fredag den 15. maj 2009

VÆRDIKAMP

Værdikamp!

Tegningen af Mette Dreyer viser (og den er rigtig, rigtig morsom) forhenværende statsminister, A. Fogh Rasmussen, klædt i kampdragt, spadserende i forgrunden af billedet, tilfreds smilende, med et stort maskingevær eller lign. i armene, i baggrunden er alt udraderet, brændende og rygende ruinhobe. Børnehaver, skoler, plejehjem og sygehuse, alt bombarderet og ved at brænde ned. Tegningen er en kommentar til A. Fogh Rasmussens udsagn, i et interview i Politiken, om sin regeringstid og dennes resultater, eller kunne man sige, mangel på samme, alt efter personligt ståsted.
Under tegningen: Citat af A. Fogh: ”Jeg afleverer et forandret Danmark.”

- - -

En anden kommentar til interviewet er af Svend Auken: ”Den gamle sandhed om at ’selvros er den eneste påskønnelse, vi mennesker kan være sikre på’ blev til fulde bekræftet af Politikens interview med A. Fogh”. Sammenfattende mener han, at A. Fogh efterlader sig en rygende ruinhob, som på tegningen, og at næsten alle VKO’s reformer er endt i fiasko, hvilket vil sige kommunalreformen, universitetsreformen og senest politireformen.

A. Fogh har forladt dansk politik og er rejst til stillingen, som chef for NATO! En ny værdikamp venter forude!



Verner