søndag den 13. marts 2011

Atomkraft

Onagawa
Efter det gigantiske jordskælv fortsætter problemerne på de japanske atomkraftværker.
På værket Fukushima fortsætter problemerne og værket Onagawa er i nødberedskab. På værket Fukushima 1, der ligger 250 km. nord for Tokyo, har Reaktor 2, der er en af værkets fire reaktorer, nu også problemer med nedkølingen, oplyser det japanske tv-selskab NKR. Der hældes havvand på reaktoren for at nedkøle den.
Reaktor 1 blev lørdag ramt af en eksplosion, som ødelagde den betonskal, der omgiver reaktoren, sandsynligvis som resultat af en overophedning, fordi køleanlægget ikke fungerer godt nok efter jordskælvet. Reaktoren er dog stadig dækket af en stålskal og har en tyk stålbund, som forventes at ville kunne holde, selv i tilfælde af en nedsmeltning.
Kommer det trods alt til en nedsmeltning, bør man tænke på, at værket kun ligger 250 km fra Tokyo. Det tager kun kort tid, før en større kontaminering så ville kunne ramme kæmpebyen, hvis vinden lige er i det rigtige hjørne, om man så må sige.
Men det ligger nu altså sådan mht. til menneskenes børn, at rationel tænkning åbenbart næsten er en umulighed. Langt hellere tro blindt på en hyperfarlig teknik som atomkraft. Ikke alene kan man udsættes for massiv stråling ved ulykker, men blot halveringstiden for højradioaktivt affald fra atomkraftværkerne er som nedenstående:
Vigtigste radioaktive isotoper i brugt brændsel:
Plutonium-239
Halveringstid ca. 240.000 år
Strontium-90
Halveringstid ca. 30 år
Cæsium-137
Halveringstid ca. 30 år
Altså et problem for fremtidige generationer, ikk'? Endnu har man (jeg) ikke hørt om et geologisk stabilt område, hvor man kan gemme den slags sikkert over titusinder af år.
Verner