspunkt, da der ikke var så meget andet at skrive om, åbenbart.
Men det bagvedliggende pres for en ændring, og et adieu til EU, kommer måske fra et folkeligt raseri over, at se sit land oversvømmet af østarbejdere i millionvis, østarbejdere, der iflg. EU er berettiget til sociale tilskud af alle mulige slags, ligeså et kæmpe pres fra en selvbestaltet indvandring af utallige migranter, som ønsker sig en bedre tilværelse, og for hvem det er lykkedes at komme til de Britiske Øer. For slet ikke at tale om de oprindelige indbyggere i London, som desforuden oplever byen oversvømmet af rigmænd/koner fra Rusland, Kina, Indien og Golfstaterne, for nu at nævne blot nogle af dem, hvilket medfører en skævvridning af boligpriser, der er gået helt amok. Eller skævvridning af prisniveauet i det hele taget.
Det måtte blive et Nej – og det blev det også.
Om jeg så personligt forstår dem?
Ja, det ved gud jeg gør!

Hold da helt op!


Verner 



Addendum
I en situation, som den man er havnet i efter den engelske afstemning, ved ingen naturligvis, hvad der kommer til at ske. Måske kommer der flere udmeldelser af EU ? Systemet er i hvert fald grundigt nervøs for, at netop det skal finde sted, kan man både fornemme, men også læse sig til. Enkelte har talt om et Grexit og muligvis et Frexit. I det hele taget går det ikke for godt mht. borgernes tilfredshed med Unionen, for uanset hvor meget denne utilfredshed luftes, ser ingen i Unionens hovedkvarter Bruxelles ud til at ville ændre tingenes tilstand, er menigmands synspunkt.  










onsdag den 29. juni 2016

Danmark, nu blunder den lyse nat




Midsommer er over os. Det har lige været Sankt Hans, som desværre i år næsten gik i vasken på grund af det dårlige vejr, med masser af regn. En våd Sankt Hans. Der var trods dette bål mange steder. Men desværre har man oplevet nu gennem mange år, at disse ofte smukke Sankt Hans bål bliver tændt for tidligt. Alt for tidligt. Meningen med at fejre Midsommer er glæden over livet, hvor dejligt det er, og de lyse nætter. De lyse nætter! Tænk bare. For en nation, som den danske, der i mange måneder hvert år må leve med mørke, kulde, regn og slud, er det her virkeligt noget at feste for. For, hvornår er livet dejligst, om ikke nu hvor sommervejr og lyset gør det værd at være til. At være menneske. I pagt med Moder Natur, føler man det.
Tilbage til den alt for tidlige afbrænding af de smukke Sankt Hans bål, så er det meningen, at disse skal være placeret ved en kyst eller ved bredden af en sø, hvor de gør sig bedst, og først tændes, når tusmørket sætter ind, så man for alvor føler sommernattens trylleri.
- Ej og?


Danmark, nu blunder den lyse nat !

Tekst
Thøger Larsen


Komponist
Oluf Ring




Danmark, nu blunder den lyse nat
bag ved din seng, når du sover.
Gøgen kukker i skov og krat.
Vesterhavet og Kattegat
synger, imens det dugger,
sagte som sang ved vugger.

Danmark, du vågner med søer blå
mætte som moderøjne.
Alt, hvad i dine arme lå,
lader du solen skinne på
ser, hvor det yppigt glider,
frem af forgangne tider.


Ja. - Du ser rigtigt,.her bringes kun lige de første vers af den smukke sang.



Heksene flyver til Bloksbjerg iflg. gamle sagn

Verner



onsdag den 15. juni 2016

Das land, wo die Zitronen blühn



LÄNGTAN TILL ITALIEN

Birger Sjöberg, 1825-1929 (Sweden)


Jag längtar till Italien, till Italiens sköna land,
där små citroner gula, de växa uppå strand,
där näktergalar drilla
allt uti dalen stilla,
och snäckorna så röda, de lysa uppå sand.


Jag längtar till Italien, där palmerna de stå
så doftande och höga med gröna blader på,
där gossen spelar luta
invid sin flickas ruta,
när aftonstunden kommer med många stjärnor små.


Jag drömmer om Italien vid skymning i vår bod,
där kryddor sällsamt dofta bland lådor och bland lod.
Jag ser i mina drömmer
de silvervita strömmar
med tusende gondoler uppå den klara flod.


Jag tycker, att jag ser, hur i månens milda sken
jag vrickar fram gondolen på böljan, klar och ren,
och hur i aktern sitter
beglänst att stjärnans glitter,
en späd italienska med röst så ljus och len.


Hon sjunger om Italien, om Italiens sköna land,
där små citroner gula, de växa uppå strand,
där näktergalar drilla
i dalen, mörk och stilla,
när solen sjunker ner bak Vesuvius'es rand.




I århundreder har nordboerne drømt om Italien, om landets herligheder. Det er nemt i dag, at påpege alle manglerne og alle de forkerte ting, jeg skal ikke remse op, men det er stadig sådan, at Italien er en rejse værd. Endnu bedre Syditalien, hvor citronerne gror iblandt så meget andet. Der er billedskønt på Amalfikysten, Capri, Sorento og Ischia. Det er næsten et must at besøge dette område, at leve i Syden bare en kort tid, fornemme farverne, varmen, solen og de underskønne kyster og bugter, et område skabt til nydelse. Det er også derfor, man ikke er den eneste turist. Tværtimod. Der var virkelig mange her i starten af juni, hvor deres udsendte besøgte Italiens sköna land.
Men helt ærligt. Sådan otte dage på et fint hotel beliggende i en underskøn park, hvis lige man skal lede længe efter, med en herlig restaurant, der blandt så meget andet også havde frit udsyn over til Vesuv, som skiftede udseende alt efter vejrlig og tidspunkt på døgnet, det er bare alle tiders. Restauranten lavede forøvrigt virkelig god hjemmelavet italiensk mad.  
Man tager rundt og ser alle herlighederne, slapper af og nyder livet. Der sker lidt af hvert i menneskevrimlen, hvor man oplever hele det evigt skrigende og skrålende Italien i en storby, som f.eks. Napoli. På rundturen i Napoli er vi nogle af deltagerne fra rejseholdet, som kommer forbi domkirken. Her er et bryllup lige ved at løbe af stabelen. Så ankommer bruden, og nogle kvinder hjælper med sløret. Da alt er i orden, går den ubegribeligt smukke brud, sammen med far op af trapperne og ind ad døren. I samme sekund vælder tonerne af Wagners Brudekoret fra Lohengrin gennem rummet, spillet på orgel, så hele det vældige rum fyldes af et kolossalt brus. Det blev et smukt bryllup.
- Da vi kom ud på gaden igen regner det. Det vælter ned. Man er vel i Syden?





Det var på Capri, jeg saa hende komme

Dansk Tekst: Hjerter Knægt


Det var paa Capri, jeg saa hende komme,
det var paa Capri, jeg saa, hun forsvandt!
Det hele skete, før Natten var omme,
før jeg fatted’, om Synet var sandt.
Hun stod med eet som en Fe ved min side,
og hendes Mund var en yndig Rubin,
og med et Smil lod den stille mig vide
at den ønsked’ det samme som min.

Himlen havde tændt sin Lygte,
Maanen løste Hjertet ud:
Frøken, De er den, jeg søgte,
den, jeg tit har drømt, blev min Brud!”
Men hun fløj bort paa usynlige Vinger,
og med et Suk saa jeg, Grunden var den:
Hun bar en glat Ring af Guld paa sin Finger
Jeg ta’r aldrig til Capri igen.


Verner



Addendum

Birger Sjöbergs LÄNGTAN TILL ITALIEN findes diskofilt og på nettet selvfølgelig, med den berømte baryton Ingvar Wixell.